Dragstrup Kirke

Frøslev-Mollerup-Ovtrup-Dragstrup Pastorat – Morsø Provsti – Aalborg Stift – Morsø Nørre Herred – Thisted Amt

Kor og skib er romansk, mens våbenhuset menes at være fra 1870. Det erstatter et væsentligt ældre våbenhus, der var med bindingsværk og blytag.
Vinduet i korets nordside er det eneste oprindelige vindue, der er bevaret. Alle andre vinduer er udvidet samtidig med opførelse af våbenhuset.
Et spedalskhedsvindue skal være bevaret vestligst i sydmuren. Syddøren er tilmuret, mens norddøren er bevaret og i brug.
I 1720 overgik kirken til privat eje, indtil den blev selvejende i 1908.
Både kragsten og sokler i korbuen er omløbende. De har alle forskellige profiler.
Skibet har bjælkeloft.
Døbefonten er af granit og stammer fra samme værksted som billedkvadrene i Thisted og døbefonten i Sennels. Den store bladroset på fonten har påfaldende lighed med bladrosetterne i Thisted. Hovedmotivet er to tobenede vingede drager. Den enes hale ender i et 8-tal og en knude, mens den anden ender i et akantusblad, der kan minde om tympanonen i Ræhr Kirke.
Foden er af thybotype med kraftige hjørneknopper, men den øverste vulst er tovsnoet.
Prædikestolen er fra o. 1590 af Næssundtypen. Den svarer til prædikestolene i Skyum og Galtrup kirker. Storfelterne har bueslag. De adskilles af glatte søjler med korintiske kapitæler og bladskeder, der hviler på fremspring.
Lydhimlen er nyere, men englen i lydhimlen er gammel.
Kalkmalerierne findes i skibet på nordvæggen og er anført fra øst mod vest. De er blevet tildækket en gang, men fremdraget igen i forbindelse med en stor restaurering i 1965-67.
Litteraturen er ikke enig om, hvornår kalkmalerierne er blevet til. Kirker på Mors anfører 1480. Niels M. Saxtorph skriver i Danmarks kalkmalerier, at de er fra ca. 1500. Axel Bolvig mener også 1500, mens Eva Louise Lillie, Danske Kalkmalerier 1536-1700, kalder dem efterreformatoriske (s. 30). For den sidste opfattelse taler, at ingen af de afbildede hellige personer har glorie ud over Kristus. Det er et typisk efterreformatorisk træk.
Kalkmalerierne har en påfaldende lighed med kalkmalerierne i Tilsted Kirke.
På et har Kristus armene helt strakt ud på korset, og kroppen er plettet af bloddråber. Det er to senmiddelalderlige træk, som for eksempel også genfindes i de efterreformatoriske kalkmalerier i Sulsted Kirke.
Epitafium fra 1695 for sognepræst Chr. Jacobsen Erichsen med sin kone og søn. Han har selv skænket kirken det foruden 10 rigsdaler til fremtidig vedligeholdelse. Epitafiet er ophængt på skibets sydvæg.
Epitafium for Else Andersdatter Stagstrup, 1774-1862, ophængt i koret på nordvæggen. Teksten ivørigt er utydelig.
Et billedede er ophængt over en niche i triumfvæggens nordside. I nichen har der sikkert været et sidealter. Billedet menes at være en dåbsskærm. En præst sidder med fingeren i ritualbogen. Bag ham ses en lille døbefont. På det andet billede ses en kvinde, der er festklædt og med højt opsat hår. Hun bærer et svøbelsesbarn i armene. Teksten: »Hvo som troer og er døbt, hand skal blive salig. Mk. 16.« Ved kirkegårdens nordøsthjørne er der en stensat brønd. I gammel tid kaldtes den Maria Magdalena kilde, og dens vand skulle være godt for dårlige øjne.

Kirkens hjemmeside

 

 

Tilbage til Aalborg Stift

 

 

Om kirker

 

Folkekirkerne