Virum Kirke

Virum Pastorat – Kongens Lyngby Provsti – Helsingør Stift – Sokkelund Herred – Københavns Amt

Da Virum Kirke blev indviet, var dens udsmykning ganske beskeden. Den bestod af tre mosaikarbejder udført at maleren Kay Simmelhag: over indgangsdøren i tårnet Kristi monogram, indrammet at Alfa og Omega, Kristus som den første og sidste (Johannes Åbenbaring 22,13); dernæst den store stjerne i gulvet i våbenhuset, oprindelig placeret under den første døbefont af træ; og endelig som alterudsmykning det store Kristus-monogram, som nu sidder i væggen over døren i nordre tværskib.
Det blev senere erstattet med Gunnar Hansens kongekrucifix i brændt ler, som nu har fundet sin plads på sydvæggen i tværskibet.
I 1963 udarbejdede Jens Urup Jensen forslag til den store gobelin, som nu smykker væggen bag alteret. Den blev med omhu og præcision vævet af Benedicte Herlufsdatter og Jan Groth efterkunstnerens karton. Med sine stærke røde og blå farveflader og med buelinjer, som fremkalder både spænding og koncentration, er den i en vis forstand et abstrakt kunstværk, men den taler dog sit klare og tydelige sprog om korsets gåde. Jens Urup Jensen har selv kaldt den »En vision over påskemotivet. Kristi kors på Golgatha Påskemorgen». Da gobelinen var blevet ophængt, var alle, der havde med udsmykningssagen at gøre, enige om det ønskelige i, at denne fremragende kunstner i videst muligt omfang kom til at sætte sit præg på kirkerummet, og det blev da lykkeligvis også tilfældet takket være menighedens bidrag, menighedsrådets usvækkede interesse for sagen og ikke mindst klækkelige bidrag fra Statens Kunstfond.
Jens Urup Jensen udførte den nye døbefont med dens skønne, enkle form, der kan minde om middelalderens døbefonte; men hans største arbejde for Virum Kirke var dog de femten mosaikruder, som blev til i tre omgange, og hvis hândværksmæssige udførelse blev betroet glarmesterfirmaet L.Frese & Sønner. Kunstneren havde allerede på et tidligt tidspunkt kartonerne klar til samtlige ruder, og jo flere af dem, der blev anbragt, desto tydeligere indså man, at man ikke måtte helme, før de alle var på plads, selvom det af økonomiske grunde var vanskeligt at nå så vidt.
Ingen var vist ivrigere efter at se arbejdet færdigt end pastor Høier, som fuldt ud forstod kunstnerens intentioner. De non-figurative glasmosaikker tager deres udgangspunkt i gobelinens påskemotiv og bevarer forbindelsen med dette centrale kunstværk. Om dette har kunstneren selv udtalt: »Den non-figurative kunst fortæller ligesom middelalderkunsten — bare på en helt anden måde, alene gennem farver og linjespil.»
Et led i udsmykningen, som menigheden ikke ser, men kun hører, er de tre smukke kirkeklokker, som blev støbt hos Petit & Fritsen i Holland og taget i brug 1. søndag i advent 1964. Hver af dem bærer som inskription et led af den aronitiske velsignelse: 1) Herren velsigne dig og bevare dig; 2) Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig; 3) Herren løfte sit âsyn på dig og give dig fred. Det er, hvad klokkerne vil sige, når de kalder til gudstjeneste. Den gamle kirkeklokke fra 1937 blev skænket til Pakistans lutherske kirke i Mardan.
»Fiskedrættet«, som er ophængt i præsteværelset, er udført i brændt ler af Gunnar Hansen; og julekrybben, som hvert år stilles frem i kirken fra Advent til Hellig tre Konger, er udført af Carl Bjerring i 1965.

C. J. E. På Kirkens hjemmeside

 

Tilbage til Helsingør Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne