Ølstykke Kirke

Ølstykke Pastorat – Frederikssund Provsti – Helsingør Stift – Ølstykke Herred – Frederiksborg Amt

Kirken består af et skib fra 1100-årenes sidste halvdel. Det oprindelige kor har givet plads til et senmiddelalderligt langhuskor, og mod syd ligger et ligeledes senmiddelalderligt våbenhus. Sakristiet mod nord er fra reformationstiden. Det nygotiske tårn er opført i 1867 som afløser for et relativt tidligt middelalderligt tårn. Tårnet har en ejendommelig 90 graders drejning/afvigelse til syd, som er bibeholdt fra det oprindelige tårn. Uret med blot timeviser ses på tårnet. Det har haft en omskiftelig tilværelse, siden det blev anskaffet i 1661. Men er nu elektrisk drevet og styrer klokkernes slag. Af den oprindelige forholdsvis lille kirke er kun langhusmurene i behold. De er opført af rå og kløvede kampesten. Nordmurens østhjørne er sat af kampestenskvadre med et par anseelige frådstenskvadre øverst. I skibet indsattes formodentlig i 1300-årene tre fag smukt udførte, højt kuplede
krydshvælvinger, som hviler på udhugninger i væggene og på spidse gjordbuer med vægpiller. Oprindeligt anbragtes kalkmalerier i felterne. Ved kirkens hvidtning i 1970 fremkom der fragmenter af disse, som blev fæstet og overhvidtet efter anvisning af Nationalmuseets konservator. Efter den seneste restaurering og genkalkning i 2015, blev de besigtiget og overkalket igen. Af kirkens oprindelige inventar er kun en mindre del bevaret. Fra middelalderen stammer det murede alterbord, den romanske granitfont og
to gotiske gravsten. Døbefonten er af rødlig grovkornet granit og har oprindeligt stået lige indenfor døren. Man måtte dengang kun komme ind i kirken, når man var døbt. I 1782 blev den flyttet op til sin nuværende plads i koret. Alterbordet er lavet af munkesten og er på tre af siderne dækket af træpaneler. I bagsiden er der en fladrundbuet, falset niche. Altertavlen er forsynet med årstallet 1654 og tilskrives slotssnedkeren på Frederiksborg slot, Claus Gabriel. Den rigt udskårne baroktavle har bevaret en arkitektonisk opbygning bestående af postament, storstykke og topstykke: Forneden i postamentets fyldning er der indsat et maleri over den sidste nadver og under det, ses det reliefskårne årstal. Storstykkets arkadefelt rummer en udskåret fremstilling af den korsfæstede Jesus, flankeret af Maria og Johannes og med en knælende Maria Magdalene ved korstræets fod. Rundt om arkadefeltet, i en rigdom af detaljer ses de fire evangelister samt Johannes Døberen og Moses. Øverst er topfeltet med et opstandelsesrelief og over gesimsen, en fritskåren himmelfartsfremstilling, med Kristus stående i en skykrans. 14 personer knæler under kransen, deriblandt Maria og apostlene og et skriftsbånd bærer teksten: 'Actorum I' (apostlenes gerninger). Altertavlen er tilskrevet slotsnedkeren på Frederiksborg Slot, Claus Gabriel
Prædikestolen er fra omkring 1600. Den har fire såkaldte hermer – pilastre, der øverst
er udformet som henholdsvis mandlige og kvindelige buster eller halvfigurer. Det var
tidstypisk med hermer, som allegoriske personifikationer af forskellige dyder. Mellem hermerne ses fire storfelter med hver en evangelist-figur placeret i arkader. I 1746 afvaskede Hans Nielsen, Ganløse stolen. Han stafferede den med fine farver og forgyldning, og i frisen sattes et bibelsk sprog: "Salige ere de som høre Guds ord." Luc: XI, XXVIII.
Lydhimlen er sekssidet, fra 1744 og forsynet med en hvid svævende hængedue.
Ved prædikestolen ses et gammelt timeglas, ligeledes fra 1744. Her kunne både præst og menighed følge med i prædiketiden. Timeglassets idé er ældgammelt, og alle kunne følge timeglassets udsagn.

Folder i kirken og på Kirkens hjemmeside

 

Tilbage til Helsingør Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne