Flade Kirke, Frederikshavn

Flade-Gærum Pastorat – Frederikshavn Provsti – Aalborg Stift – Horns Herred – Hjørring Amt

Flade Kirke er en kullet kirke. Den er opført i munkesten i første halvdel af 1200-tallet. Udsmykningen på murene med lisener, der forbundet med bueslag, fortæller, at den hører til den vendsysselske gruppe af teglstenskirker, der består af følgende kirker: Bindslev, Elling, Mygdal, Mårup, Skt. Hans, Hjørring, Tolne, Underste, Ørum og Åsted.
1675 opførtes korsarmen mod syd. Under Anden Verdenskrig blev korsarmen/sydfløjen midlertidigt blændet af og brugt til opbevaring af tørv til brændsel. Efter krigen blev det forlangt (af stiftet?), at fløjen enten skulle genåbnes eller mures til. Muren blev etableret, og fra 1957 blev korsarmen anvendt til kapel.
I 1996 blev korsarmen genindviet som en del af kirkerummet, dog med en dør og en foldevæg, således at der opstod en selvstændig rum, der i dag bliver brugt som dåbsværelse, til kirkekaffe og børnekirke m.m. Taget er fornyet i forbindelse med renoveringen i 1996.
Regnskaber fra 1600-tallet dokumenterer, at kirken har haft blytag. Kirken ligger højt i landskabet og har lige siden den blev bygget, været sømærke.
Flade sogn omfattede i gammel tid hele den nuværende Frederikshavns-område. Da byen voksede, blev Fladstrand kirke opført i 1688 som filialkirke for Flade kirke. I 1812 blev Fladstrand udskilt som selvstændigt sogn med de grænser, der i 1818 blev fastsat for den nye købstad Frederikshavn. Bangsbostrand sogn blev udskilt i 1943.
Allerede i 1555 blev Gærum sogn tillagt som anneks.
I forbindelse med kirkens renovering i 1996, blev korsarmen mod syd/sydfløjen geninddraget som en del af kirkerummet, dog med en dør og en foldevæg, således at der opstod et selvstændigt rum, der i dag bliver brugt som dåbsværelse, til kirkekaffe og børnekirke og som en del af kirkerummet, når der er brug for flere siddepladser.
Ved samme lejlighed blev døbefonten flyttet mod syd og prædikestolen mod nord for bedre at kunne ses fra sydfløjen. Korbuemuren mod syd blev muret til og nu hænger korbuekorset på den nyetableret mureflade som kan ses på billedet.
I forbindelse med kirkens renovering i 1996, blev korsarmen mod syd/sydfløjen geninddraget som en del af kirkerummet, dog med en dør og en foldevæg, således at der opstod et selvstændigt rum, der i dag bliver brugt som dåbsværelse, til kirkekaffe og børnekirke og som en del af kirkerummet, når der er brug for flere siddepladser.Ved samme lejlighed blev døbefonten flyttet mod syd og prædikestolen mod nord for bedre at kunne ses fra sydfløjen. Korbuemuren mod syd blev muret til og nu hænger korbuekorset på den nyetableret mureflade som kan ses på billedet.
Altertavlen er fra slutningen af 1700-tallet, mens billedet af Kristus på korset er af senere dato.
I 1624 blev kirkens gotiske skabsaltertavle solgt til kirken på Hirsholmene, som dog ikke var opført endnu. Altertavlen står stadig i kirken på Hirsholmene.
Middelalderlig døbefont med to tovsnoede rundstave: én foroven og én lidt under kummens midte. Den står på en rund fod.
Prædikestolen er fra 1588 og er skænket af Mogens Juel, Knivholt. Dette fremgår af indskriften på prædikestolen, der også bærer Mogens Juels fædrene og mødrene våben. Ved restaureringen af prædikestolen i 1957 fjernedes bemalingen. Lydhimlen er fra anden halvdel af 1800-tallet.
Sengotisk krucifix ophængt på triumfvæggen.
Arma Christi er Kristi våben - de ting, der blev anvendt under hans lidelser. Midt i ses et våbenskjold inddelt i fire felster af en korsform. I felterne ses hænder og fødder med naglegab. Midt i våbenskjoldet et rødt hjerte. På nordvæggen i koret er opsat et epitafium over Christen Jensen Møenboe i 1762.
Legat indstiftet af Christen Jensen Møenboe, Knivholt. Legatet er tiltænkt de fattige i sognet samt skoleholderen, så han kunne undervise de fattiges børn. Mindepladen er ophængt på triumfvæggen nord for triumbuen.
Herskabsstolene er fra slutningen af 1500-tallet og er for ejerne af Knivholt og Bangsbo.
Tre-mastet orlogsfregat armeret med 26 kanoner. En kvinde er galionsfigur. Ophængt 1838.
Mogens Juel var ejer af Knivholt. Han er formentlig begravet i gulvet i koret sammen med sine to hustruer, Ingeborg Galskyt og Inger Tidemandsdatter og datteren Dorothea. Begravelserne er fra sidst i 1500-tallet.
Gravstenen er opsat i koret i nordvæggen.
Klokkestablen står på en høj i kirkegårdens sydvestlige hjørne. Klokken bærer følgende indskrift:
»Velbørdig Mand Mogens Juel til Knifholt. Verbum Domini Manet In Æternum Michel Westfal Anno 161« (Gud Ord bliver i evighed.)
Årstallet 161 skal sikkert forstås som 1601, Da Mogens Juel til Knivholt, som har bekostet klokken, døde 1605.
Klokken er støbt af M. Michel Westphal.

Kirkens hjemmeside

 

Tilbage til Aalborg Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne