Sankt Catharinæ Kirke

Hjørring 

Hjørring Søndre Provsti – Aalborg Stift – Vennebjerg Herred – Hjørring Amt

Af Hjørrings tre middelalderkirker er Sct. Catharina Kirke den yngste og byens hovedkirke. Den er viet til Catharina den Hellige af Alexandria, Hjørrings skytshelgen, der døde som martyr den 25. november år 307.
Nogle få tilbageblevne murrester tyder på, at man tog den oprindelige lille kirke i brug omkring 1250, og i 1993 valgte man at fejre kirken samtidig med byens 750-års købstadsjubilæum. Kirken har oprindeligt haft romansk apsis som Sct. Hans, og begge de to kirker er bygget af røde teglsten.
Oprindeligt var der mandsindgang mod syd og kvindeindgang mod nord. I 1903 fandt man under tårngulvet noget, der kunne være en gammel brønd. Måske var det den, der leverede vievand og dåbsvand, og som vistnok har ligget vest for den oprindelige kirke.
Den første kirke har sikkert haft bjælkeloft, men sidst i 1400-tallet fik hele kirken krydshvælv, og lidt senere ca. 1500 blev kirkens tredje hvælv mod vest opført sammen med tårnet.
I midten af 1400-tallet byggede præsten Peder Pedersøn det, der i dag er kor og dengang sideskib mod syd, som Sct. Annæ Kapel. Ligesom tårnet blev det påbygget selve skibet med en spidsbue. Omtrent samtidigt med Sct. Annæ Kapel blev der også opført en ny tresidet gotisk apsis mod øst til erstatning for den oprindelige romanske.
Endnu lidt senere blev der bygget et våbenhus på Sct. Annæ Kapels vestside, og der blev opført et lille sakristi med hvælv ved kirkens nordside. Den tøndehvælving der nu rummer slægten Langes gravsted nedenunder sakristiet, blev bygget i 1635 og købt af Lange-familien som kapel. Den øverste del forblev sakristi, indtil det i 1670 blev købt som Fuglsigs kapel.
Vægge og loft blev efter reformationen prydet af kalkmalerier, men ingen er synlige i dag.
Årstallene på tårnets mure angiver reparationerne gennem tiden. I 1793-95, efter en brand så voldsom, at blytaget smeltede, blev de takkede gavle erstattet af de karakteristiske nordjyske barokkamme.
Næste betydende bygningsændring skete, da man i 1829 rev det middelalderlige våbenhus ned og opførte en ny hovedindgang, af form som en lille nyklassicistisk portal , som tilbygning på Sct. Annæ Kapel. I dag er det sakristi og præsteindgang.
Hjørring voksede, og i 1855 var Sct. Catharina Kirke blevet for lille. Man besluttede at udvide bygningen med et sideskib mod nord og fik derved en kirke med korsarme. Den næste markante ændring kom med installeringen af centralvarme i 1876.
I 1908 blev norddøren i tårnet tilmuret, og en ny hovedindgang åbnet med portal tegnet af arkitekt C. Harild.
Den sidste ombygning, den der gav kirken sit nuværende udseende, er tegnet af arkitekt H. Lønborg Jensen og gennemført i 1924-26. Det stilmæssige udtryk blev omhyggeligt videreført, så det er ikke let at se, at Hjørring ved den lejlighed fik en næsten ny kirke.
Kirkens hovedakse blev vendt 90 grader, da den lille nordfløj fra 1855 blev erstattet af en meget større treskibet nordfløj. Mod vest har den nye gotiske fløj basilikakarakter, hvilket er med til at give det store kirkerum lys. Alteret blev flyttet til den sydlige korsarm, der nu sammen med den nye fløj blev kirkens hovedskib. Det gamle øst-vesthovedskib blev tværskib.
De fleste af de gamle hvælvinger blev fornyet, og den midterste, den over korsskæringen, blev forhøjet.
Korsskæringen, hvor døbefonten nu står forsænket i gulvet, kom ved den store ombygning til at ligge to trin lavere end kirkens gamle kor, fem trin lavere end det nuværende korparti og to trin under den vestlige korsfløj. Den nye nordfløj kom til at at ligge to trin under korsskæringen.
Der blev hovedindgang gennem et nyt våbenhus mod Store Kirkestræde i øst, og den hidtidige hovedindgang i tårnet blev sideindgang. Indgangen fra 1829 gennem Sct. Annæ Kapel blev bevaret som præsteindgang. Ved samme lejlighed blev Fuglsig Kapel, det gamle sakristi, hvor der også er en lille indgang, indrettet med siddepladser. De to gotiske figurer af Sct. Catharina og Sct. Peter er opstillet ovenfor trappen til koret. De stammer fra kirkens gamle altertave fra o. 1520. Altertavlen fra 1651 er skåret af Christen Billedsnider, der også har skåret epitafiet i den østlige korsarm. Altertavlen er stafferet af Johannes Kontrafejer fra Aalborg. Døbefonten er produceret på Gotland i 1200-tallet og formentlig samtidig købt til Sct. Catharinæ kirke. Den har en såkaldt bægerbladsformet kumme og er anbragt på en keglestubfod. Lige under kummen ses en kraftig tovsnoning, hvori der er anbragt tre menneskehoveder og et vædderhoved.
Prædikestolen med den tilhørende lydhimmel stammer fra den store ombygning i 1926. Den er smykket med billeder af evangelisterne, der er kopier af evangelistbilleder på prædikestolen i Gedsted Kirke ved Ålestrup. Prædikestolen er tegnet af arkitekt H. Lønborg Jensen, der var leder af den store ombygning af kirken i 1924-26. Prædikestolen er udført af Hjørring-snedkermesteren P.J. Schmidt.

aalborgstift.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Aalborg Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne