Kvong Kirke

ribe kvong 101

Blåbjerg Nord Pastorat – Varde Provsti – Ribe Stift – Vester Horne Herred – Ribe Amt

Kvong Kirke er en typisk dansk middelalderkirke fra 11-1200 tallet. Oprindeligt har kirken kun bestået af skib og kor, i senmiddelalderen blev så tårnet bygget. Også våbenhuset er kommet til senere og er i øvrigt blevet udskiftet flere gange, senest i 1851.
De ældste dele af kirken har blytag, tårn og våbenhus tegltag.
Oprindelig kom man ind ad to døre, den tilmurede syddør var mændenes dør, mens kvinderne gik ind ad den dør vi stadig benytter. Gulvet var stampet ler, og de klinker der i dag ligger på gulvet, er valgt fordi de ligner det oprindelige gulv.
Vinduerne har oprindeligt været små med dybe vindueshuller, så kirken har været mørk. Senere huggede man 4 store vinduer ud i sydsiden og i 1952-53 blev vindueshullerne i nordsiden forsynet med glasmalerier. Det ene motiv viser ærkeenglen Gabriel og det andet Jomfru Maria, sammen fremstiller de Mariæ bebudelse. Malerierne er udført af den bornholmske kunstner Paul Høm (1905 – 1994), som i høj grad har sat sit præg på kirken.
Partiet omkring døren er en fresko malet af samme Paul Høm. Freskoen består af 3 male-rier, til venstre julenat (Josef, Maria og Jesus samt dyr i stalden), til højre påskemorgen (englen og kvinderne ved graven). Ovenover: Livets port ind til Guds rige og det evige liv.
Ifølge Axel Pedersen som var præst her fra 1937 – 1953, er den voksne mande den opstandne Kristus, mens drengen er det døende menneske. Kristus tager om mennesket og peger opad mod ”Livets hjem”.
Paul Høm fortalte efter færdiggørelsen af fresken, at han havde haft stort besvær med at få den gule farve stærk nok. Endelig var der en, der rådede ham til at blande ajle, altså urin fra kreaturer, i farven. Det virkede, men lugtede forfærdeligt, - det gør det ikke længere!
Freskoen og de øvrige udsmykninger af kirken blev realiseret ved hjælp af en arv fra P. Chr. Maegaard og hans kone Marie, der testamenterede 37.100 kr. til kirken. Ægteparret testamenterede også et beløb til Lydum kirke, hvor de begge stammede fra, og det beløb finansierede Jens Urups store vægmaleri der.
Altertavlen er fra overgangen ml. det 16. og 17. århundrede(renæssancen). Oprindeligt var den ikke så farverig som nu, det blev den først da Julius Koch i 1752 malede træværket med stafferinger og fornyede de bølgende vinger og topgavlen. Motivet ml. topgavl og hovedfelt skyldes også Julius Koch. Det forestiller en sammenblanding af Kristi opstandelse og himmelfart. Hoved – og sidefelterne, der i dag er dækket af Paul Høms fremstilling af den sidste nadver, blev ligeledes malet af Julius Koch i 1752. Hovedfeltet findes stadig under den kobberplade, som udgør midterste del af Paul Høms maleri.
(Maleriet forestiller Kristus på korset. Han hænger med øjnene vendt mod himlen og et lettere utålmodigt, men ikke spor forpint udtryk i ansigtet. Til venstre knæler Maria Magdalene med oprakte arme og blikket vendt mod Jesus. En overdådighed af gevandter ligger luftigt om hendes krop og jorden bag hende).
I dag er det mest iøjnefaldende ved altertavlen Paul Høms store skærtorsdagsmaleri, der dækker tavlens 3 største felter. Jesus og disciplene sidder omkring bordet. Brødet ligger foran Jesus, og er nærmest guldfarvet, - måske en pointe fra Høms side, på den måde gør han måske tilskueren opmærksom på at det ikke bare er brød men Jesu legeme. Vinen kan man ikke se, til gengæld er kanden forsynet med et treenighedssymbol bestående af tre ens figurer, der vikler sig ind i hinanden og derved danner en helhed, - det er altså noget særligt.
Fællesskabet fremstiller Høm ved at lade disciplene sidde ved 3 af bordets 4 sider, derved kommer kirkens altergæster til at sidde ved bordets 4. side, når de knæler omkring alteret.
Alle disciplene på nær en har glorie, (uden glorie Johannes, - den discipel Jesus elskede, beskrevet i Johannesevangeliet 13,13, m.fl., - måske har han ikke en glorie fordi maleren selv stod model til denne figur!)
Disciplen Peter kan være svær at finde, til gengæld er Judas nem at udpege, han er på vej væk (yderst til højre). Hans ansigtsfarve virker grå og usund, måske for at antyde hans skurkerolle. Men han bliver ikke smidt ud, - der er plads til alle.
Under alterbilledet er et maleri af et slagtet lam, som var det jødiske påskemåltid, - Jesus blev sammenlignet med påskelammet.
Alterbordet er bygget af granitkvadre beklædt med malet træ.
Prædikestolen er fra 1587, himlen fra 1591 og panelet langs trappen fra midten af 1700-tallet. Prædikestolens 5 fag er udskåret ornamentik, og nederst er der blevet plads til nogle få engle. Ellers er såvel prædikestol som himmel forsynet med tekstfriser.
Døbefonten er en del af det oprindelige inventar fra 1100-tallet, dåbsfadet er fra 1500-tallet og blev kirkens eje i 1731, i bunden en fremstilling af Mariæ bebudelse.
Kirkebænkene er fra 1900 men gavlene fra 1576, og der har været låger til. Deres nuværende farve er kommet til samtidig med Høms udsmykning, og det er faktisk Høm der har malet dem.
I våbenhuset hænger en gobelin også af Paul Høm. Hjort der drikker vand med Helligånden som en due i baggrunden.
Endelig hænger der et kors af stenmosaikker i kirkens nordvestlige hjørne, det er blevet til i et samarbejde ml. Paul Høm, hans datter Julie Høm og hendes mand Bo Kristiansen i 1964.
Høm har på en skitse om korset skrevet: ”Motiv: Livstræet. I det lodrette det voksende og groende begynder forneden med den spirende kraft. I midten evighedscirklen. Det vandretliggende hvilen, døden. Øverst opstandelsen”.
Oprindeligt hang korset på kirkens sydvæg, men er senere blevet flyttet til sin nuværende plads.

Kirkens hjemmeside

 

Tilbage til Ribe Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne