Skæve Kirke

 Skæve-Hørby Pastorat – Frederikshavn Provsti – Aalborg Stift – Dronninglund Herred – Hjørring Amt

Skæve Kirke består af romansk kor og skib, sengotisk forlængelse mod vest, som oprindelig er underdelen af et tårn, samt et vesttårn fra 1789. Det er opført i 1789 af Jørgen Gleerup og Inger Wadum, der var ejere af kirken. Der har været et våbenhus mod syd, som blev fjernet i 1850. Indgangen blev da flyttet til tårnets vestside. Siden 1946 har kirken haft sin nuværende indgang i tårnets sydside. Af den romanske bygning, der er opført af granitkvadre på skråkantsokkel, står kun korets og til dels skibets nordside nogenlunde uændret, hver med ét rundbuevindue. Norddøren spores. Allerede i senromansk tid er der med tegl foretaget betydelige ombygninger på korets øst- og sydside, der har savsnitgesims. Skibets sydside er dels i gotisk tid, dels senere helt omsat i tegl, og der er indsat store, falsede vinduer. Indvendig fik koret ét, skibet to otteribbede krydshvælv, og der tilføjedes i vest et tårn med krydshvælvet underrum og spids tårnbue. Dette tårn er senere nedskåret til skibets murhøjde, og 1789 opførtes, af Jørgen Gleerup og hustru (jerninitialer), et nyt spinklere tårn vest for dette. Tårnet har gavle med murede vindskeder og ovale åbninger. Våbenhus mod syd nedbrødes ved midten af 1800-tallet, og indgangen henlagdes til tårnets vestside (nu flyttet til sydsiden). Et blyindfattet vindue fra omkring 1600 fra korets nordvindue er nu i Nationalmuseet. I korhvælvingen er der 1884 fremdraget livlige kalkmalerier fra omkring 1560 forestillende lidelseshistorien, restaureret 1919 af E. Rothe. En tradition vil vide at disse er bekostet af Ingeborg Skeel til Voergård. Det er typisk for den tid, at billederne er rammet ind og omgivet af et tæt rankeværk. Krydshvælvet består af fire kapper, der er hver er delt i to. Serien begynder i østkappens nordlige felt og læses i urets retning. Alterbordet har panelværk fra slutningen af 1600-tallet med malet efterligning af intarsia. Altertavlen er efterlignet renæssance fra begyndelsen af 1700-tallet. Billederne er fra samme tid. Den blev restaureret af kirkemaler Johs. Th. Madsen i 1959-60 i forbindelse med en større restaurering af kirken. Prægtig sølvforgyldt kalk og disk fra 1568, skænket af Aksel Juel til Willestrup og Kirstine Lunge. Oblatæske skænket af Ide Sophie Skeel. Renæssancestager givet af præsten Jens Mørk og hustru Sophie Nielsdatter. Præstestol fra 1700-tallet. Sengotisk korbuekrucifiks er ophængt på skibets nordvæg. Ved restaureringen fandt man frem til det ældste farvelag, der ses nu. Det har sandsynligvis været anvendt som korbuekrucifix, idet man stadig kan se hullerne ved korbuen, hvor det har været opsat. Lille romansk granitfont med række trekanter og tunger danner en frise rundt om kummen. Foden er rund. Sydtysk fad fra omkring 1575 med bebudelsen. Prædikestolen er fra 1587. Storfelterne adskilles af mandlige og kvindelige hermer, der står på fremspring. De nederste smalfelter adskilles af bladranker. Stilen kan godt være påvirket af prædikestolen i Aalborgs Vor Frue som er fra 1581. I 1946 gennemgik prædikestolen en grundig restaurering af bl.a. kirkemaler Johs. Th. Madsen. Nyere himmel. Jernbeslået pengeblok. Klokke fra slutningen af 1400-tallet, skriftløs, men med støberens mærke: "PLP". I våbenhuset under tårnet gravsten over Kirsten Madsdatter Wolf (-1697), gift med forpagter på Dybvad Ove Jespersen Haugaard. I våbenhuset hænget et krucifix af Niels Helledie. På kirkegården sten over sognepræst H. Kampmann (1795). Her også begravet departementschef Frederik Graae og hustru Christiane Henriette (født Winkel) (begge omkommet ved rutebåden Kjøbenhavns forlis 1948).

Wikipedia

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Aalborg Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne