Torup Kirke

Torup Pastorat – Frederiksværk Provsti – Helsingør Stift – Strø Herred – Frederiksborg Amt

Under et udgravningsarbejde på Torup Kirkegård, stødte man på resterne af en kolossal, rund stensætning, indenfor hvilken, der fandtes tydelige spor af aske – en omstændighed, der støttede den opfattelse blandt forskere, at navnet Torup står i forbindelse med gudenavnet Thor. Andre mener imidlertid, at navnet skulle være afledt af Towes-Thorp (på nogle gamle kort kan man læse Toverup).
I 1100-tallet opførtes på den gamle offerplads den kirke, der endnu står, og hvis ældste mure, som er en del af sydmuren omkring våbenhuset, stammer fra opførelsestiden. Endvidere er der på hver side af våbenhuset to oprindelige romanske vinduer.
Tårnet er fra omkring 1200, og på sydsiden ses en tilmuret indgang, ligesom der inde i tårnet er en indvendig trappeopgang, som ca. 300 år senere blev afløst af et udvendigt trappehus på nordsiden. Efter en brand blev tårnet delvist ny opført i 1839.
Klokkerne er fra 1747 og 1866.
Indvendig ved det ene romanske vindue ses velbevarede kalkmalerier fra omkring 1250. De forestiller Hellig Olav og en af hans svende, samt uddrivelsen af paradiset. I koret er også antydet kalkmalerier og over den tilmurede indgang i tårnrummet er der en frise fra den første periode.
Resterne af inventar fra den katolske tid, bl.a. en udskåret madonna med barnet, og frise fra pulpitur befinder sig i sideskibet.
Krucifikset er enestående i Nordeuropa. Ansigtet bærer semitiske træk. Under en restaurering fandt man i hovedskallen en seddel med kunstnerens navn samt årstallet for dets udførelse – 1320.
Krucifikset har tidligere været anbragt i korbuen, men har efterfølgende fået pladsen over alteret.
I en periode har Constantin Hansens maleri, der forestiller Jesus, der velsigner børnene, udgjort altertavlen. Maleriet er nu anbragt ved den gamle granitdøbefont, og det lille billede ved siden af, er en skitse til barnet på armen.
Prædikestolen er fra 1620, og bænkene fra 1627-28 og degnestolen, som nu står forrest i tårnrummet, er fra 1560.
Dørene ved de forreste bænke i begge sider har fået fjernet flere lag maling og er ført tilbage til deres oprindelige udseende.
Indgangsdøren er fra middelalderen og pengeblokken er fra 1629.
Alterkalken blev i 1651 fremstillet til Hillerød kirke, men da denne kort forinden var blæst omkuld, kom kalken til Frederiksborg Slotskirke, og i 1720 blev der mageskifte mellem Slotskirken og Torup kirke, idet den daværende alterkalk, som nu er i Frederiksborg Slotskirke blev anset for at være for fin til Torup kirke.
Orlogsfregatten "NEPTUN" er iflg. kirkens protokol skænket af en af sognets fiskere i begyndelsen af 1800-tallet.
Tilbygningen mod nord er fra 1746. Den er opført af kongen til brug for ryttersoldaterne, som var stationeret i omegnen.
I øst væggen er indmuret en lig sten fra 1535, over Kirstine Skave og hendes søn, Niels Trolle, en bror til Herluf Trolle. Kong Frederik d. 2. mageskiftede med Niels Trolle, så denne fik Bråde Hovedgård (senere Holsteinborg) og Halsnæs kom derved under kronen.
Kirken er blevet restaureret i 1950'ne, i 1971-72 og senest i 1987-88, hvor hele taget blev fornyet, og sideskibets indvendige loft blev ført tilbage til sit oprindelige udseende. Desuden blev der udskiftet ca. 6000 sten samt et stort antal murankre i tårnet.
Den lille syvarmede lysestage i sideskibet er skænket af Clara og Hans Christensen i 2000. Dåbskanden i tin er skænket af Lilli Raaschou i 2001.
Dåbsæbletræet, der er placeret i sideskibet, fortæller os om de børn, der er døbt i kirken indenfor de sidste måneder. Når træet er fyldt op, bliver stofæblerne "plukket" og sendt til børnene.
Støbejernskorset i hjertefacon med to engle, stjerner, sommerfugl og timeglas blev restaureret i 1999. Det har tidligere stået på kirkegården.

Kirkens hjemmeside

 

 

Tilbage til Helsingør Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne