Gudum Kirke

Gudumholm-Lillevorde Pastorat – Aalborg Østre Provsti – Aalborg Stift – Fleskum Herred – Aalborg Amt

Den romanske kirke, der sikkert er opført i slutningen af 1100-tallet, bestod af skib, kor og apsis opført af granitkvadre. Hele den romanske del af kirken har skråkantsokkel, mens apsis har en dobbeltsokkel, med samme skråkantsokkel forneden og en rigt profileret sokkel et skifte ovenover. Ingen af de oprindelige vinduer er bevaret uændret, idet de er muret til. Skibets sydvinduer blev gjort større i 1679. Vinduerne har fået deres nuværende udseende i 1884.
Tårnet, der er i næsten hele skibets bredde, er sengotisk. Gavlene vender »forkert« - det vil sige nord-syd. På tårnets nordgavl er der tre blændinger. Det har sydgavlen sandsynligvis også haft, men de er ikke blevet bevaret ved en omsætning af muren.
Tårnrummet anvendes som våbenhus. Men kirken har en gang haft et egentligt våbenhus. Det nævnes 1662, at dette våbenhus havde blytag. Det vides også, at det senere fik tegltag. Sidste gang våbenhuset nævnes er 1807, så det må være nedrevet efter den tid.
Sakristiet mod nord var oprindeligt opført som sakristi, men blev senere anvendt som gravkapel for ejerne af Gudumlund. Siden 1975 er det igen blevet anvendt som sakristi.
Klokken, der er uden indskrifter eller andet, der kan fortælle noget om den, menes at være fra det 16. århundrede.
Fra reformationen tilhørte kirken staten. Ejeren af Gudumlund, der er beliggende i sognet købte kirken i 1678. I 1798 fulgte kirken med, da Gudumlund blev opkøbt af Lindenborg gods. Den hørte under Lindenborg, til den overgik til selveje i 1925.
Hvælvingerne er sengotiske. I forbindelse med opførelsen af hvælvingerne blev den oprindeligt romanske korbue og apsisbuen gjort spidsbuet.
I kirkens vestende lod ejeren af Gudumlund Peter matthias von Buchwald og hustru Ida Ilsabe von Bassewitz to pulpiturer opsætte i 1759 overfor hinanden på nord- og sydvæggen. De blev bygget sammen til ét i 1916, da kirken fik sit første orgel. Det nuværende orgel blev anskaffet i 1996. Det har stået i Nibe kirke og er bygget i 1861 af Jens Gregersen.
Lysekronen er indkøbt i 1923 for midler indsamlet i sognet.
Af det oprindelige alterbord, der var opført af granitkvadre, er stenen med helgengrav bevaret. Den er i nyere tid anbragt på en muret sokkel op ad apsisvæggen bag alteret.
Panelet på alterbordets forside menes at være fra slutningen af 1500-tallet. Det har i lange perioder af kirkens historie været dækket af et klæde.
Krucifix-gruppen er sengotisk. Evangelistsymbolerne er dog en rekonstruktion fra en restaurering i 1943-48. Det er oprindeligt et korbuekrucifix, men har i lange tider været anbragt på kirkens nordvæg. I forbindelse med en hovedistandsættelse af kirken i 1975 fik krucifix-gruppen sin nuværende placering.
Kirken har haft en gotisk skabsaltertavle. En predella fra denne altertavle opbevares nu i magasin i Aalborg Historiske Museum. I en optegnelse fra 1679 næves de 12 apostle. Ifølge indskrifter på predallaen har tavlen været renoveret i 1701 og 1751.
Den gotiske altertavle blev - nok - i begyndelsen af 1800-tallet erstattet af en altertavle, der rummede dele af en renæssancealtertavle, der dog blev ændret en del i 1936. Hovedbilledet var en pietà. Det er en kopi af et maleri af den italienske maler Andrea del Sarto (1486-1531). Denne altertavle blev i 1975 flyttet ind i sakristiet. Alterstagerne er fra 1500-tallet. De er istandsat i 1837.Alterskranken er fra 1936, men balustrene er genanvendt fra en ældre skranke fra sidst i 1800-tallet.
Den middelalderlige døbefont har glat kumme. Foden er rund med skråtstillede streger. Den minder om fontene i Ellidshøj, Ferslev, Ovtrup (Mors) ogHellum (Vendsyssel)
Dåbsfadet, der er af messing, er anskaffet af Wulff von Buchwald, Gudumlund, og hustru Anna von der Wisch i 1694 og skænket til kirken i 1701. Deres initialer og de to årstal findes på fadet.
Kanden menes at stamme fra 1862, da provsten krævede, at der skulle anskaffes en kande.
Prædikestolen er fra o. 1600 og er en efterligning af prædikestolen i Vor Frue kirke, Aalborg. En anden efterligning findes i Ellidshøj kirke, men prædikestolen i Gudum har aldrig haft billeder i storfelterne. Teksterne i det nederste register er også kopieret fra Vor Frue Kirke:

Deus homo factus est - Gud blev menneske.
Hic est filius meus - Denne er min søn.
Traditus propter peccata - Overgivet for (vore) synder.
Resurrexit propter iustifica(tionem) - Genopstået (for vor) retfærdiggørelses skyld.
I det øverste register står der:
Estote factores verbi et non auditores tantum - Vær ordet gørere og ikke blot det hørere.
Der findes rester og spor af romanske kalkmalerier fra o. 1200 både i skibet og i koret.
På skibets nordvæg findes et fragment. Den sengotiske hvælving skærer kalkmaleriet over. Der er to motiver: til venstre nogle personer med jødehatte og til højre nogle med glorier. Men der er ikke bevaret nok til at identificere motiverne.
Susanne Stangier, der har analyseret samtlige ornamenter i dansk romansk kalkmaleri, fremhæver mæanderborten, der afslutter den figurlige fremstilling foroven. Hun gør opmærksom på slående ligheder med Spentrup og Mårslet kirker. Billedfeltet i frisen er udfyldt med en fugl, der æder en slange. I modsætning til de to andre kirker er der bevaret et stykke af den linje, der afslutter mæanderborten foroven. Hidtil er kalkmaleriet i Gudum ikke blevet tilskrevet noget værksted, men i lyset af mæanderbortens lighed med de to nævnte kirker, mener Susanne Stangier, at det må tilordnes en Spentrup-gruppe bestående af disse tre kirker, hvis udsmykninger alle er fra o. 1200.
Bænkene bærer våbenskjold for Jens Kås' og Margrethe Langes slægter med årstallet 1579. Kirkens øvrige bænke stammer fra 1936.
Skibet er ophængt i 1975. Det hedder »Fortuna« efter den jagt, Gudumlunds Fabrik ejede i begyndelsen af 1800-tallet. Modellen er dog bygget efter en anden jagt, da der ikke findes tegninger af den oprindelige »Fortuna«.
Opsatsen med de to våbenskjold for slægterne Peter Matthias von Buchwald og hustru Ida Ilsabe von Bassewitz, ejere af Gudumlund, var oprindelig anbragt ved pulpiturerne, som de lod opsætte i 1759, men opsatsen blev flyttet til sin nuværende plads i 1916, da kirken fik sit første orgel, og pulpituret blev ændret til orgelpulpitur.
Tårnrummet har ikke altid fungeret som våbenhus. Kirken havde et egentlig våbenhus til en gang efter 1807. Tårnrummet kan da have tjent som opgang til de to pulpiturer, der var i skibets vestende. Tavlen med citat fra Salme 121 er malet over en nu tilmuret indgang i tårnrummets nordside, mens den anden findes over indgangen til skibet.

Kirkens hjemmeside

Tilbage til Aalborg Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne