Sengeløse Kirke

Sengeløse Pastorat – Høje Taastrup Provsti – Helsingør Stift – Smørum Herred – Københavns Amt

Sengeløse Kirke er smukt placeret på en højning midt i landsbyen ved siden af gadekæret. Kirken blev bygget i 1100 tallet af ukendte bygherrer og var oprindelig uden tårn og våbenhus. Man mener, at den er viet til S. Poul og indviet af den indflydelsesrige Absalon (1128-1201), som var ærkebiskop i Lund og biskop i Roskilde. Sammen med kirken i Gadstrup skænkede Absalon formentlig i 1170érne ved et personligt gavebrev Sengeløse Kirke til nonnerne af benediktinerordenen i Vor Frue Kloster i Roskilde. Såvel kirke som kloster hørte da under den romersk-katolske kirke med paven som øverste hoved. Ved reformationen i 1536 overgik kirken fra at være under den romersk-katolske kirke til at være en evangelisk-luthersk kirke hørende under Rårupgård, som senere kom til at hedde Katrinebjerg. Siden 1948 har Sengeløse Kirke været selvejende.
Kirkens byggestil er dels romansk og dels gotisk. Den romanske byggestil var fremtrædende i Danmark i perioden 1050 – 1240 og er kendetegnende ved de horisontale linjer. Byggestilen kaldes også rundbuestil i modsætning til den gotiske spidsbuestil, hvis vertikale linjer tvinger blikket opad. Den gotiske byggestil var fremtrædende i Danmark i årene 1250 – 1530.
Kirkebygningen består af et romansk skib, som er bygget af store kampesten, og tre sengotiske tilbygninger fra 1400 tallet som er bygget af munkesten. Forskellen på de to typer sten ses tydeligt igennem de hvidkalkede mure. De tre tilbygninger er østpartiet, hvor alteret står, tårnet mod vest hvor orglet står, og våbenhuset mod syd hvor kirkens eneste indgang er. Ved ombygningen blev kirkens skib tillige forlænget, så den nu fremtræder med seks krydshvælv.
Under renoveringen i 2008 kom dette kalkmaleri til syne under pudset.
Nationalmuseet siger i sine bemærkninger:
"Dette kalkmaleri er særdeles vigtig for forståelsen af vore kalkmalerier. Det har aldrig været overkalket og har gennem århundreder været dækket af tilmuringen og har derfor bevaret maleriets øvre malelag intakte. Herved kan vi opleve og studere hvordan dragternes detaljer og folder var modelleret op med forskellige nuancer og højlys."
Billedet er placeret i vinduet i 2. fag i hovedskibets nordvæg.
Stilarten betegnes som Gotik, og billedet dateres til 1415 – 1435. Materialet benævnes som kalk på puds. Motivet er bibelske figurer og ornamentik i kategorien "fortællinger fra det nye testamente: Jesu barndomshistorie". Her er der tale om navngivne personer: Maria og ærkeenglen Mikael.
Sengeløse Kirkes altertavle er udskåret i træ og bemalet. Stilen er bruskværksbarok omkring 1650. Årstallet er ud fra en stilistisk vurdering foretaget ved sammenligning med paralleller. Der foreligger ingen ældre regnskaber som evt. kilde. Et barokt stiltræk er, at altertavlen er symmetrisk omkring midteraksen. Midtfeltet forestiller Nadveren og er et samtidigt maleri på træ. Nyforskning peger på, at nadverfremstillingen er kopieret fra et grafisk forlæg.
Altertavlen er forsynet med fem udskårne statuetter. Statuetterne er kvindefigurer, der repræsenterer forskellige dyder. På hver side af midtfeltet står en statuette i en niche. Statuetten til venstre symboliserer "håb" og til den til højre "styrke". Øverst står den vigtigste figur, der symboliserer "kærligheden". De to yderste statuetter virker som søjler, der forbinder trekantgavlen øverst med de to sidebuer længere nede. To af figurerne har fået armene skåret af ved albueleddet.
Sengeløse Kirkes romanske granitfont er af Roskilde-typen. Den er sandsynligvis det ældste inventar i kirken. Den er fra romansk tid, altså omkring 800 e. Kr. Fonten har midterafløb, der fortsætter i en åben rille og et hul i fontefoden, således at det indviede vand kunne løbe i jorden under kirken. Under en udsmykning fra 1700-årene var det tidligere muligt at se farvespor, sort, rødt og guld på kridtbund, sikkert en middelalderlig, måske oprindelig udsmykning.
I kirken findes et fad (en indsats) til døbefonten – det er den sjældne, middelalderlige kobber-fontegryde. Denne fontegryde er sammennittet med store kobbernagler.

Kirkens hjemmeside

 

 

Tilbage til Helsingør Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne