Vesterø Kirke

Byrum-Hals-Vesterø Pastorat – Hjørring Nordre Provsti – Aalborg Stift – Læsø Herred – Hjørring Amt

Vesterø Søndre Kirke, eller Vesterø Kirke, som er dens oprindelige navn, er bygget i romansk stil i ca 1250. Den er bygget af munkesten, men sydsiden er senere skalmuret med små sten (1777) og rødkalket som en af de få rødkalkede kirker i Danmark. Den ældste del af kirken er kirkeskibet. Skibets tag er forlænget hen over koret, hvor det afsluttes med en helhvalm med middelalderlige munketagsten, som efter restaurering 1994-96 er udskiftet med nye munketagsten. Ved østgavlen af koret har der tidligere været et vindue. Dette vindue er efter restaureringen i 1995 markeret som en blænding i muren. Tårnet, hvis gavle imod sædvane er nord-sydvendte, er bygget ca. 1550. Årstallene på tårnet 1767, 1794, 1947 og 1996 angiver senere restaureringer. Gavlene på tårnet er kamtakkede og er endvidere forsynet med hvidkalkede blændinger på den nordre gavl. Kirkeklokken er af malm og er støbt i 1640 af den franske klokkestøber Franciscus Vaillardi. På klokken er der en bibelsk indskrift på latin: "Si Deus pro nobis - quis contra nos" hvilket betyder: "Hvis Gud er for os -hvem kan da være imod os?" (Rom. 8,31). Der har muligvis tidligere været våbenhus på kirkens sydside, sværdsiden, mændenes indgang. Kun en blænding i muren viser, hvor døren fra våbenhuset til kirken kan have været. Det nuværende våbenhus på nordsiden, spindesiden, kvindernes indgang, er bygget i 1885, da det afløste et tidligere våbenhus af bindingsværk. I kirkemuren - både udenfor og inde i kirken samt i våbenhuset - er indmuret ligsten. De har tidligere for det meste ligget i kirkegulvet, men blev taget op ved kirkens restaurering i 1947. Nogle af ligstenene har dog været på kirkegården. Selve kirkeskibet har bjælkeloft, mens der i koret og i underrummet under tårnet er sengotiske hvælvinger, henholdsvis kryds- og stjernehvælv. Korbuen er romansk og tårnbuen er i gotisk stil. I koret står alteret af sten med træbeklædning - samt en fløjaltertavle, der kan lukkes i fastetiden, fra den katolske tid 1475. I midterfeltet øverst ses Kristus som himmelkongen og nedenunder Jomfru Maria som himmeldronningen. Endvidere ses forskellige helgener og bisper. Blandt helgenerne ses "Nødhjælperne" bl.a. Barbara med tårn, Gertrud med kirkemodel, Catarinæ med hjul og sværd og Magdalene med salvekrukke. Hvælvingerne i koret er prydet med kalkmalerier, der stammer fra ca. 1510. Motivet er de hellige tre kongers rejse til og deres tilbedelse af Jesusbarnet. I selve kirkeskibet står den gamle romanske døbefont fra middelalderen (1300) prydet med tovstave.Dåbsfadet er forarbejdet i 1620 i Nederlandene. Det er iflg. inskriptionen skænket til kirken i 1703 af Albert Laursen og hustru. I dåbsfadet er der afbildet et motiv, der forestiller syndefaldet. Den oprindelige prædikestol fra ca. år 1600 findes nu i museets magasin. Den nuværende prædikestol er fra 1848 og er forarbejdet af tømrer Lars Vilsen Sørensen (iflg. indskriften på en plade eller panel, som er blevet opgravet af kirkegulvet, og som nu opbevares på museet). Lydhimlen over prædikestolen med Helligåndsduen er fra 1739.

Kirkens hjemmeside

 

 

Tilbage til Aalborg Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne