Måløv Kirke

 

Måløv Pastorat - Ballerup-Furesø Provsti - Helsingør Stift - Smørum Herred - Københavns Amt

 

Ballerup Kommune har siden indførelsen af det kommunale selvstyre i 1841 bestået af sognene Ballerup og Måløv, der efter Reformationen blev forenet i ét pastorat. Ballerup Sogn bestod desuden af Skovlunde, der i 1961 blev udskilt som et særligt sogn, samt af de mindre landsbyer Pederstrup og Ågerup. Måløv Sogn blev genoprettet som selvstændigt pastorat i 1966. Måløv kirke ligger på en bakketop, tidligere i landsbyens nordlige udkant, nu næsten omgivet af den moderne by. Kirken består af et romansk kor og skib, opført i 1100-tallets begyndelse, hvortil der omkring år 1500 er føjet et sengotisk våbenhus og tårn. Den romanske kirke, der hører til blandt egnens mindste, er opført af kløvede kampesten. I bygningens hjør­ner samt ved dør- og vinduesindfat­ninger er der anvendt kvadre af fakse­kalk, frådsten og kridt - alle stenarter, der er lette at bearbejde. I koret har der oprindelig været tre små, højtsiddende vinduer, et i hver væg; vinduet i sydvæggen blev udvidet i 1637. Kirkens skib har ved opførelsen haft to, ligeledes små og højtsiddende, vinduer i hver langvæg. Det østlige af sydvæggens vinduer er blevet udvidet i senmiddelalderen, mens det vestlige, over døren, er blevet blændet, formentlig i forbindelse med våben­husets opførelse. Det øverste af vin­duet kan i dag lige anes over våben­husets tag. To døre, en kvindedør i nord og en mandsdør i syd, har oprindelig givet adgang til kirken. Allerede i middel­alderen blev kvindedøren lukket med en tynd mur af munkesten, men døren har siden 2001 været genåbnet. Den ydre dørkarm med de riflede kragsten og døråbningens halvcirkulære afslut­ning af kvadre foroven er fra den oprindelige dør. Flere ændringer af kirken har fundet sted i sen middelalderen, formodentlig nogenlunde samtidigt, dvs. omkring år 1500. Da skibets langmure i de århun­dreder, der forløb efter opførelsen, har hældet mere og mere udefter, har en ommuring af skibets vestgavl og -hjørner været påkrævet; hertil har været anvendt munkesten. Denne ho­vedreparation ses tydeligt udefra i det knæk, sydmuren beskriver over våben­husets tag. Våbenhuset er opført af munkesten af samme type, som er benyttet ved udvidelsen af skibets sydvindue, hvorfor der er grund til at antage, at ændringerne er udført samtidig. Våbenhusets øst- og vestvægge afsluttes foroven med en falset gesims, hvorunder der løber en savsnitfrise. Såvel gesims som frise er i dag hvidkalkede. gavlvæggen fører en fladbuet dør ind til våbenhuset, hvorfra der er adgang til kirkens skib. Gavlen, hvori der er indfældet fem spidsbuede blændinger, krones af fem kamtakker. Våbenhuset har sandsynligvis fungeret dels som vindfang, dels som ramme omkring den del af den middelalderlige dåbshandling, der foregik udenfor den egentlige kirkebygning. Også kirkens tårn, i tre stokværk, er opført af teglsten. To vinduer, i syd og vest, har givet lys til tårnrummet. Det søndre vindue er blevet muret til igen, og da såvel de anvendte teglsten som sildebensmønstret i muren er typiske for senmiddelalderen, må tilmuringen være foretaget kort efter tårnets opførelse. En fladbuet åbning i tårnets sydside giver lys til mellemstokværket, mens spidsbuede, dobbelte glamhuller i alle fire sider åbner ind til klokke­stokværket øverst oppe. Tårnets øst­ og vestgavle krones af syv kamtakker. I begge gavle er der indfældet syv højblændinger med varierende øvre afslutning. Begge midterblændinger er delt af en gennemløbende smal stav, mens de øvrige blændinger er forsynet med hængestav. Et trappetårn på nordsiden fører op til tårnets øvre stokværk. Man kan i øvrigt lægge mærke til, at kirken i modsætning til så mange andre middelalderlige landsbykirker, ikke har fået kamtakker på skib og kor. Kirkens ydre har kun gennemgået mindre ændringer efter reformationen. Foruden den føromtalte udvidelse af korets sydvindue i 1637, kan nævnes en tilsvarende udvidelse af skibets østlige nordvindue i 1739 samt en ommuring af korets østgavl i 1737. Hvorvidt kirkens ydermure oprindelig har været kalkede er uvist. En overgang var kor og skib rødkalkede, men står i dag hvidkalkede, mens tårn og våbenhus har blank mur. Kirkens indre har i tidens løb under­gået større og mere gennemgribende forandringer end det ydre. Rummets nuværende udseende er resultatet af den store restaurering i årene 1938­39. I korets østvæg er der indfældet en apsideagtige alterniche, hvori der er anbragt et vindue. Nichen har næppe haft nogen praktisk funktion, men har snarere tjent til fremhævelse af kirkens hovedalter, der har været placeret et stykke fra østvæggen. Tilstedeværelsen af en alterniche i korets østvæg er et noget usædvanligt træk, som kun ken­des fra få andre kirker; disse ligger dog alle i området mellem København og Roskilde. Korbuen, der på en gang for­binder kor og skib, men samtidig har adskilt præst og menighed fra hin­anden i middelalderen, har oprindelig været høj og smal og med en halv­cirkulær afslutning opadtil (som den ser ud i dag). I skibets østvæg, triumfvæggen, er der på hver side af korbuen indfældet en halvrund niche. Foran nicherne har kirkens sidealtre været opmuret. Ved restaureringen i 1930'rne fandt man rester af fundamentet til sidealteret i sydsiden. Sidealternicher er ikke nær så sjældne som alternichen i koret, flere og flere er dukket op ved de senere års kirkeundersøgelser. Det er muligt, men ikke sikkert, at der foran korbuen har været placeret et lægmandsalter, det såkaldte Helligkorsalter. Såvel kor som skib har haft fladt bjælkeloft. Som nævnt er der i senmiddelalderen foretaget flere ændringer. Den ovenfor omtalte ommuring af skibets vestgavl markerer sig tydeligt inde i kirken ved overgangen fra kampestensmur forne­den til teglstensmur foroven. Den væsentligste ændring af kirke­rummet har fundet sted, da der omkr. 1500 blev bygget to simple krydshvælv ind i skibet, omtrent samtidig med udvidelsen af det østlige sydvindue og opførelsen af våbenhuset. Hvælvene blev båret af piller, der ikke var muret i forbandt med ydermuren. Dette for­hold kombineret med langvæggenes hældning udefter har været en væsentlig årsag til. at en del af det ene hvælv styrtede ned i 1937.Under arbejdet i sommeren 1937 med installering af et nyt varmeanlæg styrtede en del af skibets hvælv ned. Omstændighederne var dramatiske, i­det kirkens klokker og en arbejdsmand nær var blevet slået ihjel. Nedstyrt­ningen blev anledningen til den gen­nemgribende restaurering af kirken, der fandt sted i årene 1938-39 under ledelse af kgl. bygningsinspektør Knud Magdahl-Nielsen. Ved restaureringen fjernedes de to hvælv i skibet, som i stedet fik sit nuværende flade loft. Ko­rets alterniche og søndre sidealter­niche blev genåbnede. Den senmiddel­alderlige tilmuring af korbuens øverste del blev fjernet og buen rekonstrueret efter sin romanske form. Vinduerne i korets nord- og østvæg blev genåb­nede, og det samme skete med det vestlige vindue i skibets nordvæg. Det østlige vindue i skibets nordvæg fik nu sin romanske form genskabt. Endvidere blev kirkens kalkmalerier afdæk­ket og for størstedelens vedkommende restaurerede.

 

Kirkens hjemmeside/Danmarks Kirker

 

Tilbage til Helsingør Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne