Tønder Kristkirken

Tønder Pastorat – Tønder Provsti – Ribe Stift – Tønder, Højer og Lø Herred – Tønder Amt

Kirkebilledet i Tønder var før reformationen et andet, noget mere broget billede, end det vi kender i dag. Foruden kirkerne Sct. Laurentius og Sct. Nicolai (Kristkirkens forgænger), blev det kirkelige billede domineret af Gråbrødreklostret og Klosterkirken. Tillige havde byen ét eller to kapeller umiddelbart uden for bygrænsen. Disse kirker kender vi dog meget lidt til på nær én, Sct. Nicolai, som overlevede reformationen. Dens grundlæggelse kan man ud fra forskellige kilder datere til omkring 1350. Nicolaikirken blev nedrevet i 1591 på grund af brøstfældighed, dog blev tårn og vestgavl bevaret, hvortil den nye kirkebygning Kristkirken - blev tilføjet. I 1593 lod sognepræst Andreas Thomæus ophænge en tavle i den nye kirke med en latinsk indskrift, der i oversættelse lyder: »Her, på den tidligere snævre og faldefærdige kirkes plads, begyndte man i Kristi år 1591, dagen før 1. maj, fra grunden at bygge den nye (kirke) op til det gamle tårn, og dels ved gunst og gavmildhed af den ærværdige og berømmelige fyrste, hr. Johan Adolf, ærkebiskop af Bremen, biskop af Lübeck, arving til Norge, hertug af Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve af Oldenborg og Delmenhorst, dels ved denne bys bevillinger og arbejder blev den fuldendt 25. juli 1592 og 4. oktober højtideligt indviet til Kristus vor frelser og til hellig brug«. Hertil er føjet: »I september år 1686 blev tårnets øverste spids ved Guds vredes lyn nedstyrtet i otte alens højde, men ved sammes nåde lykkeligt genrejst den næstfølgende måned«.
Tårnet, kirkens ældste del, er opført omkring 1520. Det er bygget af røde og gule munkesten lagt i bælter og afsluttet af et uforholdsmæssigt højt, spåntækket spir med et særpræget lanterneagtigt parti i øverste halvdel. Trods sin relativt unge alder er Kristkirken et godt eksempel på, at de senmiddelalderlige byggetraditioner levede videre i bedste velgående; den nye stilart - renæssancen - som allerede holdt sit indtog herhjemme omkring reformationen i 1536, gør sig her kun gældende i detaljer. Kirken er opført af store, røde munkesten i krydsskifte, der står blanke udadtil og hvidtede indvendig. Som ved middelalderlige kirker er skibet tredelt med et bredere og højere midterskib, som ved arkadebuer åbner sig ud mod de smallere og lavere sideskibe. Det mod øst tresidede, afsluttede kor har samme bredde og højde som midterskibet. Stræbepiller, det store fællestag og de høje, spidsbuede vinduer er med til at understrege indtrykket af senmiddelalder. I sidste halvdel af 1700-tallet blev der tilføjet vindfang foran sideskibenes døre i nord og syd. De to vindfang i syd er fjernet, det samme er to gravkapeller fra 1624 og 1687 henholdsvis syd og nord for koret. Ved en istandsættelse 1941-1946 opførtes her mod syd et ligkapel, som ikke benyttes mere, og mod nord det nuværende sakristi.
Kristkirken er en af de kirker i Danmark, der er rigest på gammelt inventar. Det økonomiske grundlag for dette overdådige udstyr, der overvejende stammer fra slutningen af 1500-tallet til lidt ind i 1700-tallet, er byens korn og studehandel samt kniplingsindustrien. Inventaret fortæller om liv og død, om det patriciske bystyre og dets førende slægter, om danske, tyske og frisiske befolkningsislæt, om skiftende modestrømninger, om flensborgske og tønderske billedskærere og deres tøvende holdning over for nye strømninger.
Den vældige altertavle er skænket 1695 af amtsskriver Friederich Jürgensen og hustru, formentlig til minde om deres unge, afdøde datter, hvis smukke usignerede portræt ses på tavlen under forældrenes våben. Tavlen er et arbejde i akantusbarok, antagelig fra Peter Petersens snedker- og billedskærerværksted i Tønder. I det store og hele står tavlen med sin oprindelige staffering, og kun få dele er fornyet. Foruden snoede søjler, evangelister og dydsfigurer er der engle og putti overalt. Øverst oppe står den opstandne frelser med sejrsfanen. I storfeltet er der et nadvermaleri, signeret H.C. Wilrich 1695, i postamentfeltet bønnen i Gethsemane og i topfeltet kors- bæringen, som er udført efter et stik af den flamske maler Marten de Vos. Kirkens tidligere, fra Sct. Nicolai Kirke overførte, sengotiske skabstavle fra omkring 1475, kom ca. 1700 til Fahretoft Kirke syd for den nuværende grænse.
Døbefontens ottekantede kumme er af sort marmor og formodentlig indført, ligesom andre af egnens fonte, fra Namur i Belgien. Den må antages at være fra omkring 1350 og prydes af fire mandshoveder; kummen hviler på en renæssancefod af gullig sandsten, der antagelig er anskaffet 1619 sammen med fontehimlen. Fontehimlen, der bærer det reliefskårne årstal 1619, er et renæssancearbejde i slægt med lektoriet og antagelig som det fra et Tønderværksted. Himlen er dannet som en lanterne med rigt udskåret baldakin, der bæres af dydehermer. Inde i lanternen under baldakinen ses Jesu dåb; nederst står musicerende små engle, imellem disse er der relieffer med scener fra Jesu liv. Indtil 1943 var fonten omgivet af en fontelukkelse fra 1650, denne flyttedes da til nordre sideskibs vestende. Fontelukkelsen består af et højt panel, der bærer korte balustre under en blomsterranke. 1943 rensedes lukkelsen og står nu med oprindelige farver og staffering. Muligvis er den skænket af brandenburgske officerer, som under krigen 1657-1660 måske har fået børn døbt i kirken, i hvert fald er der på fontelukkelsen bevaret - i mere eller mindre god stand - nogle få malede navne med våben og angivelse af rang i kurfyrstens regiment.
Prædikestolen er fra 1586 og overført fra Sct. Nicolai Kirke, skænket til kirken af Andreas Karstensen og Ingeborg Andreses. I sin oprindelige skikkelse havde den kun syv fag med reliefskårne fremstillinger i storfelterne af bebudelsen, Kristi fødsel og dåb, korsfæstelsen, opstandelsen, himmelfarten og dommedag. Ved flytningen til Kristkirken tilføjedes syndefaldet og i 1663 prædikestolens himmel, opgang og et fag med gengivelsen af pinseunderet. Giveren var borgmester Hinrich von Hatten, hvis våben sammen med hans første og anden hustrus ses foroven på himlen. Prædikestolen, der sikkert er et lokalt renæssancearbejde, har sit forbillede i lübeckeren Hinrich Mattes' stol i Sct. Nicolai kirke i Flensborg. Med denne stol fastlagdes en prædikestolstype, der under betegnelsen Tønderstolen gik sin sejrsgang over hele det gamle Tønder amt og store dele af landsdelen. Ændringerne foretaget 1663 - berettes der om på tysk på en træplade ophængt vest for prædikestolen.
Kristkirken fik sit første orgel 1596 hos Mathias Malin i Buxtehude. Størstedelen af pulpiturerne og orgelkonstruktionen hidrører imidlertid fra en ombygning i 1630, og fem år senere leveredes de ni topfigurer. I 1701 ændrede Peter Petersen, den yngste af billedskærerdynastiet Petersen, facadens senrenæssance dekoration til barokudsmykning med store akantusblade. Den nyeste udsmykning er Christian X´s monogram, som i 1945 afløste den tyske kejser Wilhelm II's. Orgelværker er gennem årene ombygget mangfoldige gange, indtil det 1946 erstattedes af et nyt, leveret af Th. Frobenius & Sønner, København. Samtidig blev facaden istandsat og mange farvelag fjernet, herved afdækkedes stafferingen og malerierne i pulpiturernes felter. De bedste og mest livfulde af malerierne, Frelseren og apostlenes er ligesom stafferingen fra 1653, mens de langt stivere figurer, der symboliserer sanserne, må antages at være en snes år ældre.
Stoleværket er fornyet i 1894, dog er der fra det første stolesæt bevaret 11 reliefprydede gavle øverst i kirken for prominente personer såkaldte »Magistratsstole«. Over de tre par af disse gavle er der smukke smedejernsbuer fra 1600-tallet. Endvidere er der i sideskibene - og mod disse - bevaret 34 gavle fra kirkens ældste stoleværk. De nye stolegavle fra 1894 er efterligninger af de gamle. I 1894 blev en række lukkede herskabsstole langs kirkens vægge og hængende på midterskibets piller fjernet sammen med det gamle stoleværk.
I nordre sideskib hænger et maleri af »salmedigteren Hans Adolph Brorson... Tredie og dansk præst i Tønder 1729-1737 ... «. Billedet er en kopi fra 1923 ved Karl Jensen efter Johan Hórners maleri fra 1756 på Frederiksborg slot.
Indenfor kirkens vestdør står dels en kirkeblok, dels en fattigblok fra 1700 -tallet. Sidstnævnte var prydet med en nu stjålen træfigur af en liggende tigger kun iført et lændeklæde. Blokkene stod tidligere ved den nu tilmurede (1894) syddør.Til hver af disse blokke hører en klingpung, som er bevaret, og som er skænket 1697 af henholdsvis Lorens Andressen og Marin Lorenssen.
Fra den gamle Sct. Nicolai Kirke stammer kirkens tre krucifikser. Et stort gotisk korbuekrucifiks er fra omkring 1350. Et andet fra omkring 1425-1450, muligvis et processionskrucifiks med en 44 cm høj figur, er ophængt ved sakristiets dør. Kirkens tredie krucifiks med en 88 cm høj figur er sengotisk fra begyndelsen af 1500-tallet og ophængt ved døbefonten.

Kirkens hjemmeside

Tilbage til Ribe Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne