Ordrup Kirke

Ordrup Pastorat – Gentofte Provsti – Helsingør Stift – Sokkelund Herred – Københavns Amt

Kirken er bygget af arkitekt Hans J. Holm på den tidligere Vase- eller Egehøj og er med sine to monumentale vesttårne et godt eksempel på en historiserende romansk stil.
I apsishvælvet ses Livstræet, der udspringer af korset, Helligåndsduen, Guds lam og Det gamle Testamentes tørstende hjorte. Apsisvinduerne fra 1969, Tegn i sol, måne og stjerner, er af Sven Havsteen-Mikkelsen. De tykke røde og gule glas skaber en varm og lidt mystisk stemning og fungerer som baggrund for altret, der er af Fakse-marmor og sammen med alterskranken en gave fra Christian IX, hvis døtre Alexandra, Dagmar og Thyra har skænket alterstagerne.Døbefonten af brændt ler er fra 1876. Korsfæstelsen i vinduet over døbefonten af H. G. Skovgaard fra 1939 var oprindeligt apsisvindue. På korvæggen et Carl Bloch-billede fra 1880 af den tornekronede frelser.
Carsten Lund orglet fra 1991 med 3 manualer og 33 stemmer har facade af Rolf Graa.

Wikipedia

 

 

Tilbage til Helsingør Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne