Hune Kirke 

Hune Pastorat – Jammerbugt Provsti – Aalborg Stift – Hvetbo Herred – Hjørring Amt

Hune Kirke er et romansk bygningsværk. Skib, kor og apsis er kirkens ældste dele. Der er bevaret to romanske vinduer: et i apsis og et i korets nordvæg. Den nuværende indgangsdør er den oprindelige syddør, mens den oprindelige norddør, der stadig kan ses, er tilmuret. Omkring 1500 blev tårn og våbenhus tilføjet.
Det fremgår af et brev fra 1489, der findes i Vatikanets arkiv, at kirken er indviet til jomfru Maria og derfor har båret navnet Vor Frue Kirke.
I 1500-tallet satte sandflugten ind. Sandet blev en alvorlig trussel mod både sognet og kirken. Der findes underretning om, at sognet måtte leje 24 vogne til at køre sandet bort i 1648. Det havde lagt sig ind over kirkegårdsdiget og kirkegården.
Omkring 1800 var den gal igen. Store klitter var føget helt ind til kirken og lå så tæt på, at hyrdedrengene kunne springe fra klittoppene og op på taget. Selv efter en østenstorm havde blæst en del af sandet bort, lå det stadig op i vindueshøjde!
Ligesom al anden jord i sognet blev også præstegårdens jorder ødelagt af sand. Dermed forsvandt det økonomiske grundlag for præsten, og Hune sogn blev anneks til nabosognene: 1553-55 til Jetsmark, 1555-1909 til Saltum og 1909-1923 atter til Jetsmark. 1923 blev sognet igen et selvstændigt pastorat.
I 1600-tallet forfaldt tårnet som følge af sandflugt og almindelig forarmelse. Stormene rev det oprindelige blytag op, så vand trængte ned i murværket, og i 1646 faldt tårnets sydmur sammen. Det nye tårn, der er tækket med tegl, er lavere end det gamle. Det var så kostbart, at man måtte samle penge ind adskillige nabosogne. I 1980'erne måtte der i øvrigt endnu en redningsaktion til.
Da Hune kirke blev opført i 1100-tallet havde den fladt bjælkeloft,men da tårn og våbenhus blev bygget til omkring år 1500, byggede man også hvælvinger ind i kirken.
Bænkene er fra o. 1840. De siges at være fremstillet af ilanddrevet træ. Kirken fik elektrisk lys i 1930. En af lysekronerne er skænket af gdr. Søren Ribergaard, en anden af sognets unge.
Kristusfiguren på østvæggen over alterbordet er en rest af et korbuekrucifiks. Den lå længe på en hylde på Vendsyssel Historiske Museum, Hjørring, men blev i 1992 atter ophængt i Hune kirke.
Det lille krucifix er anbragt over en gammel gravsten i koret. Det er fra 1953. På indskriftpladen står der: "Skænket til minde om mor og far af Dorthea Larsen (f. Myrtue). Udført af William Jessen".
Endvidere findes der en alterkalk fra 1574 med inskriptionen IHSVNR. Det vil sige *J*esus *H*ominum *S*al*v*ator, *N*azarenus *R*ex - altså: Jesus, Menneskenes frelser, Jødernes konge. Kalken er restaureret i 1665 og 1988. Alterdisken (1687) og oblatæsken er af sølv. Oblatæsken bærer denne indskrift: »Til Huune Kirche foræret af velædle Hr. Jens Gleerup til Lundergaard 1760«. Jens Gleerup var kirken ejer.
Romansk døbefont med tovsnoning langs den øverste kant. På kummens sider er der en række trekanter under tovsnoningen og større nedadvendte tunger nedenfor. Foden er en terningkapitæl i lighed med en række andre vendsyssekske kirker: Alstrup, Bindslev,
Dronninglund, Elling, Furreby, Ingstrup, Vidstrup, Ørum og Øster Brønderslev.
Prædikestolen i empirestil er fra o. 1800.
Madonna-figuren blev i 1930'erne fundet på kirkens loft. Sammen med den fandt man også Kristusfiguren, der nu er anbragt over alterbordet. De var voldsomt medtagne og har sikkert ligget længe på loftet.
Kun enkelte dele er gået tabt på Madonna-figuren. Den blev anbragt på nordsiden af triumfvæggen, hvor der traditionelt er et Madonna-billede.
Fregatten "Familie Minde" er lavet i 1899 af daværende fyrassistent ved Nakkehoved Fyr, Rasmus Thøgersen, og siden skænket til kirken.
Skoleskibet "København" er skænket omkring 1930 af strandfoged Svenningsen, Blokhus, hvis søn var ombord, da skibet i 1928 forsvandt sporløst i Sydatlanten.
Runestenen, der er ca. 1000 år gammel, bærer indskriften: »Hove, Thorkild og Thorbjørn satte deres fader Runulf den Rådsnildes sten«.
Det er Vendsyssels største runesten. Den menes at have stået ved oldtidsvejen mellem Hune og Jetsmark. Under sandflugten blev den o. 1550 flyttet til kirken og indsat i diget. I 1940 blev den anbragt på sin nuværende plads i våbenhuset.
To romanske gravstene, den ene med kors og planteornamentik, er indmuret i kirkens ydermure.

Tilbage til Aalborg Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne