Smørum Kirke

 

 Ledøje-Smørum Pastorat - Frederikssund Provsti - Helsingør Stift - Smørum Herred - Københavns Amt

 

 

Den nuværende Smørum Kirke har med stor sandsynlighed erstattet en trækirke. Allerede omkring år 1070 var der omkring 1000 kirker i Det danske Rige, hvoraf de fleste var små og simple trækirker. Nogle trækirker var opført ved eller ovenpå gravhøje, der i århundreder var blevet brugt som ceremonielle helligsteder, og netop Smørum og omegn er rig på sådanne gravhøje. Man kan derfor forestille sig, at den første Smørum Kirke blev opført ovenpå en stormandshøj, som blev udjævnet ved opførelsen. Kirken pryder i dag landskabet og er synlig på lang afstand.Efter at det på Isøre Tinge var blevet vedtaget at indføre kristendommen i Smørum, udvalgte man en grund på en høj mellem Hove og Smørumovre, samlede sten på markerne og gik igang med kirke- byggeriet. Sagnet fortæller, at alt hvad de byggede om dagen, blev revet ned af troldene om natten. Derfor flyttede de kirken til den plads, hvor Smørum Kirke ligger i dag.
Man ved intet bestemt om kirkens bygherre. Et godt gæt kunne være, at den store Hvideslægt har spillet en rolle, da den ældste del af kirken kan dateres til omkring 1170, hvor slægten havde sin storhedstid i området. Man ved at Smørum Kirke efter reformationen i 1536 blev overdraget Københavns Universitet, og at den i 1934 overgik til selveje.
Kirkens mure er opført af mange forskellige sten. Det vidner om en kirke, der ikke har stået stille, men som er vokset og er blevet udbygget gennem tiden. Kirkebygningen består af et romansk kirkeskib med fire tilbygninger: I nord et våbenhus, der vistnok indeholder en senromansk kerne, i vest et højgotisk tårn, i øst en sengotisk forlængelse (det nuværende kor) og i syd et våbenhus. Kirken ligger øst/vest.Omkring 1170 opførtes kirkeskibet i romansk stil af rå og delvist kløvede marksten. Af de oprindelige fire vinduer er kun ét bevaret som en indvendig blænding over den gennem tiden ommurede syd dør. Norddøren af faksekalk og skånsk sandsten er derimod velbevaret. I 1300-tallet blev det nordre våbenhus opført - muligvis som den første tilbygning af kridtkvadre, der vistnok er fornyede i 1891. Senere opførtes kor og tårn, der er bygget i gotisk stil af røde munkesten. Pyntebåndene, som ses på korets udvendige mur, er udført af sten fra det oprindelige kor. Ifølge folkelige overleveringer blev tårnet opført af nedrivningsmaterialer fra den gamle borg ved Ledøje Kirke. I 1400-tallet opførtes våbenhuset på sydsiden. Årstallet 1636, der ses på østgavlen, er påsat i forbindelse med en reparation, hvor østgavlen fik sine takkede gavle. 1650 forhøjes begge våbenhuse i munkesten, "da ugudelige Mennesker flere Gange har stjaalet Bly fra Kirken" (Rigsarkivet). I 1700-tallet blev det nordre våben- hus skalmuret med moderne gule mursten.
1891 restaureres kirken ved arkitekt J. D. Herholdt. Ved den lejlighed får kirken sine nuværende, store spidsbuede vinduer. Med undtagelse af tårnet var murene tidligere rødkalkede. De blev afrenset, og der udførtes hvide blændingsfelter.
I 2008-9 blev det nordre våbenhus udvidet med en tilbygning.I 1400-tallet opførtes våbenhuset på sydsiden. Årstallet 1636, der ses på østgavlen, er påsat i forbindelse med en reparation, hvor østgavlen fik sine takkede gavle. 1650 forhøjes begge våbenhuse i munkesten, "da ugudelige Mennesker flere Gange har stjaalet Bly fra Kirken" (Rigsarkivet). I 1700-tallet blev det nordre våben- hus skalmuret med moderne gule mursten. 1891 restaureres kirken ved arkitekt J. D. Herholdt. Ved den lejlighed får kirken sine nuværende, store spidsbuede vinduer. Med undtagelse af tårnet var murene tidligere rødkalkede. De blev afrenset, og der udførtes hvide blændingsfelter. I 2008-9 blev det nordre våbenhus udvidet med en tilbygning.

 

Bog købt i kirken

 

Tilbage til Helsingør Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne