Bøvling Valgmenighedskirke 

Lemvig Provsti – Viborg Stift – Skodborg Herred – Ringkøbing Amt

Da man byggede kirken var der ikke ret mange penge at gøre godt med, men efterhånden som menigheden fik bedre råd blev der foretaget reparationer og ombygninger ude og inde. I 1890 var spiret ved at falde ned, så man måtte lægge nyt tag på. Man forlængede samtidig kirken et stykke mod vest, og på taget af vestgavlen opsattes et nyt tårn til kirkeklokken. Ved en gennemgribende ombygning under tydelig påvirkning af Jens-Klints "Bygmesterskole", der står bag Grundtvigskkirken i København, ændrede den røde murstenskirke helt karakter i 1917 hvor der blev tilbygget et karakteristisk kompakt, kamtakket kirketårn, i sin nuværende skikkelse fremtræder kirken som en hvidtet korskirke med et ret lavt vesttårn, en smuk bygning. Ved menighedens dannelse i 1875 indgik en kirkegård ikke i planerne. De fleste medlemmer havde jo deres slægtsgravsteder, som ingen drømte om at svigte. Men allerede i 1903 blev sagen bragt på bane og gentagne gange i de følgen årtier blev sagen drøftet. På generalforsamlingen den 11. maj 1952 blev der nedsat et kirkegårds udvalg der allerførst skulle prøve at indsamle midler til etablering af en kirkegård. Anlæggelse af en kirkegård må nemlig ikke berøre kirkens driftsregnskab. Man havde allerede købt en mark vest for kirken, men man manglede tilladelse til at bruge arealet som begravelsesplads. Kredslægen afviste projektet af sanitære grunde. På Bøvlingbjerg var der brønde, men disse blev imidlertid ikke brugt. Afgørelsen blev anket og kørt frem og tilbage i systemet til den lige så stille gik igennem - dog uden en egentlig godkendelse. Man ved heller ikke præcist, hvornår kirkegården blev indviet, måske omkring Alle Helgen i 1953. Dog er det sikkert, at første begravelse blev foretaget 7. januar 1954. På generalforsamlingen i 1955 afsluttede man officielt kirkegårdssagen. Menigheden og kirken er gennem årene blevet betænk med mange gaver. En mand syntes, at det var upraktisk, at kirkegæsterne skulle benytte friskolens toilet. Det kunne man ikke byde dem. (de første år havde mændene brugt det østre hjørne ved nordre korsarm, medens de satte deres lange piber ved vest hjørne inden de gik ind til gudstjenesten) Han foreslog, at der i kirkens våbenhus blev indrettet et lille dåbsværelse med tilhørende toilet og håndvask med varmt og koldt vand. Han bad præsten om lavet et overslag og så i øvrigt sætte arbejdet i gang. Det blev dog dyrere end beregnet, for fundamentet bestod kun af marksten. I bestyrelsen besluttede de at menigheden selv ville betale de uforudsete ekstraudgifter. Det fortalte præsten den anonyme giver, men han tog uden kommentarer sit checkhæfte frem og betalte det samlede beløb. En gave er en gave- og så takkede han endda håndværkerne for pænt udfør arbejde. næst sidste store renovering blev udført 1999, hvor tæppet i gangen blev skiftet med gule teglsten, hvilket også førte til en ønsket bedring af akustikken. De to øverste bænke i kirken blev taget væk.

Kilde: Kirkens hjemmeside

Tilbage til Viborg Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne