Hulsig Kirke 

 Skagen Pastorat – Frederikshavn Provsti – Aalborg Stift – Horns Herred – Hjørring Amt

Hulsig Kirke ligger mellem jernbanen og landevejen. Den hører sammen med den nye tid, der kom til Skagens Odde i slutningen af forrige århundrede. Den store omverden rykkede nærmere og Skagen kunne ikke længere bare være sig selv. Byen tiltrak stadig flere, erhvervsliv og kulturliv blomstrede op og ikke mindst kom den religiøse vækkelse til at sætte sine stærke spor. Alt dette fik betydning også for det lille samfund i Hulsig. Der blev trafik forbi. Der kom sommergæster og turister. Verden fik fuld fart på. For 100 år siden boede der ca. 250 mennesker i området. Det gør der stadig næsten. Der er lidt diskussion om geografien og grænserne. Vi taler om et Skagen landsogn. Det er ikke identisk med det nuværende Hulsig kirkedistrikt. Dette består af det oprindelige landsogn samt den nordlige del af Råbjerg sogn. Landsognets grænse gik mod vest et par hundrede meter syd for Spirbakken redningsstation ind over heder og klitter i sydlig retning. Det medtog gårdene Lundholm og Klarup (vest for hovedvejen) og gik ind i den nuværende Hulsig stationsby nord for kirken, der således kom til at ligge i Råbjerg sogn. Selve bebyggelsen var fra gammel tid en del af landsognet - allerede 1688 nævnes lokaliteten Hulsig. Længere ude lå Karred og Tranestederne, som sammen med det meste af området, hvor der nu er storhotel og sommerhuse også hørte til Skagen landsogn. Den nordlige del af Råbjerg sogn, der kom til at høre til Hulsig kirkedistrikt omfattede således Kandestederne, Starholm og Rannerød. Men det skal bemærkes, at der som nævnt kan herske uenighed blandt de lærde, således synes Traps Danmark ikke ganske enig i det her fremlagte, hvilket kan hænge sammen med, at den kommunale og kirkelige inddeling ikke uden videre har været den samme. I 1891, fortæller J. K. Jensen i Folkebladet for Frederikshavn Opland 29. juli 1954, kom der en ny lærer til Rannerød skole. Han hed Jens Peter Wirring og var 26 år. Wirring faldt godt til og efter et årstid fik han mod til at kalde beboerne i Hulsig sammen til et møde i skolen for at drøfte muligheden af at bygge et forsamlingshus. Det var jo i den såkaldte provisorietid under Estrup, hvor skolestuerne ikke kunne anvendes til offentlige møder uden øvrighedens tilladelse og under gendarmernes kontrol. Derfor blev der bygget forsamlingshuse landet over, især af den grundtvigske bevægelse. Men ved mødet i Rannerød rejste gårdejer Peter Hjort fra Starholm sig og foreslog, at man i stedet byggede en kirke - det var der mere brug for. Landsognets beboere havde jo halvanden mil til Skagen, og folk i Rannerød, Starholm og Kandestederne havde endnu længere til deres sognekirke i Råbjerg, ad en vej, der om vinteren var ganske ufremkommelig. Nu var der kommet jernbane til Skagen - så ville præsten derfra fint kunne komme til Hulsig og prædike der. Folk tilsluttede sig idèen, så forsamlingshuset måtte vente, det blev bygget et halvt århundrede senere. Man nedsatte et udvalg til at arbejde med sagen, bestående af pastor Carl de Place, sognefoged Ole Houkjær, gårdejer Peter Hjort, gårdejer Janus Hesselholt og lærer Jens Peter Wirring til at arbejde med sagen.

Kirkens hjemmeside

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Aalborg Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne