Ballum Kirke

Ballum-Sønder Skast-Randerup-Hjerpsted Pastorat – Tønder Provsti – Ribe Stift – Tønder, Højer og Lø Herred – Tønder Amt

Ballum Kirke er usædvanlig stor, og ligger i Ballum sogns nordvestlige del. Den store kirkegård hegnes af kampestensdiger, der flere steder i syd og vest er brudt af bebyggelse fra ældre tid. Foruden mindre åbninger i syd og nord findes der tre murede portaler, som danner adgangsvejene til kirke- og kirkegård. Kirken består af apsis, kor og skib fra romansk tid, med et sengotisk tårn og sakristi samt renæssance våbenhus (fungerer i dag som kapel) på kirkens nordside. Kirken, der er bygget dels af tufsten og dels af tegl, fremtræder hvidkalket med undtagelse af tårnet, der er af røde teglsten. Tagene er alle tækket med bly. Tårnet har en højde på 104 fod eller ca. 31 meter.
Indtil 1859 var der også et søndre våbenhus. I 1703 og i 1705 kaldes bygningen henholdsvis søndre skriftehus og søndre våbenhus, men sandsynligvis var den allerede på dette tidspunkt indrettet til skole for hele sognet. Senere benyttedes bygningen til "Grandestue" (dvs, bymændenes forsamling) for sognets beboere, som sådan omtales den i 1855.
Kirken er opført i 1100-tallet. 1216 fik Ribebispen, til hvis arkidiakonat kirken lå, bekræftelse på henlæggelse af indtægten af kirkerne i Tønder og Ballum til to nyoprettede præbender. Ved reformationen kom kirken under kongen, men i 1661 erhvervede Hans Schack patronatsretten, og kirken hørte derefter under grevskabet Schackenborg, indtil den overgik til selveje den 1. oktober 1931. Under svenskekrigene i 1600-tallet led kirken meget. I et bønskrift til kongen i 1654 om hjælp til kirkens istandsættelse anføres, at svenskerne havde brugt kirken som forsvarssted og haft kanoner i tårnet.
Indvendig i apsis findes senromanske kalkmalerier fra omkring 1250 eller lidt senere. Efter en noget hårdhændet behandling i tidernes løb er de endelig afdækket i 1931 og restaureredes i 1936 af Egmont Lind.
Alterbordet er middelalderligt, og alteret har været viet Sankt Nikolaus og jomfru Maria. Det antager man, da man, da altertavlen fornyedes i 1924, fandt et relikviegemme (en rektangulær blyæske af godt 1 mm svær blyplade, 9x7,3 cm og ca, 3 cm høj). På låget er der indridsede minuskler:
"S (an)c(t)i nikolai / S (an)c(t)æ Virgin(is)" . Æsken indeholdt en lille, rød, spids silkekalot, firdelt af lodrette sømme i reliefbroderi med guldtråd og knude foroven. I kalotten indstukket en knoglestump. Desuden syv afrevne tøjstumper, sikkert silke, i grønt, gult, rødt, brunt, hvidt og to stykker vistnok i dekomponeret rødt.
Altertavlen, tidligere med årstallet 1801 (eller 04) i enkel klassisistisk stil med glatte sidepilastre, der i 1924 forsynedes med høje postamenter; samtidig blev topstykket, Jahve i stråleglans, erstattet af et fyldingsbræt med fire rosetter, og et maleri af Larsen Stevns, Kristus og den kana'anæiske kvinde, indsattes i storstykket.
Døbefonten er romansk og af sort Namur-kalksten, et belgisk importstykke. Den underkastedes i 1957-58 en gennengribende istandsættelse af billedhuggeren Vitus Nielsen. Tidligere var døbefonten udstyret med en fontehimmel, som forsvandt i 1906.
Prædikestolen, med reliefskåret årstal 1600, har syv fag, af hvilke de tre springer frem som karnap. Reliefferne forestiller 1) bebudelsen, 2) fødselen, og forkyndelsen for hyrderne, 3) Dåben, 4) korsfæstelsesgruppe, 5) opstandelsen, 6) himmelfarten, 7) dommedag.
Stoleværket, der er smukt og ensartet, blev fornyet i 1738, og i 1824 maledes de blå, og fremtræder som sådan i dag, dog også med lidt rødt på gavlene.
Kirkeskibet domineres af to smukke barokpulpiturer. Èt langs vestvæggen fra 1692 (kun en stump bevaret efter orglets anbringelse), og èt langs nordvæggen fra 1734. Nordpulpituret "indskrænkedes" i 1961, og vestpulpituret erstattedes til dels af orgelfacaden, der er samtidig med orglet. Dette leveredes i 1880 af Marcussen og søn, Åbenrå, og har 11 stemmer, manual og pedal.
Tårnuret er forsynet med en skive (årstal 1921) på nordsiden af tårnet. Uret er tidligst nævnt i regnskaberne i 1627, da det repareredes. I 1851 betegnedes det som ubrugeligt, men er hovedrepareret i nyere tid.

Kirkens hjemmeside

Tilbage til Ribe Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne