Tikøb Kirke

Tikøb-Gurre Pastorat – Helsingør Domprovsti – Helsingør Stift – Lynge-Kronborg Herred – Frederiksborg Amt

Tikøb Kirkes ældste afsnit er skibet og koret, som er fra ca. 1175. Sagnet fortæller, at kirken blev bygget på 3 gamle offerhøje og fund af stolpehuller tyder på, at den nuværende kirke kan have afløst en ældre træbygning.
Kirken er bygget af biskop Absalon og af munke fra det nærliggende Esrum kloster og er en af landets bedste og tidligste teglstensbygninger med velbevarede hjørnelisener (glatte murpiller) og buefriser, som er smukt udformet på korets langmure, hvor buerne er falsede og hviler på konsoller af brændt ler med mandshoveder eller bladværk. Skib, kor og våbenhus havde oprindelig bjælkeloft.
Kirken blev ombygget til gotisk kirke i 1400-tallet, hvor kirken fik hvælv, og fra samme århundrede stammer antagelig de romanske gavles kamtakker og det anséelige tårn, bygget af glaserede munkesten.
Kirken overdroges 1489 af kong Hans til Esrum kloster og har vel da oprindeligt været en kongelig patronatskirke. Kirkens krydshvælvede sakristi på korets nordside, bygget af munkesten og kridtkvadre, er fra 1517. Både kirkens tårn og sakristi er udstyret med kamtakkede gavle.
Af kirkens oprindelige vinduer er der kun bevaret to i skibet og et tilmuret i koret, hvor det er dækket af sakristiet, samt et i hver af våbenhusets sidemure. Også de tre tæt grupperede og meget smalle rundbuevinduer i korets østgavl skal nævnes. Kirkens døre er begge bevaret. Den mod syd, altså mandsdøren, som er tilmuret urørt og den mod nord, der nu tjener som kirkens indgangsdør. Når det blev kvindedøren, der fik lov at stå åben, hænger det sammen med våbenhusets placering mod nord, fordi både præstegården og byen ligger nordnordvest for kirken. Dørene er påfaldende slanke og bæres af en vandret stik. Endvidere kan nævnes de tydelige rester i korbuens sider af en ca. tre meter høj korskranke mellem hvis smalle sidedøre, der må have stået et Hellig-Kors alter.
Kirkens fornemste inventar er den romanske døbefont fra ca. 1200 af skånsk sandsten og med oprindelige farvespor bevaret både på kumme og fod. Den er dekoreret med bladornament og langstrakte hvivlede blade. Skriftebåndet bærer indskriften "Til ære for vor Herre Jesus Kristus og jomfru Maria og alle Helgener. Alexander gjorde mig." Dåbsfadet er sydtysk med motivet. Bebudelsen (1575). Fontehimlen er fra 1625-50. På det klokkeformede låg over fonten står statuetter af de fire evangelister og under den ses Helligåndsduen med udbredte vinger. Fontehimlen er ændret og splittet. Oprindelig har den svævet over gruppen, der viser Johannes, der døber Jesus i Jordanfloden. Disse står i sakristien. På det oprindelige, munkestensmurede alterbord står en flot altertavle i barok fra 1723, udført af helsingørsnedkerne Bendix Andersen og Henrik Jørgensen. Om storfeltet, som er malet i 1720 af Anders Michelsøn Weyer, efter Kochs alterbilleder "Nadveren" til Frederiksberg Slotskirke, er store korinthiske søjler, som bærer en brudt fronton med putti og Frederik IV's og Christian VI's navnetræk. En ældre altertavle er nu i Gilleleje Kirke. Alterskranken er af smedejern med Christian V's navnetræk og er fra 1699.

Kirkens hjemmeside

Tilbage til Helsingør Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne