Melby Kirke

Melby Pastorat - Frederiksværk Provsti - Helsingør Stift - Strø Herred - Frederiksborg Amt

Af den ældste Melby Kirke, ser man nu kun kampestenene fra den romanske kirkebygning, bygget for ca. 800 år siden. I de følgende århundreder er kirken bygget større.
Een gang mod øst med koret og sakristiet (sidste del af 1400 tallet) og tre gange mod vest, med tårnet og kirkeladen, som de seneste udvidelser (omkring 1500).
På nordsiden af kirken ser man en dør, som blev brugt som indgang for kvinderne, den er nu blevet muret til.
Det øverste af døråbningen ses for oven vest for en af søjlepillerne. Engang i 1300 tallet er den første udbygning mod vest blevet forsynet med tre hvælvinger.
Indtil 1740 stod døbefonten i tårnrummet. En dør mod syd førte ind til et dåbskapel, hvor orglet nu står. Reformationen i 1536 er måske årsagen til, at kalkmalerierne i Melby kirke ikke fortæller bibelhistorie, men næsten alene udgøres af ornamenter, ranker og blomster.
Malerierne er udført omkring 1540, antageligt af to forskellige malere. En ældre rutineret og mere konservativ maler, samt en yngre maler, med en noget stivere streg.
Sidsnævnte formodes at have udført malerierne i det tredje østligste fag. Her har man de fire evangelistsymboler: "Ørnen som symbol for evangelisten Johannes, Markusløven, Lukas-oksen og Matthæusenglen."
Helt nede i hjørnet af femte fag mod øst er der omkring et regnvandshul, malet en narremaske. Hvad gør narren i kirken?
Sandsynligvis sidder han der og minder os om den middelalderlige narremesse, hvor man een gang om året vendte alting på hovedet, også det helligste, som en slags mental sikkerhedsventil.
Malerierne var i flere århundreder overkalket på grund af smagsændring. I 1905 fjernede Nationalmuseet møjsommeligt de gamle kalklag. Til det arbejde blev der brugt adskillige kilo rugbrød opblødt i vand; et blødt, skånsomt og let syrligt "redskab", velegnet til opgaven. malerierne blev, som det var skik dengang malet op i de oprindelige farver. Kirken har 2 dejlige klokker, den ældste er fra 1590 og støbt af Borchardt Quellichmeier med indskriften:"Verbum domini manet in æternum. Bordhardt gelgether me fecit anno domini 1590" - Herrens ord bliver i evighed. Borchardt gjorde mig i Herrens år 1590.
Den 2. klokke er støbt af I.C. og H.Gamst, Kjøbenhavn anno 1827. Når de to klokker med deres kønne klang, hver morgen og aften lyder - den lille klokke til ringning og den store klokke til de 3 gange 3 bedeslag og om søndagen kalder til gudstjeneste, fylder det enhver, for hvem kirken betyder noget, med fryd.

Kirkens hjemmeside

 

Tilbage til Helsingør Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne