Vinderød Kirke

Frederiksværk-Vinderød Pastorat – Frederiksværk Provsti – Helsingør Stift – Strø Herred – Frederiksborg Amt

Den folkelige tradition på stedet fortæller, at kong Erik Lam (konge 1137-1146) under en krig med en slægtning, som gjorde krav på tronen, var blevet udsat for fare på det såkaldte "Vinderød" på Arnakke. Kongen lovede da den hellige jomfru, at hvis hun gav ham sejr, ville han på dette sted lade bygge en kirke til hendes og hendes søns ære.
Den første kirke var formentlig en lille trækirke, som senere blev afløst af en lidt større stenkirke.
Denne stenkirke fra romansk tid bestod af kor og skib (hovedrum), men fik senere tilbygget sakristi (præsteværelse), tårn og våbenhus.
Der gik nogle hundrede år inden der i 1700-tallet skete noget nyt.
Det begyndte med flere oversvømmelser af det flade land omkring Arresø. På grund af sandflugt var der ikke længere afløb fra søen, og da flere gårde og marker gik tabt, opstod der stor utilfredshed blandt egnens befolkning. Derfor blev det besluttet at skaffe et sikkert afløb fra søen, men langt væk fra sandflugten, ved at grave en kanal gennem bakkerne ud til Isefjord.
Højdeforskellen mellem Arresø og Isefjord på omkring 4 meter, betød at der fra 1728 kunne opføres flere vandmøller langs kanalen.
Den person, for hvem det virkelig lykkedes at udnytte vandkraften, var kommissionær Johan Friedrich Classen. Derfor regnes han for at være grundlægger af Frederiksværk. Classen blev født den 11. februar 1725 i Christiania – nu Oslo.
Da han efter et meget virksomt liv sov ind den 24. marts 1792 på Herregården Arresødal, blev han efter eget ønske stedt til hvile i Vinderød Kirke.
Den daværende middelalder kirke var imidlertid i en meget dårlig tilstand, derfor købte Fonden Det Classenske Fideicommis kirken af Kongehuset med tilladelse til at foretage store ændringer. Fonden var ifølge generalmajor Classens sidste testamente blevet oprettet til at forvalte hans meget store formue.
Dette var, da også nødvendigt for at skaffe plads til graven, som er udformet som en norsk klippegrotte, for at markere Classens norske rødder. Grotten bliver oplyst af en lysstribe, som trænger ind gennem en glug i hvælvingens vestside. Rundt om monumentet er placeret grove granitstykker og slagger fra metalproduktionen.
Selve sarkofagen er fremstillet af hvid italiensk marmor og fodstykket af norsk marmor. På sarkofagens låg under lampen er anbragt en mørk plade, hvori er indhugget ordet "Fratri" (til min broder).
Gravkirken blev tegnet af Hofarkitekt Andreas Kirkerup i klassicistisk stil. Kirken var holdt i gråt med hvide pilastre og vinduesind­fatning, rødt tegltag og blytækt spir.
Det har uden tvivl været en meget smuk kirke både udvendig og indvendig. Der var dog et problem: menigheden sad med blikket rettet mod gravmonumentet. De havde således ikke udsyn til kor og alter, og dette afstedkom en del utilfredshed i menigheden.
Ligesom gravkirken set ovenfra var korsformet, er også den nuværende kirke nærmest korsformet. Korsarmen mod nord, der rummer det classenske gravmonument, er på nær den yderste skalmur uændret. Korsarmen, mod øst ned mon Arresøen, rummer koret med alteret. Korsarmen mod syd, der er den mindste, findes våbenhuset, hvorover tårnet er bygget. En vindeltrappe på våbenhusets østside fører op i tårnet, hvor de to klokker hænger. Tårnet afsluttes med et spir af kobber og øverst sidder et kors. Den vestlige korsarm udgøres af kirkeskibet med orgel og glasmosaikken med motivet "Jesu Kristi opstandelse fra de døde" på gavlen.
Kirkens fundament af granitkvadersten stammer i et vist omfang fra middelalderkirken.
Alt synligt murværk er lavet af røde sten, og mange af stenene er kunstfærdigt udført. De specielle sten er brugt i savskifter og i den firkløverfrise, der omkranser hele kirken under tagrenden. Endvidere er de benyttet i de profilerede sokkelskifter umiddelbart ovenpå granitkvaderstenene.

Kirkens hjemmeside

 

Tilbage til Helsingør Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne