Ulfborg Kirke

ribe ulfborg 101

Ulfborg Pastorat – Ringkøbing Provsti – Ribe Stift – Ulfborg Herred – Ringkøbing Amt

Kirken er opført i slutningen af 1100-tallet på en lav bakkeø i den nordvestlige del af sognet, lige midt i den del, der har været opdyrket og beboet fra de ældste tider. Før træplantningen i Vestjylland har den også kunnet ses af de fleste. Oprindeligt var kirken helt af granitkvadre. Hvordan det har set ud, får man et godt indtryk af, når man ser kirken fra nordøst. Tilbygningerne præges af, at man forneden har genanvendt de forhåndenværende kvadresten, så har man fortsat byggeriet med munkesten. Murværket fremtræder dermed som en vellykket blanding af ubehandlede natursten og kalkede teglsten. Det hele er tækket med bly. Tårnets sadeltag vender efter vestjysk skik øst/vest, så den stærke vestenvind brydes, ved at taget skråner mod vinden.
Udvendig er kirken kun sparsomt udsmykket. Sokkelstenene er forsynet med skråkant, og enkelte af dem har tilløb til ubehjælpsomt rebslyng. Seværdigt er dog et mandehoved, der er udhugget i en af kvadrene og anbragt højt på kormuren, nær det nordøstre hjørne.
Vi går indenfor og fornemmer straks det særprægede kirkerum, med det rige historiske inventar. Vi mærker også, at de mange tilbygninger har medført en radikal ændring af det oprindelige, strenge og enkle romanske kirkerum. Lidt af det fornemmes i det lille romanske vindue på orgelpulpituret, i overliggerne, der er synlige ved både syddøren og den tilmurede norddør og i den forholdsvis uberørte nordmur, hvor man bag en nænsom pudsning og kalkning aner omridset af de groft forarbejdede kampesten. Ellers præges rummet stærkt af de gennembrud, der giver adgang til de mange tilbygninger, og af manglen af den triumfvæg, der i de fleste kirker danner kordøren og markerer adskillelsen mellem koret og skibet. Nævnes bør også det smukke bjælkeloft, hvis bjælker går tilbage til kirkens tilblivelse. Loftet i korsarmen er dog af senere dato. Her var oprindeligt hvælvinger, men de styrtede ned for et par hundrede år siden.
Vi vil nu gå over til at præsentere de enkelte stykker af kirkens rige historiske inventar.
Døbefonten har samme alder som kirken. Den er hugget i granitsten, og består af en firkantet sokkel med fremhævede hjørner og af en udhulet kumme, der har en kort stilk. Nederst er den udsmykket med en krans af kløverblade, og øverst er der en lidt bredere kant med en rundstav nedenunder. I kummen er der nu anbragt et messingfad, det er i bunden smykket med et udhamret relief af Adam og Eva ved kundskabens træ. Der er også en messingkande, som er af nyere dato.
Over døbefonten er anbragt en fontehimmel, der er fra 1599; den har glat bund, og er forsynet med en ottesidet 23 cm høj frisekant, der er inddelt i firkantede felter, og pyntet med pyntelister og snitværk. Foroven afsluttes fontehimlen med en baldakin kronet med en due. Den er malet i en forunderlig dejlig dybblå farve. I begyndelsen har fontehimlen sikkert været brugt som låg, og den har været ophængt i en anordning, så den kunne hejses op og ned.
Ved en undersøgelse af murværket i 1938 fandt man spor af kalkmalerier fra tre perioder, som det imidlertid er vanskeligt at tidsfæste nøjagtigt. På det mellemste lag, formentligt fra midten af 1400-tallet, fandt man på nordmuren lige op til koret et maleri af Sct. Jørgen og Dragen, men det sad så løst, at man ikke turde prøve drage det frem. I 1978 var man blevet dygtigere, man kunne nu foretage en afbankning af de mange kalklag, og en fastlægning af selve billedet. Det viste sig at være så velbevaret, at det var muligt at foretage en fuldstændig restaurering, så vi i dag kan glæde os over, at også 1400-tallet har kunnet give sit bidrag til kirkens udsmykning.
I 1978 blev det i øvrigt konstateret, at der ikke er mulighed for at finde flere kalkmalerier, eller dele deraf. En fuldstændig afbankning af alt murværket afslørede kun enkelte små fragmenter, og en lille smule rankeslyng.
Alteret har oprindeligt været et granitbord med en ganske enkel udsmykning. Da altertavlen blev opsat, blev granitbordet dækket med et panel, der blev malet af Jacob von Mohlengrath. I 1904 fjernede man panelet, ommurede og flyttede granitbordet, så det fik sit nuværende udseende og plads.
Der er lagt et stort arbejde i altertavlen, og den har været genstand for store ændringer. Tavlen er som anført på bagsiden af sidefløjene fra 1586. Den er skænket af herremanden på Nr. Vosborg, Predbjørn Gyldenstierne. Det er et trefløjet alterskab af den såkaldte katekismustype uden billeder og med hængsler, så det var til at lukke. Allerede i 1599 arbejdede to snedkere og to malere i længere tid med tavlen. De tre felter forsynes med gavlspidser adskilt af, og udsmykket med pinakler (spidssøjler), og felterne blev bemalet med billeder og indrammes med listeprydelser. Sidefløjene forsynes tillige med indskrifter på bagsiden. Herefter synes midterfeltet og sidefløjene at få hver sin udvikling.
Billedet i midterfeltet fra 1599 kan man endnu se rester af bag krucifikset og de to figurer, som kun er løst påsat. Det er en Golgatascene; Jesus på korset, flankeret af Johannes og Maria anbragt på en malet høj. Som baggrund for Golgatascenen har der været et billede af Jerusalem.
I 1667 forbedres billedet af Henrich Billedsnider, som skærer figurerne af Maria og Johannes og anbringer dem på tavlen sammen med et ældre krucifiks. I 1741 males tavlen, og det er nok nu baggrundsbilledet ændres til en samtidig by. I 1793 forsynes billedet med endnu et træskærerarbejde af Golgatahøjen med Adams kranie, og hele tavlen nymales. Herefter går midterfeltet i forfald, og i 1904 erstattes det med Agersnaps maleri af kvinderne ved graven påskemorgen. Sammen med tavlens sokkel hænges det op på korsarmens sydmur. Men efter en smuk restaurering i 1980 genanbringes både soklen og midterfeltet på sin gamle plads. Sidefløjenes historie er mere usikker. Som midterfeltet er de nok blevet bemalet med billeder i 1599. Der har været to billedfelter over hinanden i hver side. De ældste billeder, som er forsvundet har ifølge synsprotokollen forestillet flugten til Ægypten øverst og barnemordet i Bethlehem nederst mod nord, og Johannes døbers prædiken øverst og Jesu dåb nederst mod syd. Disse billeder er engang blevet erstattet med de billeder, man i dag kan se resterne af på fløjenes bagside. De forestiller mod nord øverst himmelfyrsten, nederst en knælende mand i rødt, og mod syd øverst himmelfyrsten, ledsaget af Jesus, og nederst en knælende mand i rødt med blå kappe. De nuværende forsider med ”Fadervor” i gylden frakturskrift er sammen med opstandelsesordene i rammefelterne fra 1904. Den er sikkert inspireret af en ældre bagsideindskrift. Det er muligvis på dette tidspunkt hængslerne er fjernet og sidefløjene fastgjort til midterfeltet.
På sokkelen finder vi året 1793 navnene Ingeborg og Schach Holchuus de Hoffman og et billede af deres våbenskjold. De var dengang kirketiende ejere og ejere af Sdr. Vosborg. De forestod sammen med præsten Janus Carl Schou den store restaurering i 1790-erne. Bag pladerne med disse navne og årstal finder man i stedet året 1741, og navnene Mathias Lason og (Birgith) Cathrine Rosen-Krantz. De ejede også Nr. Vosborg, og arbejdede på altertavlen.
Stafferingen er i vidt omfang foretaget i 1980, men den lægger sig meget nær den, som Knud Friis, maler og degn i Trans, foretog i 1793, og det er også ham, der i dette år har haft den største indflydelse på tavlens udseende, siden den blev til i 1586. Det er altså med god ret hans navn får lov at stå på kanten af den sydlige sidefløj, og at året 1793 er anført på sokkelen.
Maleriet på nordvæggen af kvinderne ved graven påskemorgen er malet i 1904 af Hans Agersnap. Det blev anbragt i altertavlens midterfelt i stedet for det medtagne felt fra 1599. I 1980 blev det gamle midterfelt fornemt restaureret og genanbragt på det sted, hvor det havde haft sin plads i godt 300 år.
Agersnaps billede var imidlertid blevet så afholdt, at det fik en fin plads på skibets nordmur lige midt blandt menigheden.
I de fleste kirker er det alteret, der først fanger vor opmærksomhed. I kirken her er det såkaldte ”lektorieprædikestol”, der er mest iøjnefaldende. Den består af et lektorie tværs over kirken, og så er prædikestolen udbygget herpå som en femkantet karnap ud for midtergangen. Arbejdet på dette magtfulde pragtstykke begyndte omkring 1580, og det fik sit endelig udseende i 1599. Det begyndte som et beskedent panel, opdelt i felter. Men efterhånden udbygges det med søjler, forkropning og udhæng. Karnapperne blev udsmykket med en række billeder, der fremstiller bibelhistorien fra skabelsen til verdensdommen med historien om Jesus som det centrale, malet på fem felter.
Lektoriet blev anbragt foran triumfvæggen, og man fik adgang til det ved at bryde hul i muren. Det hævnede sig, da triumfvæggen styrtede ned 29. marts 1640. ”7 mand bar ud og gjorde rent i 3 dage og 2 snedkere arbejdede i 70 dage” på at udbedre skaderne. Lektoriet blev ved den lejlighed rykket tilbage på triumfvæggens plads og forsynet med en nødvendig bagbeklædning. Hertil anvendtes et panel, der sad på orgelpulpituret, som så fik et nyt med billeder.
I 1790erne bliver der foretaget en omfattende restaurering af kirken. Lektoriets staffering og billeder får en fuldstændig opmaling. Det var nok heldigt, for da lektoriet i 1979 skulle restaureres og en del afskalninger udbedres, viste det sig, at næsten alle skader var begrænset til bemalingen fra 1790erne, mens den oprindelige bemaling sad næsten uskadt inden under. Den blev afdækket, og billederne står i dag, som de blev malet i 1599 og med en staffering, som formentlig svarer temmelig nøje til den oprindelige.
Engang var der mange lektorier af denne slags i vore kirker. Nu er der kun dette, og et i Tise i Nordjylland, så det er enestående klenodier.
I 1642 forarbejdede en snedker et nyt panel til forklædning på orgelpulpituret. Det skulle erstatte det gamle usmykkede panel, som to snedkere fra Ringkøbing et års tid tidligere havde brugt til at sætte op som bagbeklædning på lektoriet. Panelet er som lektoriet opdelt i felter, tolv i alt, som adskilles fra hinanden med kantede halvsøjler. Efter nogen forsinkelse på grund af ”svenskernes indfald i landet” forsynes panelet i 1651 med en række billeder af Jakobs sønner, de tolv patriaker. Det er udført af Vestjyllands nok dygtigste maler, hollænderen Jacob van Mohlengrath, der boede i Ribe og hans medhjælper Jacob Bartholomesen fra Flensborg. De foretog ved samme lejlighed et større malerarbejde i kirken.
Kirkeklokken har en latinsk indskrift, der oversat lyder: ”I Herrens år 1457 på salig Jomfru Marias dag støbt af P.” Man mener, at ”P” står for Petrus, en klokkestøber fra den tid. Klokken er købt på auktion i 1607. Det år solgte Chr. IV en del kirkeklokker, som han beslaglagde i 1605 for at omstøbe dem til kanoner. Klokken har før den tid sandsynligvis hængt i en sjællandsk landsbykirke.
Der har nok været stolestader i kirken, allerede da man begyndte de store udsmykningsarbejder i slutningen af 1500-tallet. Gavlene, lågerne og rygbrædtet er nok stadig de oprindelige. Man bemærker, at den øverste stol i begge sider har en dobbeltgavl. Det er gavlene fra adelens stole, der er blevet kortet af med 24 cm. Gavlene bliver lidt lavere, og udsmykningen af dem lidt enklere når man kommer længere ned i kirken og ind i korsarmen. De øverste låger er gamle og med fyldninger, de nederste er glatte og sikkert af nyere dato. I korsarmen er der ingen låger. Sæderne i skibet og panelerne langs væggene er fra 1939, og forsynet med hynder i 1980. Udfyldningerne af ryglænet er nok fra 1898. Det er et smukt stoleværk, som godt kan måle sig med det øvrige inventar.
Op til korets sydmur er bygget et gravkapel således, at vestmuren støder op til korsarmens østmur, og kapellets østmur flugter med korets gavl. Det er opført omkring 1550, til hvilested for slægten Gyldenstjerne, som på den tid ejede Nr. Vosborg. Kapellet har hvælvet loft, som består af to krydshvælv, der på gjordbuerne er prydet med ranker i kalkmaleri. Gulvet er lagt i et smukt mønster af gule og røde teglsten. Under gulvet findes en nu tilmuret gravkælder, hvor blandt andre de kister er hensat, som tidligere stod i kapellet.

Tekst: Aage Jensen, sognepræst Ulfborg, 1987, redigeret af menighedsrådet 2004. På Kirkens hjemmeside

Tilbage til Ribe Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne