Haverslev Kirke, Himmerland 

Aarestrup-Haverslev Pastorat – Rebild Provsti – Aalborg Stift – Års Herred – Aalborg Amt

Med sit høje tårn peger kirken mod himlen og med sit tunge grundmurede hovedskib ligger den dybt i jorden. På denne måde fortæller kirkehuset, at den er stedet, hvor jord og himmel mødes, og Gud og mennesker forenes, forsones og forsamles i tro håb og kærlighed til hinanden.
Inde i kirken har Jesus sat os stævne omkring døbefont, alterbord og prædikestol for at række os sig selv, så vi herfra går sammen med ham ud på vejene igen og tilbage til hverdagen.
Inde i kirken mødes vi i et rum, hvor skønheden og enkelheden mødes i et spil af grå nuancer, som samler døbefont, prædikestol og alterbord og knytter dem sammen i en levende organisk helhed.
Det er konservator Kurt Nedergaard, der er farvemesteren, og hans farver fremhæver alterbord og altertavle, som er kirkens centrum. Alterbilledet er malet af Simon Aaen og med dybden i hans midterbillede af Golgatha billede fornemmer man så tydeligt, at det er en stor og rig verden, som der lukkes op for Langfredag.
Altertavlen er med sine søjler foran et tydeligt billede af Det gamle Tempel i Jerusalem, i hvis inderste og allerhelligste, var Lovens to tavler, de ti bud, hvis mening og indhold i den første tavle er kærligheden til Gud og i den anden kærlighed til vor næste.
Når vi går op til alteret og ser gennem søjlerne og ind i templet og ind dets allerhelligste i dag, så skal vi forestille os, at Lovens tavler stadig ligger derinde, men foran dem hænger den korsfæstede, som har opfyldt loven, så vi gennem ham kan gå lige ind i Guds himmel. Hans kærlighedsoffer til Gud, er Guds kærlighedsoffer for os, så Lovens tavler ikke længere spærrer os adgangen til himlen.
I middelalderen var viet til Skt. Laurentius. Den tegnhængte bygning består af romansk kor og skib med sengotisk vesttårn og våbenhus ved nordsiden. Den romanske bygning er opført af granitkvadre på en skråkantsokkel.
Syddøren er tilmuret, mens norddøren, hvis overligger bæres af profiledrede kagsten, er i brug dog med fornyet vestkarm. Et oprindeligt vindue i korgavlen er tilmuret, mens eet i korets og to i skibets nordside er genåbnet i ny tid.
Indvendigt har kirken fornyet bjælkeloft, mens koret i sengotisk tid fik et otteribbet hvælv samtidig med, at korbuen blev udvidet. Tårnet er rejst af genanvendte granitkvadre og munkesten, og en bred spidsbue forbinder dets fladloftede underrum med skibet. En fritrappe ved nordsiden fører til en fladbuet dør i mellemstokværket, og de glatte, kamløse gavle vender øst-vest.
Våbenhuset af kamp og munkesten er uden enkeltheder, men antagelig nogenlunde samtidigt med tårnet. Bygningen er i 1936 istandsat af arkitekt Z. K. Zachariassen. På det indvendige smig i et af skibets nordvinduer er der afdækket et kalkmalet indvielseskors og en karvsnitsroset.
Skønt altertavlen er af gængs renæssancetype, er den først snedekreret 1758 med initialer for Jørgen Mørch, Nørlund og Margrethe Grothum Bergh. Kirken blev sidst istandsat af Haverslev menighedsråd og genåbnet november 2011. Kurt Nedergaard gjorde her et meget stort arbejde og fandt de fine og afstemte farver til kirkerummet. Altertavlen er malet af Simon Aaen og forestiller i midten Jesu korsfæstelse. I venstre felt er malet Jesu indtog i Jerusalem Palmesøndag og i højre felt er en fremtilling af opstandelsen og pinsen i eet.
Kirkens orgel er Jysk orgelbyggeri fra 1973 med 6 stemmer.
Alterkalken er fra 1651 og malmstagerne fra nogenlunde samme tid. En granitsten i korets nordvæg med rundfordybning er muligvis en en romansk olielampe. Fonten fra slutningen af 1800 tallet er støbt i cement, og fadet er sydysk fra omkring 1575 med fremstilling af bebudelsen. Den ret enkle prædikestol er i højrenæssance med arkedefelter fra c. 1600. I skibet hænger der en ganske ejendommelig, blystøbt og forgyldt lysekrone i rokoko fra anden halvdel af 1700 tallet. Klokken er støbt af Las Klokkestøber 1526 "Gud til lov og Skt. Laurs kirke til ære"

Kilde: kirkens hjemmeside

 

Tilbage til Aalborg Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne