Timring Kirke

Vildbjerg-Nøvling-Timring-Tiphede Pastorat – Herning Nordre Provsti – Viborg Stift – Ulfborg Herred

I tidlig middelalder var én af de betydelige afstikkere fra den mægtige "Adelsvej" Holstebro-Hamborg vejen forbi Timring på yderkanten af Skovbjerg Bakkeø. Lidt derfra sprang de mange kildevæld, og "vældebjerget" (Vildbjerg) blev et begreb på rejsen. I Vildbjerg rejstes hovedkirken i første halvdel af 1100-tallet, og rundt om de mindre annekskirker. I denne præ-katolske tid var der ikke helgener nok til alle, og derfor opfandt man selv sin helgen. I Timring blev det Sankt Trab, som også blev brugt seks andre steder i Danmark. Sognets hellige og helbredende kilde lå længere ude ad vejen ved Brikshus. Neden for den 60 m høje kirkebanke lå møllestedet (Møltrup), som efter pesten i 1346 blev sognets samlingspunkt. Kun hundrede år efter blev det til herregården Møltrup. Timring Kirke og Møltrup har altid hørt uløseligt sammen. Kirken hører vi første gang om i stiftsbogen "Ribe Oldemor" fra 1325, Møltrup i adelspapirer fra 1429. Næste gang er i midten af 1600-tallet, hvor først Susanne Krabbe og dernæst Anne Dyre er stærke borgfruer på Møltrup. Sidstnævnte havde "adopteret" én af tidens kendte og berygtede unge kvinder, Marie Grubbe fra Tjele. Hendes liv gav som bekendt stof til det mest kendte af dansk litteratur, og hendes sidste skandaleombruste ægteskab var med sin velynderindes nevø, Palle Dyre. Anne Dyres eget liv blev også dramatisk, og i sine sidste år blev den lille Timring Kirke væsentlig for hende. Hun fik malet det ubehjælpsomme, sort-hvide kalkmaleri over korbuen: "Gud skab i mig et rent hjerte" fra Salme 51 og med hendes eget og sin afdøde mand, Ove Blik´s, våbenskjolde. Svagt skimter man Blik-slægtens symbol: den sorte, stejlende enhjørring. Med enevælden i 1660 kom de pengestærke borgerlige væltende ind over adelens magt og privilegier, og fra 1685 til 1812 sad den ustyrteligt rige de-Linde slægt fra Holstebro på Møltrup. Det betød for Timring Kirke tiltrængte istandsættelser. Sidste gang, forholdet mellem kirken og Møltrup gjorde sig markant gældende, var i 1853. Indre Mission´s stifter, Vilhelm Beck, opholdt sig ofte på Møltrup, og holdt her den ene af sine tre berømte taler, der også kaldes grundlaget for den indremissionske dominans i Vestjylland. Kirken fik sin naturlige placering ved korsvejen på bakketoppen. Den såkaldte "tovværksmester" og hans folk byggede. Det ses på korets grundsten og den mægtige døbefont, der har tovfletninger. Kirken var oprindelig et simpelt hus af granitkvadre. Først den store restaurering i 1773 af Møltrups ny de Linde-ejere rettede op på forfaldet. Det lille tårn blev fjernet, og tårnrummet indrettet til "herregårdsstol". Den nuværende kirke er resultat af en total ombygning i 1920, og er et af de smukkeste eksempler på at gøre en 900 årig kvadrekirke tidssvarende. Ro og harmoni præger kirken, der både er stor og lille på én gang. Der er 250 siddepladser, og det er mellemkrigsårenes kirkefornyer nr. 1, arkitekt E. Lønborg Jensen, som står bag det smukke resultat. Alteret er fra begyndelsen af 1600-tallet og står med den oprindelige udsmykning. Det lille maleri i toppen er herlig almuekunst, hvor den opstandne Jesus glad svinger med Dannebrog! Indtil restaureringen var hovedfeltet Anker Lund´s "Den velsignende Frelser", som nu hænger i nordre korsarm. Alterkalk, disk og messingstager er skænket af Møltrup-parret Susanne Krabbe og Niels Friis i 1650. Prædikestolen er en respektløs blanding af barok, renæsance og såkaldt "jysk sen-klassicisme". Kunstneren Anders Munch har nænsomt givet de gamle malerier liv igen. Herregårdsstolen er også typisk "jysk sen-klassicisme" og falder i tråd med Møltrups nuværende hovedbygning fra 1777. Til venstre for hovedindgangen ses det meget store glug-hul (i modsætning til tårnets "glam-huller"). Ved pesten i 1346 måtte smittede og spedalske stå uden for og kigge (glugge) ind på de kirkelige handlinger. De fleste kirker har gennem tiden af blufærdighed muret glughullet til. Men ikke i Timring, hvor det er et flot vidnesbyrd om, at svære tider hører med til livet.

Kirkens hjemmeside 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Viborg Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne