Børglum Klosterkirke

Løkken storpastorat – Hjørring Søndre Provsti – Aalborg Stift – Børglum Herred – Hjørring Amt

Børglum Klosterkirke er indviet til Jomfru Maria. Den er en del af Børglum Klosters nordfløj og kan ses viden om. Den udgøres i øst af resterne af et romansk kor og korsskæringsfag og i vest af et gotisk basilikalt skib; begge dele er kun torsoer af det storslåede oprindelige eller påtænkte anlæg. Den romanske kirke, hvoraf kun korpartiet og korsarmene færdiggjordes, er væsentligt opført af granitkvadre på profileret sokkel. Det kvadratiske kor har haft en stor apsis, der udvendig havde blændarkader på halvsøjler. I de ligeledes kvadratiske korsarme har østvæggene i hver side været gennembrudt af to bueåbninger, der har ført ind til små kapeller med alternicher, hvoraf de to kapeller nærmest koret har været to fag dybe. I nedre korsarms nordvestlige hjørne har der været en vindeltrappe. Denne meget fornemme plan synes at have været en videreudvikling af Viborg Domkirkes, og især Vestervigs. I hovedmålene stemmer den overens med Viborg Domkirke.
Trods de rent romanske stilformer kan denne storslåede kirke næppe være påbegyndt før omkring 1220, idet man næppe kan tænke sig at kirken har stået, da en børglummunk 1215 blev sendt til paven for at udvirke tilladelse til at flytte klosteret. Det kan dog ikke afvises, at en del af de i omegnen løst fundne kvadre og ornamentsten kan stamme fra en ældre kirke. En lille søjlebase (nu i Nationalmuseet) har stenmesteren signeret med sit navn "Tove", svarende til moderne "Tue". Under de urolige forhold i midten af 1200-tallet var arbejdet på kirken gået i stå, og først i århundredets slutning fik man færdiggjort skibets to fag og de fire fag i hvert af sideskibene. Fra denne byggeperiode stammer sideskibenes ydermure og de spidsbuede arkader mellem hovedskib og sideskibe samt søndre sideskibs østre og vestre hvælv. Endvidere synes man at have opført høje spidsbuede arkader mellem korsarmene og korsskæringen for at kunne dække denne med et hvælv, som omkring 1500 er ombygget da en brand eller en anden katastrofe har nødvendiggjort en fuldstændig ombygning af højkirkemurene. Samtidig blev hele kirken overhvælvet, i hovedskibet med store stjernehvælv, og måske først nu har man opført vestgavlen og affundet sig med tanken om, at skibet aldrig skulle få den projekterede længde svarende til klostergårdens udstrækning.
I reformationstiden fik kirken lov til at forfalde mere og mere, indtil Godslev Budde opnåede Frederik 2.s tilladelse til at nedrive korsarmene for at skaffe reparationsmateriale til den øvrige kirke. En sten over norddøren med Frederik 4.s spejlmonogram og årstal 1722 markerer måske bygningens sidste større rest.
Frederik Kiærskiold ombyggede kirken i 1722 og forsynede den med det eksisterende rokokoinventar i 1734. Lauritz de Thurah foretog i årene 1750 til 1754 adskillige ændringer på bygningerne og kirken, der blev gjort mere regulære i tråd med barokstilens krav om symmetri. Samtidig lod han opføre et kostbart epitafium over sig selv i klosterkirken. Han kom dog aldrig til at hvile her, men er begravet i København.
Siden da er den af skiftende ejere blevet pietetsfuldt vedligeholdt, og de af Nationalmuseet i 1862 fremgravede fundamenter af korsarme og korkapeller er nu anskueliggjort ved udlægning af gamle kvadre, hvoraf en del, der utvivlsomt stammer fra Børglum, er ført tilbage fra Godslev Buddes gård Rødslet ved Limfjorden, som blev nedrevet af tyskerne under 2. verdenskrig. Børglum Kloster har været fredet siden 1918.

Wikipedia

 

 

Tilbage til Aalborg Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne