Galtrup Kirke

Galtrup-Øster Jølby-Erslev-Solbjerg Pastorat – Morsø Provsti – Aalborg Stift – Morsø Nørre Herred – Thisted Amt

Kirken er opført af granitkvadre og består af romansk skib og kor samt sengotisk tårn og nyere våbenhus. De krumme sokkelkvadre i tårnmuret viser, at kirken har haft apsis, og krumningen antyder, at apsis har været temmelig stort. Ingen af de oprindelige vinduer er bevaret, men flere romanske vinduesoverliggere er indmuret forskellige steder. Syddøren anvendes stadig, men der er ingen spor af norddøren.
Tårnet er fra o. 1500 og opført af udflyttede kvadere fra vestgavlen og fra det nedrevne apsis. Tårnets overdel er opført af munkesten. Tårnet har pyramidetag. Både i 1711 og i 1803 nævnes det, at tårnet har saddeltag. - Våbenhuset menes at være opført o. 1860. Et ældre våbenhus nævnes i forbindelse med reparationsarbejde således bl.a. i 1709.
Kirken blev tilskødet justitsråd Berregaard i 1721. Senere var den knyttet til Ullerupgaard. Den blev selvejende 1. januar 1910. - I den tidlige middelalder lå der et kapel på Tøving Mark. Det er bevidnet ved en række sted- og gårdnavne som f.eks. Kapelgård. Der er gjort et stort møntfund på stedet. Mønterne menes at være nedlagt midt i 1300-tallet. Mønterne findes nu på Nationalmuseet.
Klokken bærer indskriften: »Gloria in excelsis Deo. Anno 1662 er deine Klock umstopt til Galtrup Kirc af Baltzer Melchior. - Omstøbt Aar 1900 af M. og O. Ohlsson i Lübeck.«
Korbuens bueslag er ommuret og overkalket. Bænkene er nyere. Loftet er bjælkeloft.
Det romanske alterbord har en stor granitstenplade med skråkant til bordplade. Den indeholder en (tom) helgengrav.
En altertavle fra 1702 findes på museet på Dueholm. Der er genanvendt dele af en endnu ældre altertavle. Den bærer bl.a. en indskrift: »Denne Altar-Tavle er ved Her Anders Brasen og Anne Sørens Datters Forsorg og Bekostning forskaffet til Guds Ære og Kirkens Ziir 1702 5. Ianu.« Den blev fjernet fra kirken i 1902.
I 1767 omtales en endnu ældre altertavle, der bar årstallet 1584 og initialerne for Albert Vind og hans anden hustru Ellen (Nielsdatter) Glambek.
Alterstagerne er beslægtet med alterstagerne i Frøslev fra 1585. De bærer indskriften: »Albert Wendt« Det er den samme Albert Vind til Ullerup, der bekostede altertavlen i 1584.
En skriftestol, der ikke findes længere, blev anskaffet i 1711. Den var udført af Mikkel Pedersen Tømmermand. I 1716 lod sognepræsten Hr. Niels Rhodius og hustru Johanne Jensdatter Kall stolen staffere.
Den middelalderlige døbefont har en tovsnoet rundstav foroven og akantusblade på kummens sider. Nederst ses en række rundbuer, der vender opad, og som ligner dem, der ses på den ene kragsten i triumfbuen.
Dåbsfadet er et nederlandsk arbejde fra o. 1650. Det er ottekantet og har i bunden en fremstilling af Mariæ Bebudelse. Indskrift: »Fru Helwig Sandbirg, Siver Brockenhuus Anno 1656«.
Prædikestolen er fra slutningen af 1500-tallet og minder om prædikestolene i Skyum og Dragstrup kirker. En lydhimmel, som ikke findes mere, omtales i 1803.
I gesimsfrisen står der: »1699. Mærk Talen min udi mit Navn, Dend sigter til din Sieelis Gavn.«
I et storfelt står der: »Ved Hr. Anders Brasens Flid, hans og Kirkens Bekostning stafferet.«
I de andre storfelter er der pietistiske motiver med tilhørende tekst i postamentfeltet.
To sengotiske kalkmalerier på triumfvæggen. Lykkehjulet findes lige bag prædikestolen. Det fremstiller menneskelivets aldre. På venstre side er en ung mand på vej op. Øverst er han på højdepunktet i sit liv. Til højre er han ved at blive gammel og magter stadig mindre. Forneden er han i sin grav.
Et lille krucifix fra 1450-1500 er sat ind i en ramme med et maleri af Maria og Johannes. Nederst på korstræet står der: »Givet af H.A. Brasen 1692.« Det er restaureret 1906-07 og er ophængt over korbuen.
På fattigblokken, der er anbragt lige inden for indgangsdøren, står der: »Luk ej dit Hjerte for den, som trænger, At Gud for Dig sin Dør ei stænger.«
Et tidligere alterbillede »Måltidet i Emmaus« er udført af A. Chr. Andersen. Det er en kopi af Carl Bloch, 1904.
To romanske gravsten er indmuret i tårnets sydmur.

Kirkens hjemmeside

Tilbage til Ålborg Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne