Farstrup Kirke 

Farstrup-Lundby-Store Ajstrup Pastorat – Aalborg Vestre Provsti – Aalborg Stift – Slet Herred – Aalborg Amt

Kirken består af romansk skib og kor samt en gotisk forlængelse af skibet mod vest, tårn, våbenhus og sakristi mod nord. Det fremgår af et afladsbrev fra 1473, at kirken var indviet til S. Mauritius.
Det tilmurede vindue i korets østgavl er romansk. Af syddøren er der ingen spor, mens norddøren er i anvendelse endnu.
Skibets vestforlængelse er opført af genanvendte kvadersten, mens tårnet er opført af gule teglsten og kampesten.
På skibets sydside har der været et kapel, som er taget ned o. 1850.
Alle tage er tækket med tegl.
Klokken bærer indskriften: »Anno 1694 den 26. november lod patron hr. etatsraad Niels Bentzon Farstrup kierchis denne klocke omstøbe ved Rudolph Melchior.« -- På den anden side står der: »Gloria in excelsis deo« -- (Ære være Gud i det høje.)
Korbuen har forskelligt profilerede kragsten, som er omløbende. Kragstenen på sydsiden har en rundbuefrise
Ved en restaurering i 1968 fik kirken sine nuværende farver. Træværket var tidligere egetræsmalet. Bænkene, der er med låger, er fra 1800-tallet.
Indtil 1919 havde kirken et harmonium. Det blev erstattet af et orgel, som fik en ny afløser i 1978. Orglet er placeret i tårnrummet, der er forbundet med skibet gennem en spidsbuet åbning.
Lysekrone over dåbefonten er skænket af Karen Kirstine Andersen i 1937. Det er den yngste af kirkens lysekroner.
Alterbordet er romansk og opført af granitkvadre. Indholdet af helgengraven -- et relikviegemme med nogle lærredsstumper -- blev overdraget til Nationalmuseet i 1872.
Altertæppet indenfor knæfaldet er udført af Søren Madsen, 1980.
I korets nordside ses indgangen til sakristiet.
Altertavlen i bruskbarok er udført af Lorentz Jørgensen o. 1650.
Øverst på topstykket står den sejrende Kristus. På topstykket ses Kristus på korset. Våbenskjold for Jørgen Seefeldt til Vår og Barbra Friis til Kyø. Storfeltet er et nadvermotiv, med Kristus i midten med den discipel, Kristus elskede. Foran bordet sidder Judas med pungen. Foran Kristus står et fad med lammet og ved siden af kalken. Storfeltet flankeres af Moses med lovtavlerne og Johannes Døber med Gudslammet. På fodstykket er der våbenskjold for Tyge Kruse til Åstrup og fru Karen Sehested til Stenhalt.
Tavlen er ubemalet, men ifølge den bemalede indskrift på fodstykket, blev tavlen repareret og stafferet i 1723 på foranledning af Jochum Poulsen og Karen Benzon. Se også prædikestolen i Lundby. Den har altså været bemalet en gang.
Billedsnider Lorentz Jørgensens værker er kendt fra perioden 1644-81. Hans første værker findes på Langeland, men hovedvægten af hans produktion har ligget i Nordvestsjælland. Han havde værksted i Holbæk. Farstrup er det eneste eksempel udenfor øerne. Han er kendt for i alt 29 værker.
Farstrup-tavlen er lidt mindre end Lorentz Jørgensens andre altertavle. Dette må tilskrives kirkens størrelse. Men komposition med valg af motiver har tavlen til fælles med en lang række af hans altertavler.
Kummens mundingsprofil og fodens hjørneknopper kan lede tankerne hen på fontene i Thy. Foden afsluttes foroven med en kraftig tovsnoning.
På kummen findes tre menneskehoveder. Et par, en mand og en kvinde, på den ene side og et mandshoved på den anden. M. Mackeprang skriver på side 198ff i Danmarks Middelalderlige Døbefonte, 1941:
»Baade deres Placering og den hele realistiske Maade, hvorpaa de er gjort, med en vellykket Karakteristik af Mands- og Kvindetypen og Detailudformningen af Kvindehuen med de lange Snipper, viser tydelig, at vi her ikke har at gøre med de stereotype Hoveder, der saa ofte er anvendt i Fonteskulpturen. Jeg kan derfor fuldtud slutte mig til den af Nørlund fremsatte Antagelse, at det skal være »Stifterhoveder«, altsaa om just ikke Portrætter af saa dog »Erindringsbilleder« om det Ægtepar, der har skænket Fonten til Kirken, sikkert det eneste af denne Art der findes paa danske Fonte.«
Andre fonte i Himmerland med hoveder: Als, Blenstrup og Sdr. Tranders
Dåbsfadet er af sydtysk oprindelse o. 1575. Motivet er Habsburgernes våbenskjold. På kanten står der med minuskler: »got sei mit vns.«
Prædikestolen er et renæssancearbejde fra er fra o. 1575. Den fremstår i dag ubemalet.
Smalfelt foroven: Teksten skal læses som to lange gennemgående linjer: »Der som nogen hører mit ord og bevare det hand skal icke see døden evindelig.«
Våbenskjoldene på to af storfelterne er blevet afhøvlet o. 1723, da Jochum Poulsen lod prædikestolen istandsætte. De to tilbageværende våben er Bjørn og Egern-Friis.
Smalfelt forneden: Som de øverste felter skal også de nederste læses som to lange linjer: »Dene predigstol er forærit farstrup kirck af velbørdige frue Karen Fris salig Bjørn AS.« AS står for Andersøns.
Det tremastede fuldskib »Maagen« er udført 1946 af Knud Johansen, der også har skænket det til kirken.
Præstetavlens ramme stammer fra kirkens gamle orgelfacade. Orglet blev udskiftet i 1978. Malerarbejdet er udført af Mitzi Norre.

Kirkens hjemmeside

 

 

Tilbage til Aalborg Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne