Vejleå Kirke

Ishøj-Torslunde Pastorat – Høje Taastrup Provsti – Helsingør Stift – Københavns Amt

I november 1996 blev grundstenen til Vejleå Kirke lagt. Over den er indmuret en gengivelse af logoet for Ishøj Sogn, hvis motiv er hentet fra udsmykningen af det oprindelige, middelalderlige flisegulv i Ishøj Kirke. Den 30. november 1. søndag i Advent 1997 blev Vejleå Kirke indviet.Vejleå Kirke er tegnet af Wohlert Arkitekter. Kirkens grundelementer - med middelalderlandsbykirken in mente - er et skib med krydshvælvede fag, kor og tårn. Tårnet er frigjort fra skibet og "drejet" i forhold til dette. Ikke desto mindre hænger det alligevel sammen med skibet via våbenhuset langs skibets sydside. I stueetagen findes et kapel. På førstesalen er der korøverum og derfra er der direkte adgang til orgelpulpituret i kirkeskibet.
Skibet er formet som to kuber (12 x 12 x 12 m). Hver af kuberne er overdækket med en stor tagkonstruktion, hvis indre geometri gentager middelalderens krydshvælv. Over facaderne er taget udformet med seks store triangulære vinduer (hvert vindue 22,5 m), som rejser sig 15 m. over terrænet.
Koret er en halvcirkel, som er hævet et par trin over skibets gulv. Også her i respekt for middelalderkirkens apsis. Taget over koret er fladt og bryder således med skibets tagkonstruktion. Til gengæld er der anbragt klare vandrette ruder, hvorfra der siler lys ned ad den buede østvæg, hvilket skaber associationer til det himmelske lys, også en tankegang kendt fra den romanske kirke med et østvindue, igennem hvilket lyset bryder.
Tårnets grundplan er som hver af skibets kuber kvadratisk, men kun 8 x 8 m. Det er 22 m. højt og har en tagkonstruktion som hver af skibets kuber, og altså tilsvarende mindre. Således er det helt klart geometriske principper, der har været bestemmende for kirkens udformning, nemlig kvadratet, trekanten og cirklen.
Cirklen genfindes i den cylinderformede prædikestol, som er anbragt i grænseområdet mellem skib og kor, og som er udtænkt og formet af arkitekterne. Endvidere findes den i de kunstige lyskilder, syv cirkelformede kroner med hver tolv lys, pegende både op og ned.
I det ydre fremstår kirkebygningen som en syntese af noget moderne (materialer) og middelalder, først og fremmest den romanske periode.
Det indre rum afspejler det ydre til en vis grad, idet der er tale om træk fra den gotiske periode med dennes karakteristiske sammensmeltning af alle bygningens dele til en overordnet helhed: Kor og apsis er i ét og i samme bredde som skibet. Hertil kommer krydshvælvene (som "spejles" i gulvet), men som p.g.a. vindueskonstruktionen er "omvendte", hænger nedad. Og hvad mere er: Lyset! Peter Brandes glasmosaikker i Vejleå Kirke leder uvilkårligt tanken hen på de gotiske mosaikker af de mangefarvede glas, som det første gang kommer til udtryk i den nordfranske Sct. Denis-katedral, hvis abbed, Suger, var den første, der filosofisk og teologisk tillagde lyset - det farvede lys - transcendentale egenskaber på linie med messens ritualer og musik. Et fænomen Peter Brandes ikke har været ukendt med.
Alt i alt er der tale om et stramt arkitektonisk formsprog, fint egnet til at gå i dialog såvel med omgivelserne som med kunsten i kirken.

Kirkens hjemmeside

 

Tilbage til Helsingør Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne