Øster Hjermitslev Kirke

Tolstrup-Stenum-Tise Pastorat – Brønderslev Provsti – Aalborg Stift – Børglum Herred – Hjørring Amt

Øster Hjermitslev Kirke er bygget i 1911 i den vestligste del af Tolstrup sogn på kanten af Store Vildmose og indviet den 22. oktober samme år.
Arkitekten var Valdemar Schmidt, og byggesummen kr. 22.000.
Kirken består af et langhusskib, hvortil der mod øst slutter sig en apsis og mod vest et tårn med pyramidespids.
I 1934 blev anlægget rundt om kirken udvidet og herefter benyttet som begravelsesplads.
Øster Hjermitslev kirke dannede i 1913 grundlag for Rødhus Kirke, hvor tegningerne blev genanvendt. Kirken er bygget af gule mursten over porfyrsokkel. Består af et langhusskib, hvortil der mod øst slutter sig en apsis og mod vest et tårn med pyramidespids.
På alteret står et kors udført i stil med Valdemarkorset, i centrum ses et kristusmonogram. Lysestagerne er skænket af herredets præster i 1911.
Der var mulighed for at give en jubilæumsgave til kirkens 100 års jubilæum. Der kom i alt 4.826,35 ind fra menigheden, og menighedsrådet supplerede op til kr. 11.000,00. Af pengene blev købt: Alterkande og kalk, købt hos Fredberg i Farsø.
Maskinhugget granitfont med kors, fra Nørresundby.
På prædikestolen ses et korslam og et symbol på Tro, Håb og Kærlighed (anker, roser og hjerte).
Dekoration af prædikestol og alter udførtes af dekorationsmaler Møller-Jensen, København.

Kirkens hjemmeside

Tilbage til Aalborg Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne