Mørkhøj Kirke 

Gladsaxe-Mørkhøj Pastorat ,  Gladsaxe-Herlev Provsti, Helsingør Stift

 

 

Mørkhøj Kirke blev bygget, hvor Torvegård havde ligget indtil midten af 1950´erne. Torvegård blev også kaldt Rødegård efter dens bygningers farve. Torvegård var en af de gårde, der blev flyttet væk fra den gamle landsby efter 1772, og som kom til at danne kernen i det nuværende Mørkhøjs centrum. Både Mørkhøj Skole og Mørkhøj Kirke samt alle husene på Ilbjerg Alle, Rybjerg Alle, Nissumvej, Ottingvej, Åstedvej, Debelvej og Breumvej ligger på det, der tidligere var Torvegårds jord. 

 

 

Mørkhøj Kirkes historie ligner ingen anden i landet. Kampen for at få en kirke begyndte allerede i 1946. Dengang var reglerne, at før end der blev givet tilladelse til et kirkebyggeri, skulle alle pengene til byggeriet være skaffet på forhånd. Men inflationen i de år gjorde, at priserne på byggematerialer steg hurtigere, end indsamlingen af penge kunne følge med til.

 

 

 

Pastor Mathiesen fra Gladsaxe Kirke tog derfor ind og talte med kirkeminister Bodil Koch. Hun så det vanvittige i situationen, lovede at tale med finansminister Jens Kampmann, og kort tid efter bevilgede Kirkefondet 200.000 kroner til kirkebyggeriet, og resten kunne beboerne i Mørkhøj få lov at låne. Ministrene havde simpelthen fundet et smuthul i loven. Et smuthul, der blev lukket umiddelbart efter byggeriet af Mørkhøj Kirke, så at andre ikke også skulle bruge det.

 

 

Gladsaxe Kommune var på det tidspunkt ejer af Torvegård, og den forærede grunden til kirkebyggeriet. Gårdens beboere fik i stedet et hus på Stavnsbjerg Alle, og gården blev revet ned. Mørkhøj Kirke blev indviet i 1961 og var ikke nær så stor som den kirke, vi har i Mørkhøj i dag. Ikke overraskende blev minikirken meget hurtig alt for lille til at rumme Mørkhøjs kirkegængere for slet ikke at tale om personalet, så i 1971 blev kirken genindviet efter en større tilbygning, hvor man bl.a. fik en menighedssal. Også selve kirkeskibet blev udvidet. Det ser man tydelig på de forskel- ligtfarvede mursten i ydermuren. 

 

 

I denne skikkelse levede man med kirken i mange år, men den var stadig for lille! I 1999 tilendebragte man den hidtil sidste udbygning af kirken. Nu fik man svalegangen på for- siden af kirken og et tidssvarende kontorafsnit til præster, kirketjenere og kordegne.

Lysgloben i kirken symboliserer værdien af sammenhold i verden, og samtidig symboliserer den runde cirkel evigheden – at vi i livet og i døden er i Guds hånd.

 

 

 

Mørkhøj Kirke fik i forbindelse med kirkens 50 års jubilæum tre glasmalerier af den færøske kunstner Tróndur Patursson. De tre malerier viser tilsammen hele påskefortællingen.

 

 

Trondur Paturssons billede, skærtorsdag,  er bygget op omkring et bord, der står på højkant. Omkring det røde bord sidder 11 mænd, mens en mand nederst til højre er på vej ud af billedet. 

 

 

Motivet Langfredag viser Golgatas bakke, nærmest som bjergmotiv, bag de tre kors, som er det centrale motiv. En række mennesker anes foran korsene. En sammenkrøbet kvinde knæler i sorg foran Jesu kors.

 

 

Det sidste billed Påskemorgen, viser en lysende sol, En sol i bevægelse og fuld af liv. Nederst i den mørke forgrund ser vi til venstre den tomme grav, hvor nogle disciple står og ser ind i graven. Graven er tom. Underet er sket, død er blevet til liv, nederlag til glæde og håb! Til højre ser vi i noget, der ligner et forrevet bjergmotiv, en lang række mennesker, som drages af lyset og i gåsegang er på vej op mod lyset.

  

 


 

På venstre sidevæg af kirkens kor hænger et lille, lidt fremmedartet billede.  Det er et Kristus-portræt – en russisk ikon, som efter sigende er malet i slutningen af 1800-tallet. Ikonen hører til en større samling af ikoner, som Gladsaxe kommune købte i 60èrne, og Mørkhøj kirke fik tilbudt ikonen med Kristushovedet til ophængning.

 

 

 

Når man forlader kirkerummet, fanges ens blik af et relief over kirkedøren. Relieffet viser en tyr i kamp med et vinget uhyre, en kæmpeorm. Stentøjsrelieffet er billedhuggeren Olaf Stæhr-Nielsens billedlige fremstilling af sagnet om Orm og Tyr.

Sagnet om Orm og Tyr er et gammelt dansk kirkesagn, der er knyttet til de romanske kirker. Man ved, at i hvert fald 60 af vores ældste kirker spredt ud over hele landet har haft en tyrekamp. Men de forskellige lokale sagn er variationer over følgende kortfattede myte: Der kommer en lindorm og lægger sig om kirken. Folk kan ikke komme ind i den. De vælger en tyrekalv og opfeder den med sødmælk og nøddekerner. Da syv år er gået, fører de tyren mod ormen. Tyren dræber ormen. Tyren går ni skridt derfra, og så dør den.

 

 

Kirkens hjemmeside  www.moerkhoej-kirke.dk

Folder i kirken

Gladsaxe byarkiv  www.gladsaxe.dk

 

Tilbage til Helsingør Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne