Bedsted Kirke 

Bedsted-Grurup Pastorat – Sydthy Provsti – Aalborg Stift – Hassing Herred – Thisted Amt

Kor og skib er fra romansk tid, mens apsis er genopbygget i 1924. Tårnet er opført o. år 1500, mens våbenhuset er nyere. Apsis har været helt nedbrudt. Korets østvæg var da udvendigt opbygget af krumme apsiskvadre, der blev genanvendt ved geopbygningen. Der manglede dog en del. Dem fandt man i brolægningen på herregården Tandrup, som kirken har hørt under. Det runde vindue i apsis er ikke originalt.
Tårnet er forneden opmuret af kvadersten i 8 skifter og ovenfor skalmuret med røde teglsten. Våbenhuset bærer årstallet 1687. I en optegnelse fra 1882 meddeles det dog, at våbenhuset blev helt ombygget for få år siden.
Kirken har to klokker. Den ældste bærer indskriften: »Verbum Domini manet in æternum. Mit Gottes Hulf gus mich Berent Bodeman zu Lubeck A. 1615« - (Herrens Ord bliver i evighed. Berent Bodeman i Lybæk støbte mig med Guds hjælp i året 1615.) Den anden klokke er støbt i 1833 af I.C. og H. Gamst, København.
Fra reformationen hørte kirken under kronen. 1721 blev den overdraget brigader og amtmand Hans Eifler på Tandrup. Den blev selvejende i 1911.
Korbuen er ombygget og udvidet i bredden. Ved kirkegårdsporten og på Tandrup er der fundet et par sten, der kan have været enten kragsten eller sokkelsten i den romanske korbue. Skibet har bjælkeloft, mens koret er hvælvet.
Under orgelpulpituret ses gitterlågen ind til Povl Klingenbergs gravkapel i tårnrummet. I gravkapellet står der kun den ene kiste. Liget ligger på humle. En blyplade meddeler, at Povel von Klingenbert var ejer af Wolstrup, Tandrup og Koustrup, major af Cavalleriet, født på Ørum 1714, død på Wolstrup 1771, i hans alders 57. år, de sidste 13 år i ægteskab med hans efterlevende enke Øllegaard Marie Iermiin til Wolstrup.
Omkring år 1500 byggedes en hvælving ind i koret. De fire kapper er alle delt med en ribbe, så hvælvet består af 8 halvhvælv i alt. Ved samme lejlighed opførtes en skillemur mellem kor og apsis.
Alterbordet er opført af gule munkesten med bordplade af granitkvadre. Der er en helgengrav, hvori man har fundet en relikviekapsel af bly med en bensplint foldet ind i silke.
Alterstagerne er fra 1673: »Gud til Ere oc Bedsted Kirke til Prydelse hafver Mr. Samuel Christensøn af Kiøbenhafn for sin sal. Kieristis Maren Madsdatters Begrafvelse disse Liysestager forærit anno 1679.«
Altertavlen bærer årstallet 1638. Ved en istandsættelse i 1925 fremdrog man en staffering fra 1710 signeret af Anders Eskesen Gundal. I regnskabet fra samme år findes en kvitteret regning fra Jens Jensen Thrane for staffering af altertavlen. Anders Eskesen Gundal har efter al sandsynlighed været Jens Jensen Thranes førstemand.
På hovedgesimsen er 1. Kor. 10,16 citeret. I midten tre adelsvåben med bogstaverne ECvB ESR HE. De henviser til Elisabeth Sophie Rantzau, der var ejer af Tandrup, død 1726 og hendes to ægtefæller, erasmus Casimir v. Bassen, død 1698, og Hans Eifler, død 1724. Altertavlen minder meget om altertavlen i Skyum kirke. Havfruerne genfindes i Hassing Kirke.
Fonten er en variant af tybotypen. Kummens profilering minder om den firkløverformede kumme i Snedsted, hvor profileringen er flyttet ned midt på kummen. En afvigelse fra den sædvanlige form ses også på foden, hvor den nederste rundstav er kraftigere udformet end sædvanligt.
Fontehimlen er fra o. 1700. Indenfor volutbøjlerne ses Johannes, der døber Jesus. På hjørnerne på gesimsen er anbragt englehoveder. På gesimsen står der: »Daaben er en goed Samvittigheds Pacht med Gud formedelst Iesu Christi Opstandelse. 1. Pet. 3,21«. Fontehimlen er istandsat i 1925 samtidig med altertavlen.
Dåbsfadet er produceret i Nürnberg o. 1575. I bunden ses Mariæ Bebudelse.
Prædikestolen er af Aalborgtype fra 1609. Den minder om flere prædikestole, blandt andet Nykøbing Kirke.
I de nederste smalfelter står der: »Den 12. dag julii lod erlig oc velbørdig mand Iacob Løcke til Tanderup indsete denne predickstol i Bedsted kiercke. Gud lade den stande til Guds ære oc mennisken til evig salighed.« På hængestykkerne står der: »Completum est hoc opusclum anno Domni 1609.&laqu; (I Herrens år 1609 er dette lille arbejde fuldendt).
Underbaldakinen er af nyere dato.
Korets hvælv er opdelt i 8 halvkapper med fire adelsvåben i hver fra o. 1575. I halvkappe nr. 8 ses en tekst, der kun vanskeligt kan tydes: »Her stander erlige oc velbyrdig ... Mand ... Niels Løcke till ... han ... XII ... Karine Krabs ... fedrene oc møderne ...« Begges to gange 16 aner er således repræsenteret, så det er dokumenteret, at de er adelige.
I den sydligste af de to kapper mod vest (og ikke den østre af de to kapper mod syd, som Danmarks Kirker anfører, s. 562) ses malerens monogram formet som en sammenskrivning af bogstaverne N P. Det kan lige skimtes på kappe nr. 4 under vasen midt i ornamentbåndet.
I hver kappe findes både fædrene og mødrene våben. Våbenskjoldene fordelser sig således (Danmarks Kirker, s. 561):
Kappe 1-2: Ejler Lykkes oldeforældre på fædrene side
Kappe 3-4: Ejler Lykkes oldeforældre på mødrene side
Kappe 5-6: Karen Krabbes oldeforældre på mødrene side
Kappe 7-8: Karen Krabbes oldeforældre på fædrene side
Ved restaureringen af kalkmalerierne i 1927 fandt man et ældre lag fra o. 1500 bagved. På væggen, der adskilte apsis fra koret, fandtes to tæppedekorationer fra 1700-tallet.
Korbuens vanger er udsmykket med kalkmalet planteornamentik.
Gravsten over Niels Lycke til Tanderup, død 14. februar 1575, og fru Karine Gyldenstiern, salige Hr. Mogens Gyldenstierns Datter, med deres liden Søn Mogens Lyche, som var 4 Aar og 14 Dage. Gravsten har i en kortere periode ligget i gulvet i koret, men er nu opsat på korets nordvæg.

Kirkens hjemmeside

 

Tilbage til Aalborg Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne