Gug Kirke 

Sønder Tranders Pastorat – Aalborg Østre Provsti – Aalborg Stift – Fleskum Herred – Aalborg Amt

Gug kirke ligger højt på den østre side af Østerådalen, en stor bred dal, der fra syd løber ind mod Aalborg.
Landsbyen Gug er nu en del af Aalborg by og udgør et boligområde med etageboliger og parcelhuse. Kirkebygningen er placeret på tværs af højdekurverne, således at den vokser frem af skråningen. Indvendig følger rummenes gulvniveauer skræntens hældning, og samtidig bliver rumhøjderne større. Det ses meget tydeligt udefra, hvor bygningens fire kuber bliver højere og højere, jo længere de ligger ned ad skrænten.
I overensstemmelse hermed etableredes udvidelsen i 1996 som en ny sektion, også udført i beton, med et glasparti mellem gammelt og nyt, bredt nok til at danne vindfang og indgangszone.
Højdeforskellen giver samtidig en naturlig rækkefølge i rumplaceringen. Det største rum, kirkerummet, er placeret nederst og det mindste møderum i den gamle kirke i den modsatte ende. Rummene er forbundet med en indvendig rampe, som løber på langs igennem bygningen i den østre side og ender mod syd i indgangszonen i den nye tilbygning. Langs denne indvendige rampe løber udvendig en anden rampe, som udgør en del af den nord-sydgående fodgængersti.
Kirken har tre indgange, en nedre og en øvre, begge fra øst, samt en indgang til den nye afdeling fra vest. Den nedre og mest direkte indgang er til selve kirken. Hertil kan man komme i bil. Her afsluttes tilkørselsvejen med en vendeplads. Den øvre og den vestre indgang er indgange til de nye lokaler fra fodgængerområdet og stiforbindelsen sydfra.
Ryglænet på kirkesalens bænke kan vippes, så tilhørerne enten kan være orienteret mod alteret eller mod sideskibet, når det anvendes som scene til koncerter og kirkespil.
I klokketårnet, der er en kampanile udført i træ, båret af en gitterkonstruktion, er ophængt 4 klokker, der kan ringe enkeltvis eller sammen.
Tårnet er placeret på vendepladsen
Alter, prædikestol og døbefont er af beton og udformet med hver sin symbolik.
Ved kirkens nedre indgang findes våbenhus og venterum, og ved den øverste indgang kordegnekontor.
I krypten, som nås ad en åben betontrappe, findes konfirmandlokale, ungdomslokaler, garderobe, toiletter, teknikrum m.m.
Kirkesalen og sideskibet belyses af et større antal uafskærmede bilpærer, nedhængt fra lofterne i varierende højder.Pærerne hænger dog lige højt over alter, døbefont og prædikestol for at fremhæve disse. Yderligere er der mulighed for at variere lysniveauet i belysningen.
Indgangszonen i bygningens sydende mellem den gamle og De tre største rum: Kirkerummet, sideskibet og pejsestuen står i direkte forbindelse med hinanden og kan således fungere sammen ved særlige lejligheder.
Kirkerummet er næsten kvadratisk og dermed uden egentlig orientering. Alligevel er alterets plads markeret specielt ved en nicheagtig udbygning bagtil og ved et lidt kraftigere dagslys fra oven og fra siden.
Der er ingen egentlig midtergang, men bænkegrupperne på gulvet danner flere sektioner i rummet.
Stolegruppen til højre for prædikestolen g den nye fløj fremstår som et glasparti på tværs af bygningen indeholdende en hall i to etager, der integrerer kælder og stueetage. Her skabes enkle og overskuelige adgangs- og funktionsforhold med gode relationer til det gamle bygningsanlæg. Her er, foruden hallen med indgange fra øst og vest, trappe og elevator, i stuen en stor mødesal med køkken og depot, og i kælderen garderobe, toiletter og et mindre møderum.
Alter, prædikestol og døbefont er af beton. Deres udformning er hver især inspireret af deres funktion og symbolik.
Alteret i vor luthersk-evangeliske folkekirke er en mellemting mellem et reformert og et katolsk alter.
Det er både et bord og et offersted. Alteret er derfor udformet som et bord, har plade og fire ben. For at understrege symbolikken i nadverbordet som spisebord, er der foroven i bordpladen indstøbt 12 tallerkener. En skulptur udført af Hein Heinsen er ophængt over alteret.
Herudover er bordet smykket med to levende lys og blomster.
Alteret er i øvrigt kvadratisk og står på et kvadratisk podie med lige god plads til alle sider. Der er således mulighed for, at præsten kan stå bag alteret med front mod menigheden.
Prædikestolen har også sin symbolik. Stolen er udført af en betonplade og en forplade af træ. På forpladen er Johannesevangeliets prolog, på bagsiden en collage af avisartikler fra tiden ved kirkens indvielse.
Bag prædikestolen er ophængt fem malerier af Stig Brøgger. De udgør med Hein Heinsens skulptur en sammenhængende udsmykning.
Den type af orgler, der er mest udbredt i Danmark i dag - og som Gug kirkes orgel tilhører - er udviklet under barokken (ca.1600-1750), og det var også denne periode, der skabte hovedparten af den orgelmusik, der spilles endnu i dag.
Facaden på Gug kirkes orgel er tegnet af kirkens arkitekter, Inger og Johannes Exner. Orglet er bygget af firmaet Bruno Christensen og Sønner, TerkelsbølDøbefonten, et krumt kvadrat på fire ben, er af glat beton. Øverst er nedsænket en rustfri stålplade, som udgør dåbsfadet.
Døbefonten er forsynet med en hane, et tilløb, hvorfra der hele tiden rinder eller drypper vand. Gennem et lille overløb føres vandet langs en kæde ned til en gulvrende og ud i det fri. Man vil således udefra kunne observere denne særlige funktion. I gamle dage havde man en såkaldt piscina, en stenafløbskumme, gennem hvilken man hældte det indviede vand ud, og hvorfra det løb ud på kirkegården.
Ved hovedindgangen er der på sakristivæggen ophængt en figur, udført af afdøde billedhugger Henrik Starcke. Skulpturen er et forarbejde til en udsmykning i FN-bygningen i New York.
Skulpturen er knap 2 m høj og forestiller en kvindeskikkelse med en fugl. Figuren er udført i træ og bemalet i smukke lette farver. Kvindeskikkelsens farver er svagt rosa, brunlige, grålige og blålige, mens fuglen er blålig i en kraftigere farve.

Kilde: Kirkens hjemmeside

 

 

 

 

 

Tilbage til Aalborg Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne