Arden Kirke

Storarden Pastorat – Hadsund Provsti – Aalborg Stift – Hindsted Herred – Aalborg Amt

Arden Kirke er opført i 1934 og tegnet af arkitekt E. Packness. Den er opført af røde mursten som et langhus med tårn mod vest. Tårnet har pyramidetag.
Kirken har tre klokker. Den ældste er støbt i 1920 af De Smithske, mens de to andre er støbt af Pierre Paccard i 1980.
Kirkens indre blev renoveret i 1977 under ledelse af arkitekt Poul Brøgger.
Inventar, orgel og tøndehvælvinger stammer fra denne renovering.
Alterbordet er lavet af træ. Altertavlen er malet af Palle Pio i 1950. Motiverne er Jesus i Getsemane Have, Korsfæstelsen og Opstandelsen.
Døbefonten er af træ som kirkens øvrige inventar og stammer fra den omfattende renovering i 1977.

 

Tilbage til Aalborg Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne