Tibirke Kirke

Vejby-Tibirke – Frederiksværk Provsti – Helsingør Stift – Holbo Herred – Frederiksborg Amt

Tibirke Kirke er antagelig bygget omkring 1120-1130 som en lille romansk kampestenskirke bestående af kirkens nuværende andet og tredie fag samt et lille kor med apsis.
De ældste danske kirker er bygget i romansk stil som er baseret på et firkantet meget spartansk skib og et kor - udviklingen ledte hurtigt mod at også en apsis blev tilføjet. Apsis betyder "runding" eller "mange kantet".
Den romanske stil hentyder til den højtudviklede byggeskik, der nedstammede fra det romerske imperiums storhedstid. Stilen blev overtaget af den kristne kirke og spredtes over Europa sammen med missionen.
Den romanske stil kendetegnes ved rundbuen, som både benyttes for at holde på konstruktionen og samtidig fungerer som dekoration. Men man kan også kende den romanske arkitektur på tykke vægge af sten, fladt bræddeloft og små vinduer med skrå kant - kaldet smigen - som sørgede for at der kom lidt ekstra lys ind i kirken.
Overgangen mellem romansk og gotisk arkitektur var meget glidende i Danmark lige som i resten af Europa.
I Tibirke Kirke ses endnu et par små romanske vinduer med skrå kanter, et blændet ses her under. I sidste halvdel af 1300-tallet er den lille kampestenskirke blevet udvidet med sit nuværende vestligste fag og skibet i sin helhed blevet forsynet med hvælvinger, hvor der tidligere var fladt bjælkeloft. Det var nu i den gotiske stilperiode og Tibirke kirke fulgte tidens byggeskik. Tårnet er opført i første halvdel af 1500-tallet, men har gennem århundrederne gennemgået mange ombygninger.
Tårnet er den bygningsdele der sidst er blevet tilføjet kirken.
Altertavlen er fra ca 1475, og er enten skåret i Lübeck eller af en lybsk mester her i landet.
Den blev i 1740 erstattet af en barok-altertavle med et nadverbillede af J. F. Krügell som midterparti. Den gamle altertavle blev stående bag den nye, indtil den i 1868 blev opmagasineret på Frederiksborg Slot, for senere i 1894 at havne på National-museet. Efter gentagne anmodninger fra menighedsrådet, der startende i 1911, fik man i 1935 lovning på, at tavlen ville komme tilbage, efter at den var blevet restaureret, hvilket skete i årene 1937-39.
Herfra kom den i 1939 tilbage i nyrestaureret stand og er nu kirkens pryd. Døbefonten er en romansk kumme af grovkornet granit og står på et omvendt terningekapitæl, antageligt fra en af områdets klosterruiner.
Kummen, der har seks georgskors på siderne, tog ingen skade under sandflugten.
I 1732 stod fonten nede i kirken, men flyttedes op i koret og i 1742 marmoriseret og anstrøget med oliefarve. Dette blev dog, efter et ministerielt cirkulære, fjernet igen i 1889. Prædikestolen, udført af snedker Christian Holfelt i København i 1739, den erstattede den gamle, der var meget gammel og "uden dække".
Den nye stol har en himmel af hvid eg, som er blåmalet - i himmelens farve, mens rygstykket og opgangstrappen er af fyrretræ. Dog er rygstykket senere forsvundet.
Selve stolen er marmoreret med forgyldte og røde lister. Den har en grøn frise øverst med ordene: "Guds ord er livets brød".

Kirkens hjemmeside

 

Tilbage til Helsingør Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne