Hunstrup Kirke

Hunstrup-Østerild-Hjardemål Pastorat – Thisted Provsti – Aalborg Stift – Hillerslev Herred – Thisted Amt

Kor og skib er romansk, mens tårn og våbenhus er fra o. år 1500. Murene er omsat, og der ikke bevaret nogle oprindelige vinduer. En monolitvinduesoverligger blev i 1928 lagt over skibets vestligste sydvindue. Seks andre monolitoverliggere befinder sig på museet i Thisted. På grund af de omsatte mure er norddøren kun synlig som en niche indvendigt i kirken.
Tårnet er forneden opført af udflyttede kvadre fra skibets vestgavl. Foroven består det af munkesten. På tårnets sydside lige under glamhullet læsses initialerne F B og årstallet 1794. F B står for Frederik Berregaard). Våbenhuset anses for at være samtidigt med tårnet.
Klokken er formentlig fra 1442. Den er støbt af Mester Peder fra Randers og bærer inskriptionen: »Anno D(omi)ni mcdxliixviiixixxx me fecit m(a)g(iste)r Petrus de Randrusia« (I Herrens år 1442 ... gjorde mester Peder fra Randers mig).
Korbuen, der har skråkantsokkel og profilerede kragsten, er helt omsat i 1928. Bænkene stammer fra en hovedistandsættelse af kirken samme år.
Tårnrummet i vest anvendes til kapel.
Bjælkerne i loftet er gamle. Den østligste bjælke i skibet bærer en indskrift: »Anno 1671. W. Niels Lange da Kirkeverge, H. Oluf Iacopsøn Prest«.
Alterbordet er romansk bestående af granitkvadre. Det består af en firkantet pille med sokkel og en monolitbordplade med skråkant. Midt i bordpladen findes en helgengrav med en dæksten.
Alterstagerne er fra 1597 og har våben og initialer for Maren og Helvig Krabbe samt Susanne Lykke.
Altertavlen er en luthersk fløjaltertavle fra o. 1600. Den svarer til altertavlerne i Arup og Hvidbjerg kirker. Malerierne er fra o. 1700. På hovedbilledet ses sognepræst Christen Øland med præstekjole, pibekrave, bog (bibel eller salmebog) og en nøgle i venstre hånd. Med to fingre på venstre hånd peger han på dåben og nadveren, der modtager henholdsvis vand og blod fra sårene i Kristi side. »Ser til pagten,« står der. - Foran korset til højre knæler en kvinde med en brændende olielampe (den kloge jomfru). Bag hende står en sort mand med en fyrpotte. - På venstre side foran præsten står en af de tåbelige jomfruer. - Lige ved korsets fod en soldat i rustning.
Over fløjene ses Frederik IVs og dronning Louises navnetræk og deres valgsprog: »Dominus mihi adiutor« - Herren er min hjælpder - og »Løcke længe ledsage Lovise«.
Altertavlens billeder menes udført af J.J. Thrane. Tavlen er restaureret i 1919 af Niels Termansen.
Døbefont af thybo-type: Kummen har profiler foroven og bægerblade forneden. Basis på foden er firkantet med hjørneknopper.
Der findes et dåbsfad fra o. 1575 af sydtysk oprindelse. Motivet er blomster anbragt i roset.
Prædikestolen er fra 1692. Den har snoede søjler i hjørnerne og arkader med rankeværk. Underbaldakinen består af volutbøjler. Hængeornamenter er drejede hjørneknopper og volutbøjler.
Lydhimlen er samtidig med prædikestolen.
I smalfelterne forneden læses: »Envold Nielsøn til Kiølbyegaard og Anna Søe til Frøslefgaard forærede denn Prædichestool til Hunstrup Kirche Aar 1693«.
Prædikestolen ligner den i Vester Vandet.
Sengotisk korkrucifix fra o. 1500, der nu er ophængt på triumfvæggen modsat prædikestolen.
Armstillingen med de højt løftede arme bliver først almindelig i 16-1700-tallet. De må enten være fornyede eller tilpasset korset. Indskriften på korset stammer fra 1700-tallet.
Den tremastede skonnert »Else« er udført af Johs. Damsgaard. Den er skænket til kirken af Th. Lund i 1961.
En romansk gravsten er indmuret i våbenhusets østmur. Processionskors på trekantet golgatahøj. Under korset to halvcirkler. Stenen er uden indskrift.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Aalborg Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne