Gjøl Kirke

Gjøl Pastorat – Jammerbugt Provsti – Aalborg Stift – Hvetbo Herred – Hjørring Amt

Gjøl Kirke er bygget omkring 1130. På dette tidspunkt var alle danske småøer - og dermed også øen Gjøl - kongens ejendom. Kirken er derfor efter al sandsynlighed bygget på den daværende konge, kong Niels' befaling.
Næste vidnesbyrd om kirkens historie findes i Valdemar Sejrs jordebog, (konge fra 1202 -1241). I den kan man læse, at han kort før sin død skænkede øen Gjøl med tilhørende kirke til Børglum kloster.
Fra den nærliggende herregård Birkumgård forvaltede Børglum Klosters skiftende forvaltere øen, kirken, kirketiende og præsteembede indtil 1536, da al klosterejendom ved reformationen blev inddraget under kronen.
Herefter solgte kongen øen med tilhørende herregård og kirke, og op gennem tiden hørte kirken ind under en lang række skiftende herremænd. Den sidste var Carl Johannes Bruun. Han og hans hustru Cecilie Kjellerups initialer kan ses på kirkens tårn sammen med året 1873 - året, hvor de fik tårnet restaureret. I 1880 overgik kirken til menighedsrådets forvaltning.
Kirken blev oprindeligt bygget som en kullet kirke - det vil sige uden tårn. Kirken havde bjælkeloft, og stenene til byggeriet blev sikkert samlet på de omkringliggende marker.
Koret er bygget skævt på kirken - det kan tydeligt ses fra tårnet og kirkens p-plads. De romanske kirker var korsformede og på Gjøl Kirke valgte bygherren måske at bygge koret skævt, fordi Kristi hoved hang skævt på korset.
I sengotisk tid - omkring 1450 - blev der bygget et ekstra fag til skibets vestre ende og kirken fik hvælvede gotiske lofter, tårn, sakristi og et lille våbenhus. Det nuværende våbenhus blev formodentligt bygget i 1873, samtidig med at tårnet blev restaureret. Kort før reformationen, formentlig i 1520 - 30, fik Gjøl kirke sin kostbare guldbelagte altertavle. Den menes at være skåret af den navnkundige Hans Brüggemann fra Husum, der også har skåret den store altertavle i Slesvig domkirke.
I 1722 blev altertavlen bemalet og forgyldt, og der blev tilføjet sidevinger og topstykker. Det var Niels Bierregaard, herremand på Birkumgaard, der bekostede ændringerne.
Det vides ikke, hvordan en så kostbar altertavle er endt på Gjøl. Måske er den oprindelig købt eller skænket til Børglum kloster, og så "gemt" på øen Gjøl. For på den tid hærgede Skipper Clement og hans bønder både herregårde og klostre. Helt enestående i romansk stenkunst er Mester Götis døbefont - korsformet med fire buer, der symboliserer de fire paradisfloder, Pishorn, Gihorn, Tigris og Eufrat, der med udspring i Edens have løber ud i de fire verdenshjørner (1. Mos. 2.10 -14). Buerne symbolisere også dåben til den korsfæstede og de fire evangelier.
I kanten af døbefonten er et hul - nu fyldt op med bly - der nok har været brugt som lysestage for dåbslyset. I Gjøl kirke har man genoptaget den gamle skik med dåbslys. I dag sættes det i en stage, dåbsbarnet får med hjem. Dåbskanden er fra 1935. Prædikestolen stammer formodentligt fra tiden omkring reformationen - nemlig 1500-tallet. De fire malerier på prædikestolen er evangelisterne Matthæus, Lukas, Markus og Johannes. De oprindelige billeder var indtil 1942 - hvor stolen blev restaureret - malet over, men det lykkedes at fremdrage billederne af Matthæus og Lukas, så de kunne males op. De to resterende billeder var i så dårlig stand, at de ikke kunne reddes. De blev derfor rekonstrueret af maler Jens Olsen.
Inden restaureringen var prædikestolen placeret et fag længere nede i kirken, men blev ved denne lejlighed flyttet til sin nuværende placering.
Lydhimlen er udsmykket med engle, der fra himlens kant kigger ned på menigheden. På himlens underside er en blomst inspireret af lutherrosen malet som centrum i de fine mønstre. Kalkmalerierne i Gjøl Kirke er fra sidste halvdel af 1400-tallet. De er alle evangeliske, dvs. de har evangeliske paralleller, skønt de er fra det Gamle Testamente. Der er ingen helgenbilleder, hvilket tyder på, at reformationens evangeliske tanker allerede på dette tidspunkt er slået igennem her. Billederne blev alligevel kalket over efter reformationen i 1536, men blev fundet og afdækket ved restaurering i 1907
Kirkeskibet fra 1767 er et krigsskib med kanoner. Skibets oprindelse er ukendt.
Gjøl kirke har to klokker. Den lille klokke er fra 1871 og i gamle skrifter kan man læse, at klokken tidligere har hængt først på et træstillads op mod tårnets vestgavl og senere på tårnets østgavl. I dag hænger den i vestre glughul og blev indtil 1988 betjent med et reb fra jorden nedenfor. I dag bliver den betjent med et reb fra tårnrummet.
Den store klokke er fra 1988. Den er støbt i Frankrig og har en inskription fra Salme-bogens nr. 747 v. 5: "Vær de gamles lys og glæde. Vær de unges fryd og lyst"
Klokken hænger inde i tårnet og blev indtil 2007 betjent med et reb fra tårnrummet.

Kilde: Kirkens hjemmeside

Tilbage til Aalborg Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne