Vallensbæk Kirke 

Vallensbæk Pastorat – Glostrup Provsti – Helsingør Stift – Smørum Herred – Københavns Amt

Vallensbæk Kirke kom ved reformationen i kongens besiddelse, men i 1688 erhvervede etats- og kanceliråd Caspar Schiøler kirken. Senere i 1755 gik den over i etatsråd Hans Nicolai Nissens eje og videre efter hans død ind under den Nissenske Stiftelse. Man kunne indtil branden i 2007 endnu se signatur og monogrammer efter N. H. Nissen og efter dennes nevø, W. Pechüle, degn i Vallensbæk 1801-45, på alterets fortæppe. Kirken var i privateje helt indtil midten af 1950'erne. I dag ejes kirken af menigheden ved menighedsrådet. Kirkens alterparti fremstår helt nyt, som konsekvens af en brand i 2007, der ødelagde alterbillede, dele af alterpartiet fra 1860'erne og beskadigede omgivelserne. Østvinduet blev atter frit, og menighedsrådet har fået opsat et romansk inspireret granitalter. Et alterparti, som i højere grad lader kirkens kalkmalerier komme til deres rette udtryk. Kirkens romanske døbefont er fra begyndelsen af 1200-tallet og dermed kirkens ældste stykke inventar. Den velformede granitfont er af "Roskildetypen" med tovværkssnoninger omkring kummen. Som næstældste inventar står prædikestolen fra 1650'erne med de fire evangelister og Jesus i stolens midterrelief. Nationalmuseets Bevaringsafdeling rensede og retoucherede prædikestolen efter branden i 2007 med akrylfarver. Fragmenter af lydhimlen som fandtes til stolen ligger adskilt på kirken loft. Det ses i de manglende kalkmalerier, hvor Lydhimlen har været fastgjort i hvælvingen over stolen. Kirkens stolestader er udført i nygotisk stil og er formentlig fra omkring 1865, hvor kirken blev istandsat. Stoleværket har 16 rækker på hver side af kirkens midtergang. Hver gavl med spids afslutning. Stolestaderne er udført i nåletræ og de fremstår med en bevaringsværdig egetræsådring. Den nuværende bemaling er identisk med en ældre og formentlig identisk ådring. Kirkens orgel er bygget af Frobenius i 1976 og har 11 stemmer. I Vallensbæk Kirke findes enestående kalkmalerier bevaret, som er udført omkring 1450 af "Isefjordmesteren". Korets kalkmalerier blev som de første afdækket i 1864 og blev da restaureret og malet op efter tidens mode. I 2008 blev de restaureret efter branden i alteret, som havde påført hele kirken massive sodskader. I dag fremstår korets kalkmalerier i smuk harmoni med kalkmalerierne i skibet. I skibet blev kalkmalerierne afdækket i 1970-71 og restaureret i 2007. Endnu findes to af oprindeligt tolv indvielseskors. De angiver de steder, hvor biskoppen ved kirkens indvielse berørte væggene med vievand. Det ene sidder på sydvæggen i koret, det andet på nordvæggen i skibet. I skibets vestlige hvælving ses skabelsesberetningen. Billedrækken "læses" fra østkappen, hvor Gud Fader sidder på sin trone og jordskiven er under hans fødder, sol, måne og stjerner ses foroven, og til hver side findes det første fra Skaberens hånd: planter, fisk og dyr. I fligene bliver Adam og Eva skabt. I sydkappen: kundskabens træ, fristelsen. I nordkappen: uddrivelsen af paradiset, Adams og Evas dagligdag og Kain og Abel. Vestkappen viser som motiv et genbillede til skabelsens Gud, derfor placeret modsat denne, nemlig Kristus, der som den opstandne på (dommedag dømmer de frelste og fortabte. Ved hans højre side de frelste symboliseret ved fredens lilje; til venstre de fortabte, billedliggjort ved dommens sværd). I skibets østlige hvælving ses tre forskellige helgenlegender. I østkappen: Olavssejladsen med Olav den Hellige stående i stævnen af sit skib. I sydkappen ses Sankt Laurentius på den gloende rist. I vestkappen har vi Sankt Jørgen, der kæmper med dragen. I fligene i dette hvælv og i nordkappen afbildes julens fortælling om Jesu fødsel: bebudelsen, Marias møde med Elisabeth og de tre vise mænd, barnemordet i Bethlehem, sædunderet og flugten til Egypten. I koret fortælles hele lidelseshistorien: Jesu bøn i Getsemane have, forrædderiet, forhøret, piskningen, tornekroningen, korsgangen, korsfæstelsen, nedfarten til dødsriget, opstandelsen og himmelfarten.

 

 

 

 

  

Tilbage til Helsingør Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne