Rindum Kirke

ribe rindum 101

Rindum Pastorat – Ringkøbing Provsti – Ribe Stift – Hind Herred – Ringkøbing Amt

Rindum Kirke er en romansk kirke, der daterer sig tilbage til 1200-tallet. Kor og kirkeskib er bygget af granitkvadre med dobbeltsokkel hele vejen rundt. Bag altret findes et vindue, som senere er tilmuret. Vinduerne mod syd er blevet ændret til deres nuværende udseende i 1889. Ved denne lejlighed er vinduerne blevet gjort betydeligt højere og bredere end på nordsiden. Arkitekten, der forestod arbejdet, hed Almann. Mandedøren mod syd blev tilmuret. Mod nord findes rids af en smal dør, der senere er blevet tilmuret. Kirketårnet og våbenhuset er bygget i sengotisk stil. Tårnet er 14,5 m. højt. I stokværket findes rundbuede glamhuller mod hvert verdenshjørne. På tårnets tagryg findes mod nord og syd to horn, som formentlig forestiller kraftsymboler. Tårnets gavle er prydet med blændingsdekorationer. Disse er skråt afskårne og kan forlede os til at tro, at tårnet tidligere har været højere. Våbenhuset er opført af munkesten. Indgangspartiet er udført i romansk stil - groft tilhuggede sten - og med en murdrage over indgangsdøren. Herover findes en lille spidsbuet niche, som kunne være beregnet til en helgenfigur. På taget er lagt 1060 blyplader, hvoraf flere har ligget i mange år. Tagdækkerne har sat flere årstal på, bl.a. 1749, 1883, 1867, 1964, 1972. Altertavlen er udført som en katekismustavle. Det er et renæssancearbejde fra 1590. Indskriften på altertavlen er nadverordene, dåbsordene, Fadervor, trosbekendelsen og enkelte skriftord. Selve billedet forestiller Kristus på korset med en skriftrulle. Skriftords-tavlerne er almindelige fra tiden efter reformationen 1536. Tavlen er tredelt - og med trekantgavle, hvori findes malerier af Kristus og engle. I 1916-17 blev altertavlen restaureret af Niels Termansen. Træværket og malingen var i en yderst dårlig forfatning - der kan derfor være afvigelser fra det originale. Ved restaureringen fremdrog man de to adelsvåben, som er domprovst i Ribe, Anders Dresselbjergs, fædrene og mødrene våben. Altertavlen blev restaureret igen i 2014 - 2016. Alterbordet består af granit. Det er dækket af træ med et panel foran. Snedkerarbejdet er udført af Laurids Snedker fra Holmsland. På forsiden ses 2 arkadefelter - delt af pilastre og pyntet med frugtbundter. Udover træskærerarbejdet ses malerier som forestiller Kristus og Johannes Døberen. Maleren Jakob von Meulengracht, Ribe, har udført malerarbejdet i 1651 - men det er senere restaureret i 1916. I granitpladen findes en helgengrav. På alterets fodstykke ses ordene: Salvator Mundi. (Verdens frelser) Præstestolen i koret er fra 1610. Her er der i træværket udskåret et skævt hjerte. Triumfbuen er udført meget smal og synes derfor meget højt. Selve korbuens granit er desværre kalket over, det gælder også et lille mands-hoved til venstre i korvæggen. På hver side af midtergangen, nærmest korbuen, ses et par foldeværks-stole (øverste bænkerække, her var der en lille "dør" - denne står i dag på loftet). Disse var beregnet for herremanden og degnen. I 1964 afdækkedes gavlene på stolene for maling. Herved fremdrog man ikke mindre end 4 lag stafferinger: egetræsådring, lysegrå, blågrå samt det underste lag caput-mortumfarver med nogle sorte strøg, hvormed det kommer til at fremstå som en efterligning af marmor. På degnestolen findes Christence Bryskes skjold (fynsk adelsslægt) og på herremandsstolen Johan Georg von Lottig og Thomas Fasties skjold. Heri findes en stormstige. Thomas Fastie og Christence Bryske ejede omkring 1575 både Rindumgård og Vennergård. Krucifikset, der i dag er placeret på sydmuren, er fra den katolske tid. Det har tidligere været overmalet. Oprindeligt havde krucifikset sin plads i den øverste del af korbuen. Her var den placeret med en engel på hver side. De to engle kan i dag ses på Ringkjøbing Museum. Kirkeklokken hænger nu i tårnet (1896). Tidligere har det haft sin plads i et klokketårn af træ, som var placeret på højen vest for kirken. Klokken er omstøbt 2 gange, nemlig i 1688 og 1878. På hver side af midtergangen, nærmest korbuen, ses et par foldeværks-stole (øverste bænkerække, her var der en lille "dør" - denne står i dag på loftet). Disse var beregnet for herremanden og degnen. I 1964 afdækkedes gavlene på stolene for maling. Herved fremdrog man ikke mindre end 4 lag stafferinger: egetræsådring, lysegrå, blågrå samt det underste lag caput-mortumfarver med nogle sorte strøg, hvormed det kommer til at fremstå som en efterligning af marmor. På degnestolen findes Christence Bryskes skjold (fynsk adelsslægt) og på herremandsstolen Johan Georg von Lottig og Thomas Fasties skjold. Heri findes en stormstige. Thomas Fastie og Christence Bryske ejede omkring 1575 både Rindumgård og Vennergård. Kirkeskibet »Sirius« er skænket til kirken i 1965 af Chr. Tang Pedersen og findes ophængt i den vestlige del af kirkeskibet.

Kirkens hjemmeside

 

Tilbage til Ribe Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne