Nørre Nissum Kirke 

Nørre Nissum Pastorat – Lemvig Provsti – Viborg Stift – Skodborg Herred – Ringkøbing Amt

Nørre Nissum Kirke er en af egnens største, placeret midt i sognet på en bakke 76 m over havet. Fra kirkebakken er der udsigt over Limfjorden mod nord og over hedesletten og israndslandskabet mod syd. Også fra Vesterhavet kan kirken ses, og et tidligere spir på tårnet har kunnet bruges som sømærke "8 mile på havet". Kirken er en romansk kvadrerstenbygning fra slutningen af 1100-tallet. Sognenavnet nævnes første gang som Nesium i Kong Valdemars Jordebog 1231. Til det oprindelige kor og skib er i slutningen af 1400-tallet tilføjet et våbenhus mod nord og muligvis lidt senere et tårn i vest. Tårnspiret ødelagdes ved en brand i 1666, hvorefter tårnet fik sin nuværende udformning. Bedst bevaret er kirkens nordside, hvorimod sydsiden og korgavlen er sat om og reguleret i 1895, hvorved spor af tidligere vinduer og en syddør forsvandt. Tagbeklædningen har gennem århundreder været bly, senest tækket i 1957.
I tårnet findes to klokker. Den ældste (1874), støbt af B. Løw, København bruges ikke længere. Klokken fra 1971 er støbt i England af John Taylor, Loughborough..
Kirkens indre er bygningsmæssigt ændret omkring 1500 ved indbygning af det ottedelte hvælv i koret og ombygning af korbuen med munkesten. Ellers er det flade træloft bevaret, senest er bjælkerne udskiftet 1833 med "pommerske bjælker" af fyrretræ. Indskåret i en af de midterste bjælker er "Bygt 1833" og dette henviser altså til loftet. Kirken er gennemgribende restaureret 1957.
Under kirkens restaureringer er fundet kalkmalerier på hvælv og vægge fra flere perioder. Alt er dog kalket over igen, bortset fra panelmaleriet ved opgangen til prædikestolen (triumfvæggen). I våbenhuset er en malet indskrift med formaning imod højrøstet snakken og sladder under kirkegangen.
Alterpartiet er udført af kunstneren Peter Brandes i 2016. Støbt ind i bronzealterbordet er tre figurer: Kristus i midten og ved hans side to mindre figurer, jomfru Maria og apostlen Johannes. Alterbordets forside er præget med tolv felter. Alterbordet skjuler et middelalderligt stenalter – et muret kampestensbord, hvori man ved nedrivningen i 1878 fandt en romansk kalksten med relikviegemme og tilhørende dæksten, der nu opbevares på Nationalmuseet. Knæfaldet er i jern med indlagte gyldne symboler, der peger hen på kornet og druerne og dermed på nadverelementerne. Over alterbordet rejser sig et gyldent alter. Det er støbt i bronze og belagt med bladguld. Indholdsmæssigt er altertavlen delt i fire bånd. Det nederste har som sit element vand - fra døbefontens vand til venstre over fortællingen om Jesus, der stilner stormen på søen og Kristus, der går på vandet - og til højre tårer eller bloddråber over alterkalken. Det andet bånd skildrer tre undere: Fra venstre den spedalske, der helbredes, Lazarus' opvækkelse i evighedens symbol, det liggende ottetal. Endelig til høje den blindfødte, der bliver seende. Det tredje bånd har til venstre situationen "Noli me tangere" og dernæst de to disciple, der møder den opstandne Kristus på vej til Emmaus. Til højre Thomas, Tvivleren, der stikker sin finger i Kristi sår. Det øverste bånd, der har solen og himmelhvælvingen gemt i sig, viser forklarelsen på bjerget, hvor Kristus med tre disciple går til bjergets top og møder Elias og Moses. Endelig peger lyset frem mod pinsens budskab om Helligåndens uhåndgribelige tilstedeværelse. Ved restaureringen i 2016 er farvesætningen af orgelets træværk, bænke og loft udført af kunstneren Maja Lisa Engelhardt.
Altertavlen fra ca. 1610 er nu placeret i tårnrummet. Den er formentlig udført af snedker Kristen Spend i Lemvig. Storfeltets maleri Getsemane fra 1873 skyldes C.A. Schleisner (1810-1882). Topmalerierne er udført af Johs. Malling under tavlens restaurering i 1916. Prædikestolen fra omkring 1625 tilskrives også snedker Spend, Lemvig. Sit nuværende udseende fik stolen ved restaureringen 1916. Kirkekisten i koret er fra o. 1500. Den blev solgt på auktion i 1876 og har stået på Aunsbjerg ved Viborg 1918-2000, hvor kirken købte den tilbage og istandsatte den. Krucifikset på nordvæggen kan dateres til ca. 1300 og er skåret af en udhulet egestamme. Det har tidligere hængt i eller over korbuen på et kors. Sin nuværende placering fik det 1988 efter restaurering på Nationalmuseet. Bemalingen er fra 1800-tallet, hvor der også skete en fornyelse af fødderne. Den ene af disse eksisterer stadig, fæstnet i figurens bagsidehulning. En oprindelig kongekrone er tidligt groft nedskåret og ændret til en tornekrone.Figuren på nordvæggen ved indgangsdøren stammer fra et tidligere alter og er fra o. 1500. Det er traditionelt opfattet som en Mariafigur, men der er også stærke indicier for, at figuren forestiller Katharina af Alexandria, en helgen og martyr fra det 4. århundrede, der i den romersk-katolske kirke hædres som en af "de 14 hellige hjælpere". Orgelet fra 1983 har 16 stemmer og er bygget af P. Bruhn & Søn, Årslev. Fuldriggeren "Haabet" fra 1945 er udført af matros A. Wrisberg Juul Hansen og ophængt midt i kirkens skib.

Wikipedia

 

Tilbage til Viborg Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne