Snejbjerg Kirke 

Snejbjerg-Studsgård-Haunstrup Pastorat – Herning Nordre Provsti – Viborg Stift – Hammerum Herred –Ringkøbing Amt

Som mange af egnens kirker er Snejbjerg Kirke en gammel bygning. Dens ældste dele finder man således i kor og kirkeskib. Begge er opført i romansk byggestil - sandsynligvis engang omkring år 1200 - i smukt tilhugne og mange steder store kvadersten. Oprindeligt har kirkeskibet været kortere, men et nøjere eftersyn afslører, at det (i den romanske periode?) er blevet forlænget mod vest, og dermed har fået sin nuværende karakter af storhed. Senere slægtled byggede videre på kirken, så den på et tidspunkt har imponeret med tårn i vest, våbenhuse i skibets nord- og sydside og sakristi (opbevaringsrum) på nordside af kor.
Til skiftende tider og under skiftende ejere har kirken siden gennemgået mange ændringer i form af nedrivninger og ombygninger. Således blev det sydlige våbenhus nedbrudt i 1700-tallet, og sakristiet forsvandt omkring år 1818 efter i en periode at have fungeret som gravkapel for tidligere ejere af kirken. I dag fremstår Snejbjerg kirke med stærkt ombygget sengotisk tårn og et enligt sengotisk våbenhus i nord. Men ude og inde fortæller detaljer en århundreder lang og delvis ukendt historie om tider og mennesker.
Altertavlen er et rigt renæssance-snitværk fra begyndelsen af 1600tallet.
I det tredelte hovedfelt er i 1933 indsat malerier af J. Th. Skovgaard forestillende Jesus på korset mellem røverne. Herover ses to gamle fremstillinger: Moses med løvens tavler og Kristi himmelfart. Alterstagerne i sen-gotisk udformning stammer antageligt fra 1500tallet.
Dørparti med fladbuedør i korets nordvæg. Oprindelig adgangsdør til sakristi og senere gravkapel (nedrevet omkring 1818). Dørpartiet blev genåbnet i 1970erne og fungerer som ekstra adgangsdør til det fri.
Døbefonten er antagelig lige så gammel som kirken (romanske periode). Udsmykningen er vandret tovstave og lodret kannelurer eller stave. Den særprægede sokkel med 4 mandshoveder er yngre. Messingdåbsfadet fra 1600tallet er af nederlandsk oprindelse og har som motiv Adam, Eva og slangen ved kundskabens træ.
Renæssanceprædikestolen er fra begyndelsen af 1600ta1let og stammer fra den samme mester, som har stået for altertavlen.
De fire hovedfelter viser (fra trappe mod vindue):
1 Den ophøjede slange i ørkenen. 2 Den lidende Kristus på korset. 3 Den opstandne Kristus. 4 Himmelfarten, her billedligt udtrykt ved Jesu fødder oppe i skyerne.
Under hovedfelterne ses de fire skrivende evangelister med symboler: 1 Matthæus med engel. 2 Markus med løve. 3 Lukas med okse. 4 Johannes med ørn.
Niche i nordmuren. Iflg. traditionen skulle her i katolsk tid have stået et helgenbillede. Nichens funktion er dog uvis. Mest nærliggende er, at den har været del af indgang/ adgang til nedrevet pulpitur (»Herskabs-balkon«).
Tilmurede syddør Dørens tympagnon (overligger) er udsmykket med græsk kors og afkantet med tovstave, en dekoration, der går igen andre steder i kirken.
Billedstenen med romansk mandshoved blev opsat, da døren blev tilmuret i 1916. Samtidigt blev indgangen til kirken henlagt til tårnet.
»PEST-STENEN« fra Skibets Sydmur (vest). Indhugget i stenen står: »ANNO 1602 DØDE AF SNEB.SOGEN 209 MENNESKER AF PEST :AP:S«
De afdøde skulle efter overleveringen være blevet begravet i en »pesthøj« på kirkegården. Omtalte høj blev slettet i slutningen af 1800tallet.
I KIRKEMURENS kvadre finder man dekorative varianter fra stenhuggerens hånd. »Bule-stenen« på skibets sydmur (vest) har lokalt været tydet som afbildning af brød eller pestbyld. En lignende, men mindre bulesten findes i skibets nordmur.
BILLEDSTEN med skægget mandshoved fra korets sydmur.
En anden lignende, men stærkt nedslidt billedsten findes midt i den tilmurede syddør.

Kilde: Kirkens hjemmeside

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Viborg Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne