Hjortdal Kirke 

Hjortdal Pastorat – Jammerbugt Provsti – Aalborg Stift – Vester Han Herred – Thisted Amt

Kor og skib er romansk, tårnet er sengotisk og våbenhuset er fra 1586. Af de oprindelige vinduer er kun enkelte spor bevaret. Det samme gælder syddøren, mens norddøren stadig er i brug.
Korets østmur blev omsat i 1586. I muren er indsat en vinduesoverligger med dobbelt rundstav i buen. - Tårnet, der er sengotisk, blev nedrevet - formentlig - omkring 1807.
En sandflugt øelagde præstegården og den omliggende egn i 1571, og i 1625 betegnes sognet som »det ringeste og uagtest Kald under ganske Stift og Len«. Ifølge klemmebrevet af 9. maj 1555 skulle kirken og sognefolket søge til Kollerup Kirke, men 1558 bestemte kongen, at kirken »herfeter som tilforn maa og skal blive ved Magt:« - I 1914 oplyses det, at et hjørne af kirkegården kaldtes sømændenes kirkegård. Det henviste til de strandvaskere, der drev i land i Slettestrand og Grønnestrand.
Frem til 1908 hørte kirken under den nærliggende Slettegaard. Den overgik først til selveje i 1958. - Kirkeklokken er støbt af klokkestøber P. L. P. 1450-75.
Kirken er senest restaureret i 1992, hvorved den har fået sit nuværende udseende.
Alterbordet er romansk og udført af granitkvadre. Bordpladen består af flere kvadre.
Altertavlen er udført i 1942 af Anna E. Munck. På fløjene ses mennesker fra sognet og i midten Kristus med engle.
Billedet fra en altertavle fra 1700 hænger andetsteds i kirken. En endnu ældre altertavle blev i 1592 fornyet »med al omkostning« for 2 daler og 6 skilling. Den blev solgt i 1705 og er siden gået tabt.
Alterstagerne er af messingblik. På den ene stage står der: »Dette er menige Skomager Laugsbrødre dieris Lyse Stager her i Aalborg den 17. September 1671.« På den anden står initialerne B S og C T S. På begge stager er der en sko, der refererer til skomagergildet i Aalborg. Måske er der en forbindelse til en episode i 1534, hvor en skomager smed en tagsten i hovedet på Bagge Griis, ejer af Slettegaard. Bagge Griis forsøgte at dræbe Skpper Clement, men døde selv af tagstenen.
Den middelalderlige granitfont er cylinderformet med lodrette sider, mens bunden er halvkugleformet. På siderne er kors, dobbeltbuer, arkaderække og anden ornamentik.
Dåbsfadet er lavet i Nürnberg o. 1600. I bunden er Mariæ Bebudelse. Det er skænket til kirken af Albert Jensens enke sidsel Mickelsdatter, der boede i Ingstrup,men var født i Vester Svenstrup.
Prædikestolen er fra 1592 og skåret i Aalborg. Rammen er udført i eg, mens felterne er fremstillet af en blødere træsort. Det flade relief, »vendsysselsk fladsnit,« genfindes i prædikestolen i Gærum kirke. Dertil kommer bænke/herskabsstole i Asdal, Gærum og Voer.
I de øverste smalfelter står der: »Thene Predicke Stol lod welbørdig Mand Pali Gris til Slete gøre, for Menisken skal Guds Ord af then høre. Aar 1592.«
I de nederste smalfelter står der:

Sii Gudz Lam, som ber Verdenz Sønder. Iohans I
Til Verden fødes Gudz enbarne Søn at frelse af Sønder al Menneskens Køn
Iesus lod sig och paa Karset pine for vores Sønder och icke for sine. C I S M V S
Christus op til Hemels fuor, bortetog ale dieres Sønder, some paa hanom trover
Domen ere i Hende, Lader os af Sønden vende Ano 1592

Initialerne i tredje fag kan henvise til kirkeværger.
Prædikestolen har tidligere været egetræsmalet, mens reliefbundene står i sort.
Lydhimlen er fra 1598 og er også fremstillet i Aalborg
Kirkens gamle altertavle er udført i 1856 af Lucie Ingemann, salmedigteren B.S. Ingemanns hustru. Motivet er »Kristus som den sande vinstok«. Billedet er nu ophængt på kirkens nordvæg. Lucie Ingemann har udført alterbilleder til flere kirker – Hammer, Hjardemål, Jerslev, Ulsted og Ørum
Billledet sad i en altertavle fra 1700, der var malet og stafferet 1701-02. Den har haft topstykke, vinger og spir. Under billedet stod der på postamentfeltet: »Denne Altartavle har velædle Mand Niels Jensen Manstrup og hans Kiære Hustru Else Palles Datter Griis til Slettegaard bekostet og foræret til Hjortdal Kirke Anno 1702.«
Skibet hedder »Freden« og er udført af en kaptajn og ophængt i kirken i november 1867. Skibet - en tremastet fregat - er 88 cm langt, har 14 sejl og 22 kanoner.
Fattigblokken er udført af eg og bærer indskriften: C S 1777.

 

Tilbage til Aalborg Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne