Fur Kirke

Skt. Morten

Nordsalling-Fur Pastorat – Salling Provsti – Viborg Stift – Harre Herred – Viborg Amt

Sct. Mortens Kirke ligger smukt på en høj bakke med udsigt over Limfjorden. Her har den ifølge kilderne ligget siden før 1126. I 1166 modtog paven i Rom nemlig en bekræftelse fra bispen i Viborg på, at forgængeren i embedet for mere end 40 år siden havde modtaget Sct. Mortens Kirke på Fur som gave fra kirkens tre grundlæggere. Derfor må kirken være opført i årene op mod 1126. Grundlæggerne var formentlig tre storbønder med navnene Gutchi, Agi og Atte. Kirken er viet til den katolske helgen Sct. Morten, der levede i Tours i Frankrig ca. år 315 – 397, som også har lagt navn til "Mortens Aften" den 10. November.
Kirkens ældste dele - apsis, kor og skib - er bygget i romansk stil. Tårnet og våbenhuset er derimod bygget i den sengotiske periode (14 og 1500-årene). Til de ældste dele af kirken er brugt granitkvadre og rødsten. Sidstnævnte findes på nordkysten af Fur.
Gennem kirkens knap 900-årige historie er den blevet ombygget og renoveret mange gange. Nyere undersøgelser af kirkens træværk har dateret den nuværende tagkonstruktion til 1400-tallet.
På trods af de mange ændringer, står kirken i dag med sine blytækkede tage som et harmonisk hele omkranset af et gammelt kirkegårdsdige med tre karakteristiske indgangsportaler.
I våbenhuset står også en gammel træblok, der stadig bruges som indsamlingsbøsse.
På tårnets sydvæg hænger et maleri, som forestiller Kristi nedtagelse af korset. Billedet er en kopi af et maleri af den nederlandske maler Peter Paul Rubens (1577-1640) og menes at være malet i 1800-tallet.
Orglet er af mærket Frobenius og har seks stemmer og pedal. Det er fra 1967, hvor også det nuværende pulpitur er fra.
Midt i kirkerummet hænger en tremastet skonnert ved navn "Salvator", der betyder frelseren. Den er bygget i 1877 af furboen Gravers Sørensen Møller og er en kopi af et skib, han selv sejlede med.
På nordvæggen i skibet hænger en præstetavle med navnene på de præster, der har været ved Sct. Mortens Kirke siden reformationen i 1536.
Døbefonten er lige så gammel som kirken og er hugget i romansk stil af en engelsk mester. Fonten er prydet med relieffigurer. En figur skildrer kampen mellem det gode og det onde, symboliseret ved en løve, der kæmper mod en drage om et menneske. En anden figur viser et vintræ, der symboliserer Jesu ord til disciplene: "Jeg er vintræet, I er grenene."
Dåbsfadet af messing er noget yngre og menes at være fra omkring 1575. Det har et relief i bunden forestillende Marias bebudelse.
I randen af fadet står englen Gabriels ord: "Hil være dig Maria, kyske jomfru." Helligånden er symboliseret ved en due. Dåbskanden er fra 2006 og afløste en kande af messing, der var tyndslidt.
Prædikestolen er fra tiden omkring 1615, fastslog Nationalmuseet, da den blev restaureret omkring år 1900. Den har oprindelig stået på tværs af korbuen. Selve stolen har fem felter. I midten en korsfæstelsesgruppe, hvor Marias blå dragt symboliserer, at hun er himlens dronning. Til højre for korset med Jesus ses apostlen Johannes. På de to felter på hver side af prædikestolen ses de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes, der symboliseres ved henholdsvis en engel, en løve, en okse og en ørn Umiddelbart til højre og venstre for prædikestolen er der i alt fire felter med billeder. Fra venstre ses "Velo remoto" (Sløret fjernes); "Nil sine me" (Intet er jeg uden dig); "Hic opus hic labor" (Her er opgaven, her er arbejdet) og "Florebit rigante Deo" (Den vil blomstre, som Gud vander).
Alterskranken er fra 1957 og lavet i smedejern. Motivet i midten, der forestiller offerlammet, er hentet fra kirkens sølvalterdisk – en sølvæske fra 1768, hvor oblaterne til altergangen opbevares. Smedejernsarbejdet er udført af de samme to smede, som har lavet beslag og søm til kirkedøren.
Tæppet i koret er fra 1992 og fremstillet af tekstilkunstner Ellen Daugaard, Egtved. Motivet er de tre kors fra Golgata.
De to messing alterstager, som understøttes af små løvefigurer, er af sengotisk type fra 1500-tallet. I mellem dem står en trappeformet, håndsmedet messinglysestage. Den er tegnet af provst Exner, Hald, og blev skænket til kirken i 1955 af et ægtepar på Fur.
Altertavlen er sengotisk. Midterpartiet blev i 1800 tallet erstattet af et maleri af den korsfæstede Jesus. Maleriet hænger i dag i skibet over døren til våbenhuset.
Nationalmuseet udførte i 1949 en restaurering af tavlen, hvor billedet blev erstattet af det nuværende krucifiks. Sidefløjene, der er fra 1400-tallet, fik deres oprindelige plads. Det centrale i altertavlen er tolv figurer, der viser apostlene. Apostlen Judas Thaddæus er dog ikke med, men er erstattet af hedninge-apostelen Paulus.
Alterdugen er udført af Martha Olesen. Det er en bort som er kniplet på hørlærred sidst i 1990´erne. Den blev skænket Fur Kirke i 1997.
Tårnet er 22,1 meter højt, har fem stokværk eller etager, som det hedder i dag. På tårnets vestmur findes et relief af et mandshoved. Tilsvarende findes også ved andre kirker, men dets betydning er uvis.
Kirkeklokken i tårnet er omstøbt flere gange, senest i 1879.
På kirkegården lige uden for våbenhuset er der en romansk ligsten med dobbeltkors og en kragesten med enkelt kors. De to sten stammer fra en begravelse i 1200-tallet. Det var daværende professor P.V Glob, der i 1954 fandt dem indmuret i tårnets fjerde stokværk.
Syd for kirken findes en samling af bevaringsværdige gravsten. Her finder man blandt andet en sten over Thomas Vester Kristensen, der døde i Frankrig under 1 Verdenskrig, hvor han deltog som amerikansk soldat.
Vest for gangen mod våbenhuset findes en mindesten over søfolk fra Fur, der har mistet livet på havet og aldrig er blevet fundet. Monumentet blev rejst i 1973.

Kirkens hjemmeside

 

Tilbage til Viborg Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne