Hee Kirke 

ribe hee 101

Hee-No Pastorat – Ringkøbing Provsti – Ribe Stift – Hind Herred – Ringkøbing Amt

Kirken er bygget af kvadre, der er hugget ud af granit og gnejs, som isen fra istiderne har skubbet med sig fra Norge og Sverige og efterladt over et meget stort område. Det ganske særlige ved Hee Kirke er tårnet, der oprindeligt går tilbage til romansk tid. Tårnet er bygget efter et andet mønster og med større kunstfærdighed end skib og kor, og man mener, at tårnets bygmester også har været med til at bygge Ribe Domkirke, da der er mange ligheder.
Læg mærke til tårnets indgangsportal. Her kan man se den kunstfærdighed, hvormed der er arbejdet. På begge sider findes smukt formede søjler, der er smykket med blade og omkranset af fine perlebånd. Den halvrunde overligger er smykket med to løver med en monstrans mellem sig.
Andre steder på kirken findes flade murpiller, slanke søjler, smukt formede kragsten og under tårnets halvtage ses vindøjer, som er udhugget hver for sig i en enkelt sten. Oprindelig var kirken ikke bygget med tårn, idet dette først er opført omkring 50 år senere.
Derimod var der på kirkeskibets sydvestlige side en mindre og forholdsvis smal tilbygning. Det var våbenhuset, som var mændenes indgang, hvor de måtte lægge deres våben, inden de trådte ind i kirkerummet.
Efter tårnet blev bygget, taler sandsynligheden for, at mændene er begyndt at bruge denne indgang i stedet. Her var lettere adgang, når man bar sine våben, og tårnrummet havde bedre plads til at lægge disse fra sig, så man hurtigt kunne få fat i dem, hvis det skulle blive nødvendigt.
I den nordvestlige side var indgangsdøren for kvinderne. Den blev tilmuret engang efter reformationen i 1534, men man kan stadig se, hvor den har været.
Sandsynligvis et par hundrede år efter kirkens opførelse blev der tilbygget et sakristi på korets nordøst side, fordi det skulle være i nærheden af alteret. I sakristiet opbevaredes kirkens hellige bøger og kar. Desuden var det præsteværelse og blev brugt til skriftemål.
På vestsiden af tårnet kan man se ansigterne på de trolde, som man mener, byggede Hee Kirke.
Det siges, at kirkerne i Hee, Rindum og Gammel Sogn på Holmsland blev bygget samtidig af tre trolde og deres koner. De indgik væddemål om, hvem der blev først færdig.
Troldene i Hee var næsten lige så høje som tårnet, og de kunne derfor holde øje med, hvor langt de andre kom med byggeriet. Da det stod klart, at troldene i Hee ikke kunne følge med de andre, fyldte troldefar sine handsker med jord og kastede dem mod de to andre kirker. Den ene faldt lige øst for kirken i Gammel Sogn, den anden lige vest for kirken i Rindum, og begge steder ligger endnu resterne af handskernes indhold som store jordvolde.
Da de to andre troldepar kunne melde, at byggeriet var færdigt, blev troldene i Hee så arrige, at de sprængtes i stumper og stykker, og hovederne borede sig ind i kirketårnet.
I 1461 lod Peder Skram, der dengang ejede kirken og herregården Voldbjerg syd for Hee, våbenhuset nedbryde, og på stedet lod han opføre kirkens første større sideskib (det sydvestlige). Dåbsfonten er sandsynligvis den oprindelige, og som sådan det eneste inventar fra kirkens første tid. Den er udsmykket med udhuggede bladornamenter.
Dåbsfadet er fra omkring 1575.
Fontehimlen forestiller en krone med en fremstilling af Jesu dåb omgivet af de 12 apostle. På toppen af himlen ser man i tre tempi Jesu død, opstandelse og opfaren til himmels.
Fontehimlen er skænket omkring 1655 af daværende kirkeejere Otto Krag og frue til Voldbjerg, hvis navnetræk også ses på de to øverste kirkestole. De to næstøverste bærer slægterne Fasti og Spends våben, (ægtefolk, ejere af Voldbjerg og kirken i 1500’tallet.)
Altertavlen er et betydeligt kunstværk fra 1635 skåret i egetræ, og udstyret med en mængde figurer. De mange symbolske figurer i rammen skal forestille havets og jordens kræfter, der lægges i bånd for at frembære menneskeslægten. I det store midterparti forneden fremstilles den hellige nadver. Over disse figurer ses kundskabens træ med slangen og ved siden af lovens tavler med slør over. I de øverste felter fremstilles korsfæstelsen og Jesu opstandelse. De to engleskikkelser med symbolerne for troen, håbet og kærligheden skal forestille himlen, hvor menneskelivet når sin højeste blomstring.
Altertavlen er skænket af Niels Krag og hustru og bærer deres våben.
Prædikestolen og himlen over er fremstillet i 1684. Stolen har fem malerier, der forestiller Jesu korsfæstelse, opstandelsen, himmelfarten, sædet ved Faderens højre hånd samt Helligåndens udgydelse.
Krucifikset med Jesu på korset med de ejendommelige brede endestykker på korsarmene fortæller om et middelalderligt billedskærerarbejde fra omkring 1450, som står langt over den tids andre billedskærerarbejder.
Kristusfiguren er en helt anden, end man er vant til. Det er ikke Jesu lidelse, der skildres, men hans sejr med løftet hoved, mund og øjne som siger ”Frygt ikke! Det er fuldbragt.”
På venstre side af alteret står præstestolen, som er skåret i fyrretræ i renæssancestil omkring år 1600.
På alterets højre side står degnestolen, der er skåret i egetræ omkring år 1520. Den er skænket af biskop Iver Munk, og på endestykkerne bærer den hans forældre, Munks og Juels, våben.
På Pulpituret, som i sin oprindelse var ophøjede aflukkede siddepladser, er orglet anbragt og foran prydet med billeder af Verdens Frelser og de tolv apostle. På pulpiturets bagside er billeder af troen, håbet og kærligheden.

Redigeret og fortalt af Ernst Munck på Kirkens hjemmeside

Tilbage til Ribe Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne