Valby Kirke

Helsinge-Valby Pastorat – Frederiksværk Provsti – Helsingør Stift – Holbo Herred – Frederiksborg Amt

Kirken er sognekirke for ca 540 personer. Kirken er bygget i begyndelsen af 1100-tallet og opført i skånske sandsten. Byggestilen og materialerne har visse engelske - normanniske træk fælles med nabokirken i Vejby.
Skånske kirker som Lund Domkirke og den tidligere Domkirke i Dalby har sikkert været forbilleder.
Kor og skib er bygget samtidig, men sandsynligt i to etaper. I perioden 1275 - 1325 fik skibet en vestforlængning. Udvendigt på kirken kan man se tre tilmurede romanske vinduer. I 1821 blev kirken pudset udvendigt og hvidtet, dette blev dog fjernet i 1889, og kirken kom tilbage til sit oprindelige udseende. Ved restaureringen i 1970 flyttede man det venstre tårnvindue til sydsiden. Sydvåbenhuset er fra ca. 1400-tallet og bærer tydeligt præg af at have gennemgået store ombygninger. Nordvåbenhuset er bygget i senromansk stil og er fra ca. 1200-tallet. Her finder vi sandportalen til den nu tilmurede kvindeindgang. Nordvåbenhuset bliver nu brugt som kapel. Kirkegårdsmuren er for en stor del bygget af materialer fra Esrum Kloster.
I 1873 afhændede staten kirken til nogle tiendeydere, og den 1.oktober 1915 overgik kirken til selveje.
Ved restaureringen i 1969 gravede man gulvet op i kirken, og dér fandt man blandt andet 17 mønter.
Blandt de mere specielle kan nævnes en Christoffer den anden (Roskilde) 1320-
Tårnet blev opført omkring 1600-tallet og har været igennem en del restaureringer, som blandt andet kan ses på de materialer, der er anvendt. I 1760 blev det meste af tårnet skalmuret og kalket rødt, og samtidig blev kirkeladen nedrevet og materialet anvendt til tårnet. I tårnet er der to klokker fra 1614, hvoraf den ene er blevet omstøbt i år 1700. Den ældste klokke er støbt af Hans Wolf og bærer blandt andet indskriften:
Verbum domini manet in æternvm (Herrens ord bliver i evighed.) Den anden klokke har Kong Frederik IV '5 monogram. Klokkestolen stammer fra 1646 og er blevet forstærket med træ fra den nedrevne del af Esrum Kloster. Tiden har også sat sit præg på klokkeringningen. Den yngste klokke er blevet bygget om til automatik, så en gammel tradition er blevet ændret i sognet. Der kan dog fortsat ringes manuelt med den gamle klokke.
32 og en Visby Sterling fra 1420-40. Disse mønter opbevares i Nationalmuseet. Prædikestolen fra1585 er skåret af Rasmus Møller og er gennem tiden blevet overmalet, men under restaureringen i 1970 blev disse overmalinger fjernet og de oprindelige udsmykninger genopfrisket, især kan nævnes at Christian IV 's monogram blev forgyldt.
Døbefonten er i romansk stil som adskillige andre døbefonte i Nordsjælland.
De nuværende lysekroner er opsat i1910, men det er uvist, hvad der er hændt med de tidligere kroner.
Pengeblokken er fra 1715, en tilsvarende kan ses i Mårum Kirke.
I korbuen ses, hvad der formodentlig er rester af en større middelalderlig udsmykning af kirken: Tre medaljoner, deraf de to med portræt (?) og den midterste med et flagprydet lam, symbol for Johannes Døber.
Diverse nyere lokaludførte udsmykninger forsvandt ved restaureringen 1969-70.
Kirkens altersølv blev genkonstrueret i 1698, efter af have været forsvundet i forbindelse med svenskekrigene.
De to store alterstager er fra begyndelsen af det 17. århundrede. Den syvarmede lysestage er fra 1919.
Korets hvælving er kommet til i det 13. århundrede. Før var der et træloft, mærkerne efter dette kan ses under kalkmalerierne i korbuen.
Altertavlen er malet af Constantin Hansen i1846 og forestiller Jesus hos Martha og Maria. Constantin Hansen fik et forskud på altertavlen i 1843, og det er sandsynligt, at den er blevet til, i hvert fald i skitseform, i de sidste måneder af Constantin Hansens årelange ophold i Rom. Skitsen kan ses i våbenhuset. Kunstneren er vel især kendt for sin udsmykning af forhallen og det imponerende trapperum på Københavns universitet. Om alterbilledets forgænger vides kun, at det blev malet og forgyldt af Hans Nielsen, Ganløse i 1741, og at tavlen blev nedtaget i 1756 og forstærket med brædder og lister. Dette synes at være gjort omhyggeligt, for tavlen holdt til Constantin Hansens stemningsfyldte maleri: "Eet er fornødent" blev sat på plads over alteret
i 1846. Den gamle altertavles videre skæbne kendes ikke.

Kirkens hjemmeside

 

Tilbage til Helsingør Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne