Søborg Kirke, Gilleleje

 

Søborg Pastorat - Frederiksværk Provsti - Helsingør Stift – Holbo Herred -Frederiksborg Amt

Mårum nævnes i kongelev listen i kong Valdemars jordebog. 1339 er en præst i Mårum nævnt. Efter reformationen har kirken været annekskirke til Græsted indtil den udskiltes 1901. Kirken ligger ret højt i landskabet i sognets nordøstre del, i den sydlige udkant af byen.1567 var der 27 tiendeydere. Kirken, der 1647 omtales som kongens, afhændedes 1873 til en del af tiendeyderne og overgik 1. april 1915 til selveje. Kirken består af apsis, kor og skib, som tidligst kan være fra 1100'ernes sidste fjerdedel, vestforlængelse og våbenhus i syd fra 1837 samt tårn i vest fra 1924.
Forsvundet 1742-43 er et tømret klokkehus ved kirkens vestgavl, men dog således at underdelen tjente som vestforlængelse indtil 1837, da den blev nedrevet sammen med et våbenhus i syd; en tagrytter fra 1739 over skibet fjernedes 1924. Bygningens ældste dele, apsis, kor og skib har en 10-15 cm høj granitsokkel, der er retkantet under apsis, ret- og skråkantet under koret og vistnok retkantet under skibet; skiftet er dog så usselt tildannet, at det knap nok kan kaldes en profilsokkel; et byggeskel, der ses lige vest for triumfmuren, hidrører sandsynligvis fra en ombygning af skibets østgavl 1837. De 125-140 cm tykke mure er af ret små kampesten, indvendig rå og kløvede, udvendig derimod i udstrakt grad banede og firhugne; i det indre ses hist og her kridtkvadre. I "alterets udbygning", som apsiden kaldes 1722, er der i øst et rundbuet, svagt smiget vindue, som synes at være udvidet i lysningen, hvor der nu findes et trævindue og jerngitter. Skibets langmure har haft to vinduer hver; af disse ses nordsidens østre og sydsidens vestre i tilmuret stand. Den rundbuede norddør er tilmuret. I det indre er apsisbuen urørt, oversiden er utilgængelig.
Kor og skib har haft bjælkelofter, i koret med brædder sømmet på undersiden af bjælkerne; at dømme efter sporene på een bevaret bjælke har brædderne kun været 20 cm brede. Mens korets østgavl måske er oprindelig, forsvandt begge skibets gavle ved ombygningen 1837, da også triumfbuen ombyggedes, men den har muligvis sin oprindelige bredde. Forekomsten af munketagsten i korets østgavl og sømspor efter taglægter på korets ældste spær tyder på, at kirken fra første færd har haft munke- og nonnetag ligesom endnu 1739-40 da syv fag blev lagt af nyt med »Huule- og Dekesten«. I senmiddelalderen fik koret eet og skibet tre fag krydshvælv. Et nedfaldent stykke af korhvælvingen blev genopsat 1662. Samtidig med hvælvene og tagværkernes delvise fornyelse er antagelig langmurenes falsgesims, korgavlens kamtakker og gesimsen på apsiden, der ikke følger rundingen, men udgør seks sider af en polygon. Vestforlængelsen fra 1837, der afløste en ældre forlængelse, er opført i gotisk form, af små, gule sten på en retkantet sokkel svarende til skibets. Forlængelsen har to hvælv, der efterligner skibets og i syd to spidsbuede jernvinduer. En kamtakket blændingsgavl er næsten dækket af tårnet fra 1924. Det ret høje våbenhus, der 1837 afløste et ældre, svarer i materiale og stil til vestforlængelsen. Den kamtakkede gavl har en korsformet blænding flankeret af to spidsbuede, og det indre har bjælkeloft. Den spidsbuede døråbning ændredes 1960-61 (arkitekt V. Hardie-Fischer), og samtidig indsattes det fladbuede vestvindue; fra samme tid stammer skabene, som flankerer døren indvendig. Indtil denne istandsættelse var der i våbenhusets vestside en trappe til skibets loft. Det slanke tårn fra 1924 (arkitekt Søren J. Lemche) er opført af røde sten i gotisk maner. Det er på tre stokværk og forsynet med blændingsgavle i østvest. Det fladloftede tårnrum, der har en trykket spidsbuet arkade til skibet, er i vest udstyret med en stor, mangefalset portal, der muligvis blev blændet allerede ved opførelsen og stadig er det, men 1960-61 blev blændingsmuren rykket ind i flugt med vestvæggen. Adgangen til de øvre stokværk skete gennem en trappe i nordøst og med adgang fra en åbning i skibets vestvæg, men 1960-61, da tårnets østmur måtte forstærkes, ændredes trappen til en spindeltrappe med adgang fra kirkegården. Fra mellemstokværket fører en dør fra 1722 til skibets tagrum. Et tømret klokketårn (ved skibets vestgavl) omtales 1645 som »ganske nær i fald og behøver stor hjælp«. Det rettedes op 1722 af tømrer Jens Pedersen Exsted, København; tårnet hvilede da på kampestenssyld og var opbygget af fjælebeklædt tømmerværk; tillige fremgår det 1739, at taget var lagt med tegl. Samtidig med opretningen blev der brudt en dør i skibets vestgavl, således at tagrummet blev tilgængeligt fra tårnet i stedet for gennem en lem i hvælvet. Døren blev tilmuret, da man 1738-39 havde besluttet at erstatte »klokkeskuret« med en tagrytter, og august 1741 solgtes klokkehuset ved auktion. Underdelen må dog være blevet bevaret og være identisk med den i år 1788 omtalte vestre tilbygning, der angives 560 cm lang, 670 cm bred og hvælvet, og ligeledes med et 1800 omtalt »formodentlig forfaldent tårn«, hvori der var »ti stole, hvor man hverken kan se eller høre«. 1800 og 1808 efterlyses en ny tilbygning, men tårnunderdelen forsvandt først 1837, og de ubrugelige materialer, der solgtes året efter, kom utvivlsomt fra resterne af tårnet. Et våbenhus på det nuværendes plads, omtales første gang 1739, da gulvet blev omlagt og nyt bly indkøbt til vandrende »i stedet for det, som tyvagtige mennesker tredje gang i foråret forhen havde bortstjålen«. Våbenhuset, der senest omtales 1837-1838, var 1788 ca. 470 cm langt og 440 cm bredt. En tagrytter over skibets midterste fag, leveredes 1739 af tømrermester Anders Hoff, som vinteren før afbandt den på sin plads i København sammen med en lignende til Nødebo. Den blev nedtaget ved opførelsen af det nuværende tårn. Spirets samlede højde fra skibets kip til fløj stangens messingknop var 12,3 m. På skibets loft ses endnu det tilhørende bjælkeunderlag og de fire piller, der blev muret af murmester Christopher Hansen af København til bæring af rytteren. 1783 blev spåntaget strøget med oliemaling af blyfarve, og beklædningen malet brunrød. 1800 omtales spiret som blyhængt. En trappe fra pulpituret og en åbning med ramme og lem i hvælvet gav adgang til skibets loft og spiret. Kirken står hvidkalket, tårnet dog i blank mur. Alle gavle har kamtakker, og tagene er af tegl, bortset fra apsidens, der er et kantet bly tag. De spidsbuede, gotiserende jernvinduer med sålbænk af sandsten er samtidige med vestforlængelsen. I skibets og korets nordside iagttages to tilmurede, fladrundbuede vinduesåbninger, der antagelig afløste »to små«, som forsvandt 1729; på dette tidspunkt sad det allerede et stort vindue ved prædikestolen. En ny ramme blev indsat i apsidens vindue 1960-61. Kirkens indre er hvidkalket, våbenhusets og tårnrummets træloft dog malet med gråhvide bjælker og blå brædder. Triumfmuren er ombygget 1837. Alle gulve blev 1960-61 lagt med gule sten, der i koret afløste fliser fra 1890. I skibet blev der 1960 iagttaget levn af pikstensgulv lagt i ler, og samtidig afdækkedes seks stolpehuller efter tilspidsede pæle.

 

Kilde: Kirkens hjemmeside

Tilbage til Helsingør Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne