Testrup Kirke

Simested-Testrup-Østerbølle Pastorat – Vesthimmerlands Provsti – Viborg Stift – Herred – Viborg Amt

Når man kommer til Testrup Kirke, kan man ikke undgå at se nogle ruiner, som ligger vest for kirkebygningen. Det er ruiner fra et hospital, der har været en del af et stort bygningskompleks, som har været her i 1400 - 1500 - tallet. Dengang var kirken en stor gotisk korskirke med tårn, og den har været på størrelse med Vestervig Kirke.
Den nuværende kirke er egentlig kun koret med apsis af denne korskirke. Man kan se rundingerne af korsarmene på begge sidevægge nederst i kirkerummet og spor efter middelalderdør i nordre korsarm. Forhallen eller våbenhuset, er den øverste del af kirkens skib. Ved gavlen er der RUINER af den nederste del af skibet og et kirketårn.
Alertavlen er fra begyndelsen af 1700 - tallet m. udsavede ornamenter og et malet nadvermotiv nederst, og i topfeltet øverst et billede af himmelfarten - Kristus med sejrsfanen (som blev fremdraget efter 1978. Før var der et motiv af en due.)
Et andet alterbillede, Gethsemane fra 1800 - tallet er ophængt i kirken på nordvæggen. På alterbordet : Kalken og disken er udført ca. 1850. De to store barokstager er fra 1720. Chr. Sørensen Testrup skænkede 4 Rdl. til hjælp.
Prædikestolen er et renæssancearbejde fra 1615.
(Lidt primitive billeder af evangelistsymboler. Mattæus - mennesket/engel, Markus - løven, Lukas - oksen, Johannes - ørnen).
I felterne står et citat fra Esajas kapitel 52 vers 7. På nutidig sprog:
"Hvor herligt lyder budbringerens fodtrin hen over bjergene!
Han forkynder fred."
Døbefonten er af svensk granit og er indviet i 1934 på kirkens 500-årsdag. Det erstattede et simpelt træbord. Dåbsfadet, der er af messing, er sydtysk og er forarbejdet i 1575. Det prydes med et motiv af Bebudelsen, og er skænket til kirken i 1717 af herredsskriver Peter Andersen og hustru.
De øverste to stolestader med udskårne barokfestoner er fra 1721. - Fra Chr. Sørensen Testrups tid. - Derfor kan initialerne CCS være hans navn.
Orglet er købt brugt fra Horne Kirke ved Hirtshals i 1988.
Liggesten med "våd plet" i grønbrun kalksten. Over en lille dreng Bertel Hansen Hørby født 1578 på Testrupgaard - død i 1579 kun 29 uger gammel. Nederst hans våbenskjold - gren med et agern (egetræets frugt ) og et bøgeblad. Han var af lavadelig slægt på mødrende side.
Vievandskors - hjulkors. Da kirken blev indviet gik biskoppen i stor procession rundt og stænkede vievand på 12 forudbestemte steder i kirken, hvorefter (evt. før) man malede et hjulkors der. ( I andre kirker huggede man stenkors ind i granitvæggen ). Man lavede 12 vievandsmærker svarende til de 12 apostle.
Kalkmaeriet i gangen over døren er ikke et vievandsmærke, da de kun/mest findes i nåhøjde. CB eller GB kan stå for ejer eller værge evt. E. Bjerregaard, som ejede gården omkring 1700års - skiftet.
Kirkeskibet er en model af skoleskibet "Danmark" fra 1958. Lavet af P. C. Christiansen, Thorup.
Orglet er oprindelig bygget til Horne kirke af Jydsk Orgelbyggeri (engang i 1970'erne).


Kilde: Kirkens hjemmeside

 

 

Tilbage til Viborg Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne