Abild Kirke 

Abild Pastorat – Tønder Provsti – Ribe Stift – Tønder, Højer og Lø Herred – Tønder Amt

Kirken er fra ca.1200, er hvidkalket med sorte teglsten. Skibet blev nedrevet i 1709 og genopbygget. Tårnet er fra 1749, hvilket kan ses på jernankrene i vestgavlen. Indgangsdøren til kirken blev i 1886 flyttet fra skibet til tårnrummet, hvor det blev indrettet til våbenhus. Orglet er et Marcussen & Søn fra 1873. Det blev renoveret år 2001. I kirken er der plads til ca. 300 mennesker i skibet og på pulpituret, som er fra 1709. Altertavlen er en sengotisk skabsaltertavle, som er fremstillet af “Imperialissima-mestrene” fra omkring 1500. I midterfeltet er Nådestolen med Jomfru Maria til højre, kirkens navnehelgen Skt Nicolaus til venstre og Gud Fader med Jesusbarnet i midten med duen, som et symbol på Helligånden. Yderst er apostlene afbildet med hver deres symbol. Prædikestolen er fra 1585, men fremtræder nu i en reduceret form. Døbefonten er en Romansk granitfont og over fonten hænger en himmel fra 1692, hvor Johannes døber Jesus.

Kirkens hjemmeside

Tilbage til Ribe Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne