Dronninglund Kirke

Dronninglund Pastorat – Brønderslev – Aalborg Stift – Dronninglund Herred – Hjørring Amt

Sognets første kirke lå i Gammelkirke ved landsbyen Thorup vest i sognet. Udgravninger af den gamle kirke i 1928 viser, at den var i brug til omkring 1350. I middelalderen havde sognet en betydelig udstrækning, men var kun tyndt befolket. Indtil slutningen af 1800-tallet var det Danmarks største sogn, idet det omfattede både Aså, Melholt, Hjallerup og Dorf. Indtil omkring år 1700 var sognets navn Hundslund. I løbet af 1100-tallet blev der oprettet et benekdiktinernonnekloster i Hundslund. I skriftlige kilder omtales det første gang i 1264. Kirken er opført som en forlængelse mod øst af klosterets sydfløj. Nord herfor ligger klosterets østfløj. Rester af en mindre bygning blev i 1958 fundet nord for kirken under anlæg af parkeringspladsen. Klosteret var indviet til Sct. Clement. Hans attribut er et anker, der også findes i klosterets segl. Dronninglund Kirke er udvidet to gange. De to sideskibe er tilføjet i sidste halvdel af 1400-tallet, og den østlige fløj med alteret er bygget under Hans Johansen Lindenov med gravkammer under alteret. Det meste af kirkens nuværende inventar skyldes Prinsesse Sophie Hedevig, der ejede Dronninglund slot fra 1716-1729. Kirken er egentlig en korskirke, men den nordre korsarm anvendes som kirkens ene indgang. Orglet er anbragt foran den tilmurede åbning til nordre korsarm. Indgangsdøren ses under orgelpulpituret. Altertavlen stammer formentlig fra Lindenovs tid. Flere ældre inventardele fra o. 1640 er kommet til kirken på Hirsholmene. Alterbilledet er fra o. 1870. Korset på alterbordet er udført i sterlingsølv af guldsmed Bent Exner i 1989. De ni billeder er alle motiver fra Det nye Testamente. Prædikestolen menes at være bekostet af Lindenov omkring 1585. Den er muligvis lavet på Aalborgværkstedet under påvirkning af prædikestolen i Vor Frue Kirke. Middelalderdøbefont med terningkapitælfod. Klosterkirken havde ikke dåbsret. Derfor antages det, at døbefonten stammer fra den nu nedrevne Gammelkirke. Kummen har bueslag. På grund af ligheder med de fint formede bueslag antages det at fonten er hugget af den samme mester Niels, der har hugget fonten i Ørum Kirke. Pulpituret er opført af Lindenov og har direkte indgang fra slottet. Stolperne er genbrugt fra et tidligere nonnepulpitur. Billederne forestiller hedenske guder og gudinder, der skal symbolisere de syv ugedage. Sophia Hedevig lod de syv guder overmale, så de i stedet fremstillede de syv hoveddyder. De oprindelige billeder blev dog fremdraget igen ved kirkens store restaurering i 1942.

Kilde: aalborgstift.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Aalborg Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne