Bindslev Kirke

Bindslev-Sørig Pastorat – Hjørring Nordre Provsti – Aalborg Stift – Horns Herred – Hjørring Amt

Kirken er opført af munkesten. En dendrokonologisk analyse af en planke i koret er dateret til 1190. (Thomas Bertelsen: "Fra fattig landsbykirke til prestigebyggeri – nedtagningen af Mårup kirke", i: Nationalmuseets Arbejdsmark 2009, s. 84) Der er altså tale om et meget tidligt eksempel på et teglstensbyggeri. Visse steder forekommer der granitkvadre mellem munkestenene. Noget lignende forekommer i Mårup Kirke. Bindslev kirke er en af de vendsysselske kirker, der er påvirket af Ribeegnens tufstensarkitektur. Teglstenskirkerne i Vendsyssel er: Elling, Flade, Mygdal, Mårup, Sankt Hans, Hjørring, Tolne, Understed, Ørum og Åsted.
Stræbepillerne ved korets hjørner er senere tilføjelser.
Den bedst bevarede del af det oprindelige teglstensbyggeri er nordmuren med lisener og buefrise.
Kirken er forlænget mod vest - vist nok i 1500-tallet. Der har muligvis været planer om et tårn i den forbindelse, men det er ikke blevet gennemført. Det nuværende tårn blev opført i 1941. Våbenhuset er opført samtidig med tårnet.
Klokken, der er uden inskription, er fra 1300-tallet.
Korbuen er romansk og indrammes af et savsnitbånd. Orglet står i tårnrummet. Bænkene er udsmykket af Arne L. Hansen.
Alterbordet, der er opført af munkesten, er dækket af et panel, der ligesom altertavlen er udsmykket af Arne L. Hansen.
Alterstagerne er balusterformede fra o. 1650.
I muren til højre for stolen ses en åbning, som måske har været et relikviegemme.
Altertavlen, der er fra 1600-tallet, havde tidligere skriftsteder i felterne: Fadervor til venstre og Indstiftelsesorden til højre for storfeltet, hvor der var en kopi af Carl Bloch Opstandelsen i lighed med Astrup og et par kirker mere.
Arne L. Hansen fortæller om udsmykningen:
»Alterudsmykningen er bygget over Grundtvigs salme: Den signede dag. Billedet i midterfeltet er den signede dag. Solen står op over havet og vokser i et stort favnende tegn op mod lyset med korset i evighedstegnet. Der er omkring korset ni punkter for Jesu røst i dødstimen, og syv punkter for bønnerne i Fadervor.
De otte omkransende billeder kan aflæses som solens gang over himlen. De tre øverste felter er Tro, Håb og Kærlighed. Håbet som skibet - arken, der favner lammet, og duen.
De nederste tre billeder er nat, vintersolhverv og morgen.
Fløjbillederne handler om årstiderne. Fra vinter til forår og fra efterår til vinter i Vendsyssels landskaber. På bænkegavlene er der tre billedområder. Den indtrædende som kommer fra våbenhuset mødes af fire gavludsmykninger, som udtrykker døgnets forløb. Det videre gangforløb mod øst fremhæves af et område med de liturgiske farver, for til sidst at afsluttes med tre forskellige korsudformninger som et samlet udtryk for Golgatha."
Døbefonten har på kummen en frise, der består af trekanter. Lignende ses på døbefontene i Skæve og Hune, hvor der dog snarere er tale om tunger.
Foden er en terningkapitæl, som er karakteristisk for Vendsyssel.
Dåbsfadet, der ellers ikke er udsmykket, har årstallet 1672 og initialerne E E S H og K L D B.
Prædikestolen er fra begyndelsen af 1600-tallet og er udsmykket med billeder af de fire evangelister. På hjørnerne står der hermer med frugtklaser. De øverste smalfelter bærer evangelisternes navne. I de nederste er der skriftsteder.
Bænkegavle og orgelfacade er i lighed med altertavlen udsmykket af Arne L. Hansen.
Fattigblokken er fra 1787.

Kirkens hjemmeside

Tilbage til Aalborg Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne